Hooligans 2

Den første film blev et stort hit og med sin brutale slutning skulle man tro at en efterfølger var utænkelig. Jeg var derfor mere end normalt overrasket da jeg modtog Hooligans 2 med posten.

Dave, Keith og Ned befinder sig i det britiske fængselssystem på grund af deres voldshandlinger som del af hooliganmiljøet i fodboldklubben West Ham. De overflyttes til et nyt fængsel og står nu overfor hooligans fra den rivaliserende klub, Millwall. Gruppen gør deres bedste for at overleve, men på grund af korrupte vagter bliver det en større mundfuld end forventet.

Man når ikke langt inden der opstår et alvorligt problem: det forventes at man sympatiserer med hovedpersonerne. Til forskel fra den første film, hvor der blev gravet dybt ned i hvad der lå under det hårde hooligan-ydre, er karaktererne her komplet endimensionelle og umulige at føle noget positivt for.

At Daves handlinger skulle være mere retfærdiggjorte end det andet holds hooligans er komplet absurd.

Som om dette enorme knæk ikke var nok, er skuespillet pinligt dårligt. Man føler at man overværer en kamp mellem skolebørn, ikke hårdføre og truende voldsmænd. Selve historien er komplet skiveskåren og ligner mere et dårligt forsøg på at efterligne en amerikansk fængselsfilm end at give et indblik i, hvad der foregår i England lige nu.

Selvom det langt fra er nok til at redde filmen fortjener kampscenerne respekt. De mange slagsmål og overfald er blodige, overbevisende udført og nok det eneste der vil holde tilskueren vågen.

Det er svært at anbefale Hooligans 2 til andre end hardcore fans af den første film. De kan få sig en lille fiks filmisk hooligasme, andre kommer nok bare til at ærgre sig over deres spildte penge.