Hexcite

Der er mange ting som den lille Game Boy Color ikke egner sig til selvom man bliver mere og mere overrasket over, hvor meget maskinen egentlig kan. Ån ting mestrer maskinen dog; Tetris-spil. Det virker for kikset at sidde foran pc´eren eller PlayStation for at spille disse forholdsvise simple spil, men derimod kører denne type spil perfekt til Game Boy. Jeg tror især det er maskinens størrelse der synes at være ideel til disse, trods alt, forældede spil.

Hexcite er et fantastisk produkt og et meget avanceret spil, der har en meget høj sværhedsgrad. Man får stillet et bræt a´la det man bruger i Kinaskak til rådighed og dette er så din krigsskueplads. Derefter er der mange forskellige former af brikker som du skal bekymre dig om, nogle er store og nogle er meget små, men fælles for dem alle er, at du skal prøve at få så mange af disse brikker presset ned på brættet. Smart nok, tænker du så - hvor svært kan det være? Jo, det er faktisk ikke så let når du som modstander har en knivskarp computer, der har hvert andet træk og derfor har alle muligheder for at gøre det bedre end dig. Vinderen af matchen er så den, der scorer flest points. Der er flere ting der skal gå op i en højere enhed. For det første gælder det om at få lagt flest af sine brikker, for man får minuspoints for de brikker man ikke får lagt, men også om at samle de sekskanter, der danner brættet, for det giver bonuspoints.

Som alle andre Tetrisspil er det hovedbruddet, der bærer spillet igennem og når man ser på genren er Hexcite nok et af de skarpeste spil jeg længe har set. Det er rent ud sagt pissesvært! Computerens intelligens er sat meget højt og der går lang tid før men oplever at besejre denne. Derimod er der i starten meget mere sjov ud af at udfordre et familiemedlem, for det er muligt at spille mod hinanden også. Og selvom man ved første øjekast tænker at Hexcite er et dumpespil, så er det altså lige nøjagtig et af de marginalspil, der kan holde dig fanget time efter time med sit utrolig enkle gameplay. Typisk for genren i øvrigt!

Så til kritikken, for selvom jeg i bund og grund er ganske imponeret over dette spil, er der nogle ting jeg ikke helt forstår. Helt konkret 2 ting. 1. Hvorfor lanceres spillet til Game Boy Color? Spillet har ikke ret mange farver at spille på og farvevalget er fuldstændig ubetydelig for indtrykket af spillet. Hvorfor ikke spare denne farvedel væk og sælge spillet til den halve pris! 2. Hvor mange Game Boy ejere regner udviklerne med vil fatte interesse for dette spil? Vi må formode at den primære ejer er mellem 5 og 12 år og der er garanteret ikke ret mange i denne aldersgruppe, der kan finde ud af at besejre maskinen. Derfor virker det som om at Ubisoft har skudt helt forbi den målgruppe, der vil få rigtig stor glæde af spillet.

Hexcite er virkelig et spil der kan fange spilleren - men sikkert kun hvis man tilhører den voksne del af spillergruppen. Om man kan få dem til at købe en Game Boy? Jeg tvivler, men det kan jo være at ungernes maskine pludselig forsvinder.