Hard West

Hvis XCOM og de øvrige turbaserede taktiske spil ikke var svære nok for dig, så kan det være denne dæmoniske cowboy-fortælling er noget for dig. Efter adskillige timer i polske Creative Forge's fascinerende, hårdkogte univers er jeg nu klar til at berette om hvilke dele der rammer plet, men også hvilke hjørner der forekommer noget uslebne. Følg med her, hvis du er i tvivl om, om {Hard West} fortjener at være dit næste Steam-køb.

Det er ikke helt rimeligt at kalde dette spil XCOM med cowboys og dæmoner, mest af alt fordi turbaserede taktiske spil er en temmelig velbefolket genre i dag. Når det er sagt, så vil mange ting gå igen, hvis du har lagt nogle timer i XCOM, hvad end det er etteren eller toeren. Gameplayet er splittet mellem tur-baseret kamp og et mere overordnet view. Din chance for at ramme en fjende er målt i procenter, og tilfældigheden hersker derfor ganske ofte. Cover er din bedste ven her, da du er så godt som død uden. Dette er velkendte træk, men {Hard West} er en del mere end det.

Rent gameplay-mæssigt, så har spillet også sine egne elementer at byde på. Når du ikke er i kamp er der inge myretue, som i XCOM, men i stedet et kort, hvor du kan besøge forskellige steder. Her skal du fuldføre en mission, som at samle ressourcer eller dræbe nogen, men du kan også købe våben eller bestemme en flok indianeres skæbne. Her er historien typisk fortalt gennem tekst, og der er en del lette RPG-elementer, som fungerer ganske fint. Der lader ikke til at være nogen større indflydelse på historiens gang, alt efter om du slagter en by eller handler med dem, eller hvad det end måtte være, men det er glimrende, at det er der.

Når du skal i kamp kan du vælge din gruppes gear. Hvad der er noget anderledes er, at du også får fingre i spillekort, som du kan give dit hold. Disse giver evner, som typisk er temmelig makabre eller dæmoniske, som at få en dæmons kræfter og udseende, eller heles af at spise afdøde fjender. Eller min personlige favorit, som dog ikke er så mørk: The Golden Bullet, som aldrig fejler, og går gennem alle forhindringer. Dermed kan du nærmest pege på en hvilken som helst fjende, og bestemme hans død. Disse kort er en rigtig fed tilføjelse, som også bidrager til weird west-temaet.

Disse evner kræver imidlertid, at du har en god portion "held", som er spillets mana, bortset fra, at det også bestemmer hvor stor sandsynlighed der er for, at du bliver ramt af fjender. Hvorvidt du rammer styres naturligvis også af andre ting, som hvor god karakteren er til at sigte, hvilket våben der bruges, hvor målet er osv. Naturligvis giver man også mindre i skade, hvis personen er beskyttet bag cover.

Noget af det, jeg altid ønskede mig mere af fra XCOM: Enemy Unknown var lidt mere historie, og det er tydeligt fra start, at {Hard West} gerne vil skabe en fortælling. Spillet er bygget op i scenarier, eller kapitler, som låses op efterhånden. Nogle af disse hænger sammen, mens andre står mere for sig selv. Der er flere hovedpersoner, men den mest centrale må siges at være Warren, som sammen med sin far prøver at klare sig i det golde Vesten. Uretfærdighed efter uretfærdighed leder Warren på en hævnmission, som indvolverer dæmoniske kræfter. Visse dele er udeladt eller lidt for hurtigt fortalt, desværre også de steder hvor det netop er rigtig vigtigt at få fortalt historien godt. Dette gør, at selvom historien egentlig er fin, så er den ikke altid lige sammenhængende eller velfortalt. Pacingen er altså nogen gange lidt sær. På historie-fronten gør {Hard West} altså en prisværdig indsats, som ikke altid fungerer.

Udover Warrens fortælling byder {Hard West} også på en lille prequel i form af Vasquez's jagt på El Dorado, som også bliver noget mere grum end den lige lyder til. Mere separat fra Warrens historie er dog den glimrende historie om geniet Solomon DeLear, som jagter en kur på en plage af vanvid som har ramt en region i Vesten. Denne fortælling er ligeså lang som Warrens, og har også flere fortællere. Uden at gå yderligere i detaljer, så er der altså rigeligt af spilletid i disse mange scenarier.

En fed detalje omkring denne fragmenterede tilgang til historieskrivning er, at hvert scenarie byder på forskellige gameplay-mekanikker, når du bevæger dig rundt på kortet, dvs. ikke er i kamp. Som Vasquez skal du f.eks. anskaffe mandskab til at udføre bestemte opgaver, mens du som Solomon vha. blueprints kan lave nye våben, bomber eller eliksirer. Udover nye historier er der altså også gameplaymæssig diversitet undervejs.

Selvom plottet ikke altid er perfekt fortalt, så har {Hard West} læssevis af stemning, og rammer weird west-følelsen ret godt. Fra start kan man mærke, at tragedien snører sig ind om karaktererne i større og større grad, og følelsen af mystik, som kun horror kan give, er lige i skabet her. Temaer som sindssyge, det morbide og mærkelige leder også tankerne hen på Poe eller Lovecraft.

Som bekendt er lydsiden yderst essentiel til at skabe stemning i spil, og dette er meget udtalt i {Hard West}. Uden det store budget har man nøjes med én fortæller ved navn Death, som heldigvis er fantastisk, og virkelig løfter oplevelsen markant. Soundtracket, som dog godt kunne trænge til lidt flere numre, er rigtig godt lavet, og stammer fra Marcin Przybyłowicz, som også er kendt fra The Witcher 3-soundtracket. Har man spillet The Witcher 3 (og det har man), så vil musikken virke bekendt. Det er især soundtracket, som understøtter stemningen her, og skaber uhyggen, sammen med Death's dybe, alvorlige stemme.

Grafikken er ikke noget vildt, men designet er fint og holder sig i jordfarver, med metal og blod. Det ligner til tider en gammel tegneserie, især i cutscenes og loading-screens, og igen så er temaet ret gennemført, da det meste lige fra de fine illustrerede spillekort til landskaberne eller karaktererne ser ganske godt ud, omend det ikke er den flotteste grafik på markedet.

Den dystre stemning er dog ikke altdominerende, da udvikleren har fået tid til sjov i form af de latterlige våben man spiller med. Harmonika-revolvere, "twelve shooters" og lignende konkurrerer om hvem der har flest løb, og det skaber simpelthen nogle tåbelige devices. Det er fantastisk.

Når alt dette positive er sagt om {Hard West}, så kommer der desværre også en alt for stor mængde kritik. Først og fremmest, så er save-systemet ganske enkelt elendigt, da det nærmest ikke findes. Det virker som om man har ønsket at gøre noget smart, rogue-lite-lignende her, men det virker snarere dovent og uddateret. Fordi vi har at gøre med et voldsomt svært spil, så er det unødigt afstraffende, at er du gået i gang med en kamp uden at forberede dig ordenligt, så kan du på ingen måde flygte. I stedet er du tvunget til at kæmpe eller starte hele kapitlet forfra. Dette er blot latterligt, og tilføjer intet til oplevelsen.

Det hjælper ikke, at kampsystemet mildt sagt er svært at komme ind på livet af, med mindre man spiller på easy i begyndelsen. Nogle gange står du lige overfor en fjende, men så er der en sær vinkel mellem jer, så du har 0% chance for at ramme. Men skyder du gennem to vinduer helt ovre i den anden ende af banen, så har du 80% chance for at ramme ham knoldsparkeren i laden med din seksløber. Okay, hvis I siger det, Creative Forge. Dette betyder desværre også, at det ofte er svært at gennemskue hvilke fjender man skal være på vagt overfor, og ofte føles det ikke som om man gør noget dumt, men snarere at spillets mekanikker er for rigide eller svære at gennemskue. Over tid bliver dette dog et mindre problem, men med et save-system som dette, som sværger til auto save og intet andet, så er det temmelig irriterende at stå i bizarre stand-offs med fjender, som nogen gange næsten ikke giver mening.

Man kan dermed sige, at mens spillet er svært, så føles det ikke altid som om man bliver straffet på helt rimelig vis. Kampene bliver derfor hurtigt en udholdenhedsprøve, når man samtidig ikke kan gemme undervejs, og alt for tit vil man hellere have det overstået. Det er en skam, da meget små ændringer ville gøre forskellen.

En anden, ubegribelig mangel i {Hard West} er den Overwatch-mode som vi kender fra XCOM, som gør at din karakter kan holde øje og skyde fjender som rører på sig i ens synsfelt, i stedet for at skyde med det samme. Dette er en besynderlig feature at udelade, da spillet ikke byder på nogen andre nævneværdige defensive træk. Derfor har man ofte ikke noget at sætte sine mænd til, hvis de helst bare skulle være på vagt.

Udover disse ting, så er spillet bare lidt hurtigt sat sammen visse steder. På et tidspunkt loadede jeg spillet og kunne intet gøre. Fordi man kun må have ét save game ad gangen, via auto save, så måtte jeg starte hele scenariet forfra. Derudover er der masser af tastefejl i teksten, som steder hvor der står "the" i stedet for "they", eller lignende. Det er også en rids i lakken, at der ofte er forsinket respons når man åbner sin inventory eller skal til at handle med nogen. Hyppigheden af disse typer fejl er en skam, især når spillet ikke er spritnyt længere.

{Hard West} er et spil, jeg virkelig gerne vil se en efterfølger til. Hvis Creative Forge kunne lade suppen koge lidt længere næste gang, så det blev en mere helstøbt oplevelse, så kunne dette koncept virkelig blive til noget fantastisk. Det kunne måske endda blive noget hen ad hvad der skete med Witcher-universet, som heller ikke havde en perfekt start, men voksede med opgaven.

I dets nuværende stadie er {Hard West} dog mest af alt et bevis på, at Creative Forge er en lovende udvikler, med nogle spændende ideer. Det har god stemning, og weird west-temaet er gennemført, f.eks. med spillekortene og tilhørende evner samt held-systemet. Kan man holde fejlene, kampsystemet og det sparsomme save-system ud, så er det et stemningsfyldt spil, som ikke koster alverden på Steam, og ofte er sjovt. Sværger man derimod til velsmurte AAA-titler, så bør man gå i en bue udenom.