Headhunter

Nu er jeg ganske vist temmelig ung og kender intet til toppen af det danske erhvervsliv, men hvis det er lige så spændende som det beskrives i den danske film Headhunter har jeg fundet mit kald i livet.

Martin Vinge er danmarks dygtigste headhunter, han har et talent for at udvælge nye ledere til store virksomheder. Da han kontaktes af Mærsk-karikaturen N.F. Sieger for at finde en passende efterfølger ligner det først et normalt job, men da N.F.'s søn, Daniel, hyrer Martin til at spionere på sin senile far, vikles han ind i et livsfarligt spindelvæv.

Headhunter er en thriller med stort T. Martin Vinges tur igennem de kyniske topchefers kontorer udvikler sig til en labyrintisk fortælling der bygger op til et klimaks der fik mig til at udbryde "Dayum!".

Den skumle stemning holdes flot kørende af skuespillet. Lars Mikkelsen har som altid en voldsom intensitet og siden han har et bizart talent i at kunne skule virkelig godt, noget hans karakter gør tit, virker han skræddersyet til rollen. Faktisk formår alle de store rolleindehavere at udstråle en kølighed der passer til billedsproget.

I stil med en amerikansk thriller gøres der stærkt brug af farver og lys for at skabe en klinisk overflade som handlingen udspiller sig på.
På trods af den tydelige visuelle inspiration fra udlandet, er man ikke i tvivl om at det er en dansk film. Jeg er ikke sikker på, hvad der gør det, men den har en unik dansk identitet, der ikke får den til at ligne Wall Street med dansk dubbing.

Headhunter er det definitive valg, hvis man skal se en god thriller.

Ekstramaterialet:
Efter rulleteksterne kan man se ca. 10 minutters slettede scener med eller uden kommentarspor. Ikke bare er det det eneste, det er faktisk heller ikke særlig interessant. Instruktøren Rumle Hammerich har desværre intet synderligt spændende at sige, og det føltes mest af alt som spild af tid.

Heldigvis betyder det meget lidt siden selve hovedattraktionen er pengene værd.