Hellgate: London

Husk også at læse interviewet med Bill Roper lige her:
Alt om arbejdet på Hellgate: London

Pludselig var de der! En kæmpemæssig rift i tid og rum åbnede sig i London i 2032, tusindvis af slimede og deforme dæmoner fossede ind i vores dimension og med ét blev hele jorden forvandlet til én stor kampplads - en kamp, som drev menneskeracen i eksil fra deres verden. Invasionsstyrken bliver kaldt The Burn, en fællesbetegnelse for de utallige bæster og uhyrer, der nådesløst og uden umiddelbart motiv fortærede vores verden og dens beboere. Menneskeracen er dog mere hårdfør end blot at lade sig gå til grunde og en gruppe futuristiske riddere har dannet en modstandsbevægelse imod den invaderende overmagt. Disse riddere bruger snilde, list og råstyrke til at nedkæmpe fjenden, og alskens avanceret isenkram tages flittigt i brug i de heftige sammenstød i hvad der engang var Londons fredelige gader og stræder.

Scenen er hermed sat for Flagship Studios kommende stortitel Hellgate: London, som jeg her på Gamereactor har haft den ubetingede ære af at se nærmere på. Jeg fik mig en god snak med en af skaberne bag, nemlig Bill Roper, manden som har en perlerække af supertitler i sin portefølje, og i 2003 forlod Blizzard for siden at danne Flagship Studios. Roper er i dag CEO for selskabet, men han er ikke den eneste gamle søulk fra Blizzard, der sidder ligeledes en lang række andre folk, der ikke ønskede at arbejde i Blizzard under Vivendi-ledelse. Flagship har underskrevet en aftale med Namco, der kommer som lidt af en overraskelse, da Namco hovedsageligt bevæger sig på konsolmarkedet, men deres joint venture lyder bestemt spændende og har en masse talentfulde folk involveret. Allerede fra dag et startede Flagship udviklingen på Hellgate, og gennem tiden har både den tekniske og konceptuelle del fået adskillige overhalinger og revideringer. Hellgate kan bedst betegnes som en RPG-oplevelse med kraftig action-islæt.

Man kan nyde spillet på egen hånd, men holdet bag lægger bestemt ikke skjul på, at de har tiltænkt at spillet skal nydes online sammen med andre menneskelige medstandere. Nu skriver jeg medstandere, og med det mener jeg at Flagship hovedsageligt har lagt op til at der skal være tale om cooperative play, dvs. hvor to eller flere spillere arbejder sammen mod et fælles mål. Bill Roper garanterer os dog at noget a la deathmatch ligeledes vil være at finde, men hele konceptet drejer sig i høj grad om at samarbejde som en flok riddere mod invasionsstyrkerne. Ganske vist er der masser af action at hente, men spillet er ikke udelukkende baseret på hurtige reflekser og træfsikkerhed, da RPG-elementerne spiller ind og udstyr og skills har mere at sige på bundlinien end evnen til at skyde præcist og deslige. Ens karakter vil løbende kunne udvikle sig på mange fronter og i klassisk RPG-stil vil både færdigheder og antallet af frække gadgets vokse stødt. Banerne vil være modulært opbyggede og tilfældigt generet, dvs. at ikke to spil vil føles ens, da quest-mål og lignende ikke vil være at finde på samme sted to gange i træk.

Da vi hørte dette tænkte vi straks på en slags Sci-fi Diablo, men selvom der er sammenligningsgrundlag, så forsikrer holdet os at der er tale om en ganske anden spiloplevelse. Tyler Thompson og Max Schaefer er henholdsvis Director of Technology og CVO, og vi spurgte dem omkring sammenligningen mellem Hellgate og Diablo-serien. De sagde at Diablo-spillere uden tvivl vil genkende flowet i spillet og hurtigt vil finde sig til rette, da Hellgate er bygget over mange af de samme filosofier, dvs. intuitiv kontrol, overskueligt layout og øjeblikkelig belønnende gameplay. Men Tyler og Max afviste blankt at der skulle være tale om en klon, da Hellgate differentierer sig på mange andre områder end blot den futuristiske baggrund.

Der er den åbenlyse visuelle forskel, hvor Flagships egenproducerede grafikmotor vil drive værket i blændende 3D, samtidig med at ens synsvinkel i spillet er en ganske anden. Ud fra vores vurdering er der dog også tale om en markant anderledes oplevelse, men det kan kun være et positivt tegn at visse af Diablos forcer er taget i brug i den konceptuelle udvikling af spillet - på redaktionen er vi flere der er gamle Diablo-fanatikere. Hellgates formål er at kombinere det bedste fra spil som Diablo med Massive Multiplayer Games, hvor der som sagt er lagt vægt på kooperative spilsessioner. Flagship er stor fortaler for strømlinede online-communities og føler at spillernes debat og indbyrdes kommunikation er en væsentlig del af spiloplevelsen - ingame såvel som på fora og deslige. Spillerne kan koordinere store angreb (raids) mod svære modstandere, de kan danne guilds og andre slags grupperinger, så der er masser af gode muligheder for at fornøje sig med venner, såvel som folk fra andre dele af verden, i Hellgates turbulente univers.

Når jeg taler med udviklerne fra den store verden, så får jeg ofte en salgstale jeg kan fornemme nærmest er lært udenad, men af og til kan jeg virkelig mærke hvorledes folkene bag brænder for projektet - med ild og sjæl. Dette er absolut tilfældet med Hellgate, hvor stoltheden og entusiasmen har emmet ud fra de interviews vi har lavet, hvor ikke mindst Bill Roper helt ekstraordinært valgte at give os alle hans synspunkter på spillet og gaming generelt. Hellgate: London er fyldt med velkendte elementer, men det virker til at kombinationen af disse har fået et spændende twist, som kunne gå hen og blive noget, der ikke er set helt mage spillenes verden. Enhver drengerøv kan se charmen i at et af verdens metropoler blive oversvømmet af djævleyngel, men indtil Flagship søsætter titlen må vi pacificere vores umiddelbare iver.