Homeworld

Relic er brede over skuldrene!
Da Homeworld for første gang blev demonstreret i sit udviklingsstadie for os af Relic Enertainment, stod det helt klart, at her var et spil med format nok til at regere som ny hersker på den brogede stjernehimmel af real-time strategi spil. Og yderligere introduceredes noget helt nyt, og dog alligevel nødvedigt for genrens selvudvikling: Homeworld var i 3D, ikke kun de forskellige enheder i spillet, men også hele den verden man spillede i. En helt ny dimension åbnede sig for vores øjne, og med utrolige farve eksplosioner, indprentede Homeworld´s stjernetåger og planeter sig på vores nethinder. Spillet så meget lovende ud, med flotte kampscener hvor utallige skibe bekæmpede hinanden i det ydre rum, i flotte formationer og vinkler, som vil kunne gøre enhver sci-fi instruktør grøn af misundelse. 3D strategi havde fået sit sidste led, nemlig en op/ned bevægelses retning. Så spil Starcraft og Command & Counquer kan idag blot "ses ned på" som brætspil, hvis man vil sige det lidt groft.

Du har mulighed for at lave et "Kamikaze" angreb, det vil sige sende dine fly torpederende lige ind i skroget på fjendens mothership. Banzai!!!
Homeworld gør brug af farvede haler til at identificere spillernes flåder. Her ses Gult Holds Taiidan Scouts fare frem fra deres skjul. Det er for flot!

Ægte 3D rumstrategi.

Her ses en Salvage Corvette bringe tabt data tilbage til moderskibet i en af singleplayer missionerne. Dit moderskib kan tilbagekalde flåder for at give dem mere energi.For pointen i Homeworld er netop denne 3. Dimension, når der opbygges forsvar og sendes patruljer ud, i hvad der på det punkt minder ret så meget om andre spil af typen "byg-din-base-saml-resourcer-angrib-din-fjende", for at sige det kort.
Men lige netop den 3. Dimension er det, der gør Homeworld ekstra spændende, hvis man altså tager sig tid til at udnytte op/ned dybden, og ikke bare flyver i ét plan, for det fristes man nemlig til, hvis det skal gå hurtigt.
Navigationskortet, som bruges til at sende eskadriller af dine kampskibe afsted over længere afstande, er lavet sådan at man forholdsvis nemt kan nå et hvilket som helst sted på den enorme "spille-kugle" (for det flade terræn er så godt som væk!).

Vælg dine egne farver til din flåde. Hele paletten er der, som kendt fra kontrolpanelet i Windows. Det giver en dejlig frihed. Pas lige på de lyserøde/brune skibe, DE er slemme!Det gøres ved en simpel modifikation med SHIFT tasten, efter bevægelse på X/Y aksen er nået. I det hele tager skal det siges at alle menuer og overblikskort er utroligt godt lavet, og man er aldrig i tvivl om hvad man kan med et punkt. Yderligere er der en fyldestgørende og overskuelig manual, som man jo altid kan slå op i. Dog undrer jeg mig gang på gang hvorfor store spil af denne type ikke engang kan have et par farvebilleder i manualen, når nu det afbildede kunne være en hele del lettere at forstå med farver på ? Hvis ikke man er papirnusser nok til at sidde med manualen, kan man finde den i PDF (Adobe Acrobat) format på CD´en.

Kubrick´s arv.

Ressource collector går til værks ved at suge energien ud af mineralholdige meteoritter. I baggrunden ses en bølgende synkron-kolonne af scouts, dine billigste kampskibe.Spillets 2 modstandere i multiplayer, Taiidan og Kushan racerne, er stort set ens hvad angår evnerne for deres skibe, udseendet er det som afgør forskellen - og det egentlige, som man har kunnet bygge baggrundshistorien op omkring. Selve baggrundshistorien, som virkelig giver spillet dets nervepirrende scenarie og en dyb charme i kraft af den genkendelighed overfor situationen, som man starter spillet i, er så godt lavet, at man burde filmatisere den. Det mener jeg! Relic Entertainment har formået at skrive en UTROLIG dyb historie til os, som ikke blot beskriver grunden til selve spillet.

Denne Kushan Ressource Collector kommer nok ikke udenom Gruppe 5 og 6 i denne omgang. Beskyt nu de indsamlere - det koster dig dyrt.Det ligger sådan, at man leder efter sin hjemplanet, som et hjemløst folk igennem årtusinder, for man har måttet leve i krig og klanstridigheder på en halvt ubefolkelig planet, Kharak. Denne udslukte planet, som ens folk under mystiske omstændigheder havnede på for alt for lang tid siden, har kogende vand ved ækvator, og kun kan beboes på dens nordlige og sydlige halvkugler. I manualen fortælles også og den "Guidestone", en sten med 3000 år gamle inskriptioner, der er et astronomisk kort over hvor ens hjemplanet er. Hele historien om et splittet folk, som samles i den fælles livsmission det er, at skabe et "Mothership", udvikle angreb og forsvar, samt et Hyperspace Travel system, er så smukt skruet sammen, at man allerede er med i historien, fordi manualen er skrevet som erindringer, ikke som info til dig som spiller, inden spillet går i gang.

I spillets 3D navigerbare Sensors Manager kan man zoome ud og ind, samt rotere frit i 360 grader, omkring sine tropper.På dette Mothership, som er 27 km langt (fortæller lidt om målestokken vi må arbejde med i spillet), befinder sig 600.000 mennesker, som er frosset ned i dvale, og venter på et glædeligt gensyn med hvad man håber på at finde, nemlig hjemplaneten, som har været tabt og glemt i tusindvis af år. En rejse imod det indre af den galakse som ørken/is planeten Kharak kredser rundt i udkanten af, er begyndt. Du skal hjem.