Hue Wellness
Vi fortsætter vores Hue-dækning med en anmeldelse af den endnu billigere Wellness-bordlampe.
For ikke så lang tid siden tog vi fat på de andre, måske lidt mindre kendte produkter, der alligevel er en helt fast del af Hue-økosystemet. Det skete via en anmeldelse af Hue Explore, der fås både som relativt beskeden bordlampe, og også som mere bastant og bemærkelsesværdig standerlampe. Vi synes godt om begge dele faktisk, og mente begge at de var prissat mere aggressivt end standardpærer fra Hue, og det er nu en meget god position at befinde sig i, i sidste ende.
Men sortimentet af lamper som Philips producerer stopper skam ikke med Explore, for de laver også endnu billigere, og simplere, modeller. Vi kigger nu nærmere på Wellness, der er mere beregnet til mere konsekvent oplysning af et givent lokale end Explore er.

Først og fremmest er Wellness vel nok en bordlampe i simpel kategorisk forstand, men den tjener en helt anden funktion end den mere traditionelle Explore. Hvorimod Explore kaster en en mere afgrænset lyskegle nedad, så er Wellness primært beregnet til "mood lighting", altså kommer der lys ud fra hele pæren, i alle retninger, takket være den domeformede glaskuppel i frysebehandlet glas. Man samler lampen ved simpelthen bare at skrue kuplen på en plastikbund, efter at man har isat den medfølgende E27 White-pærer. Så er du færdig - ganske simpelt.
Ligesom med Explore får du også en Dimming Switch, og det er til en pris på cirka 550 kroner. Her taler vi altså om en lampe til cirka 300 kroner, men den er da også en hel del simplere end eksempelvis Explore. Først og fremmest er det umiddelbart svært at sige at Wellnes er designet, for den er måske snarere bare en neutral Hue-beholder, en måde hvorpå du kan bade et givent rum i et bestemt lys uden så mange dikkedarer, og det er nu også ret let af respektere.
For det er utrolig svært at påstå, at Wellness, eller storebror Wellner, ikke passer ind i stort set samtlige hjem, om det er i syderuopæisk stil, eller kølig nordisk modernisme. Det er trods alt bare en Hue-pære med en glasdome over.

Vi testede den kort med en farvepære, og fandt hurtigt ud af, at det frysebehandlede glas ikke tager så godt imod hele farvespektrummet, og prøvede i stedet to andre tiltag, som fungerede en del bedre. Den medfølgende E27 White fungerer først og fremmest glimrende, og kaster et et smukt lys, om man så vælger et mere køligt præg, eller om der gerne må være noget varme i signaturen - som vi endte med at synes bedre om.
Det kan dog også anbefales at eksperimentere en del med Philips nye White Filament-pærer, altså glødepærer, der giver en ret varm signatur, varmere end selv applikationen kan tillade med en E27, og de koster det samme, om ikke andet i lidt mindre størrelse, der kan være inde i Wellness.

Du får dog en E27 med, og vi testede denne over en uge i Wellness, hvor vi benyttede os af Philips morgenrutine i Hue-applikationen, der gradvist blænder op for lampen idet ens alarm så småt begynder at ringe. Det er også deraf navnet kommer, og det er faktisk en glimrende måde at bruge lampen på.
Men altså, når alt kommer til alt koster den 550 kroner, og når noget så afskyeligt som denne fra IKEA koster 249, altså næsten det samme hvis man modregner værdien af en Dimmer Switch og en E27 White-pære, så er det billigt nok til at man nærmest lige så godt kan købe en hel lampe med. Hvorimod Explore kræver at du kan lide lampen, så gør Wellness så lidt væsen af sig, at det nærmest kun kan betale sig at tage den med. Det er faktisk en ret stor kompliment.
Gamereactor Danmark