Hitman - Sapienza

Der var en smule kontrovers omkring Hitman's distributionsmodel ved udgivelsen. Det var svært for IO Interactive at kommunikere deres ide, og vi spillere har efterhånden opbygget en stor mistro mod alternative forretningsmodeller, da de sjældent synes at komme os til gode. Trods det episodiske format fik spillet dog en særdeles positiv anmeldelse af os.

{Hitman} er ikke uden sine problemer, men banedesignet og et væld af muligheder og detaljer trak op i sidste ende. Vi har nu haft en måned til at lege rundt i et palæ i Paris til en stor modefest, og hvordan har det så været? Det er klart, at med det episodiske format følger også en mere opbrudt spiloplevelse. Der er nok ikke mange, som spiller {Hitman} uafbrudt i en måned indtil det næste afsnit bliver tilgængeligt, og når man når over ti timer, begynder man da også at længes efter noget nyt. Men at trække ti timer ud af en enkel bane er slet ikke dårligt. Nye challenges er blevet tilføjet løbende, hvilket konstant har givet muligheder for udforskning og nye mordforsøg. IOI forsøger at fastholde vores interesse imens vi venter, og alt taget i betragtning har de gjort det ganske godt - og ganske gratis. Efterhånden er der mange escalation contracts tilgængeligt, som alle udfordrer dit kendskab til banen, men i sidste ende bliver man træt af at gøre de samme ting, og gå langs de samme gange. Personligt må jeg alligevel indrømme, at jeg sjældent har undersøgt en enkel bane så meget i dybden - det er en interessant bivirkning af udgivelsesmetoden. Skuffende er det, at vi ikke har set noget til de lovede elusive targets endnu, som ellers var en af de mest interessante aspekter ved hele "live"-ideen. Det lader til at IOI ikke har foldet deres koncept helt ud endnu.

I den første episode fløj vi som sagt til Paris, men trods den festlige stemning i byen trænger vi til nye himmelstrøg. Det får vi inden længe ved tilføjelsen af Italien. Her ankommer vi til Sapienza, en herlig lille havneby som man øjeblikkeligt forelsker sig i. Middagssolen bager ned på torvet foran en kirke, turister vimser rundt i de små gader, og man kan næsten dufte lufttørret skinke og kaffebønner i den varme luft. Jeg styrer Agent 47 rundt i gyderne og nyder det lokale liv, som var spillet en turistsimulator frem for en mordsimulator, og jeg får lyst til at skifte til solbriller og badebukser, da jeg når ned til stranden. Byen ser ganske enkelt fantastisk ud og føles autentisk. Der er noget at udforske overalt. Bygningerne ligger tæt, så man kan kravle fra altan til altan og rode folks lejligheder igennem. Man kan besøge den lokale slagter eller undersøge de gamle ruiner, som ligger lidt uden for byen. Jeg vælger at tage et smut ind til frisøren - selvom det nok er spild af penge for 47 - for at opsnappe noget sladder om mit mål Silvio Caruso. Silvio er bioingeniør og en meget ihærdig en af slagsen. Han er i gang med at udvikle et biologisk våben i form af en virus, og 47 er blevet hyret til at stoppe ham.

At komme fra Paris til Sapienza giver lige præcis den variation, som spillet har brug for. Selvom Paris-banen var stor, kunne den af og til føles klaustrofobisk. Sapienza føles meget mere åben, og omstændighederne er ikke nær så hektiske som modefesten. Ikke til at begynde med i hvert fald. Opportunities-systemet er igen et befriende værktøj i denne omfattende by, men hvis man vælger at udforske på egen hånd i stedet, vil man hurtigt blive belønnet. Det er ikke svært at finde mulighederne selv: En kvinde råber op til sin bror på en altan, som ikke er mødt ind på arbejde. Han er lige blevet ansat som ny kok hos Silvio. Ude foran byporten er en blomstertransport kørt ind i et træ, så nu er der en anden, som må aflevere buketten til Silvios mors grav. Byens klokketårn har desuden en perfekt udsigt til Silvios villa. Der er mange NPC'er, som snakker rundt omkring i gaderne. Selv overhørte jeg en privatdetektiv tale i telefon med en videnskabsmand, Francesca De Santa, fra Silvios hemmelige laboratorie, som ligger skjult et sted i byen. De aftaler et diskret møde på molen. Da hun ikke har mødt ham før, vil hun kunne kende ham på tweed jakken. Han gik ikke i detaljer om sit udseende, så det var ikke et chok, da en skaldet bredskuldret mand dukkede op i stedet. Ikke før senere i hvert fald.

Jeg kan ikke gå i detaljer med alle de muligheder, som findes rundt omkring, men der er mange af dem. Det var kun en lille antipasto i form af en time med spillet jeg fik, da jeg besøgte IOI, men det har helt klart gjort mig sulten efter mere. Nu må vi se hvordan det hele fungerer når banen bliver tilføjet, men for nuværende ser jeg ingen grund til at sænke dommen fra den oprindelige anmeldelse. Vi fik også et lille blik på den tredje episode, som finder sted i Marrakesh i Marokko. Den var ikke på et spilbart stadie, men den så ligeså lovende ud, som de to foregående episoder. Du kan læse mere om Marrakesh i vores tidligere preview. Serie-formatet er ikke umiddelbart den ideelle måde at udgive et {Hitman} spil på, og jeg ville ønske at konceptet havde været bedre integreret i selve gameplayet og præsentationen, men hvis IOI kan fastholde det solide banedesign, og få ordentligt gang i deres live elementer, så står vi med muligvis det bedste {Hitman} til dato.