Gamereactor

Gamereactor
Nyheder

Humble Introversion Bundle

Med bl.a. Darwinia, Defcon og Uplink

Humble Indie Bundle-folkene sælger i øjeblikket en ny pakke indie-spil, hvor overskuddet som altid går til et godt formål. Denne gang er pakken lavet i samarbejde med engelske Introversion, og indeholder blandt andet hacker-spillet {Uplink}, atomkrigsspillet {DEFCON} og strategispillet {Darwinia} og dets multiplayer-bror {Multiwinia}. De er alle sammen glimrende, skulle vi hilse og sige.

Som altid bestemmer man selv prisen, og hvordan pengene skal fordeles mellem udviklerne, Humble Bundle-arrangørerne og de to velgørenheder Child's Play og Electronic Frontier Foundation. Giver man mere end gennemsnittet, der i øjeblikket lyder på $3,82, får man også spillene {Aquaria} og {Crayon Physics Deluxe} med. Derudover indeholder pakken to tech-demoer fra Introversion.