Hard Reset

Blade Runner. Det er det første, jeg kommer til at tænke på, da jeg starter demoen af {Hard Reset} op. Åbningsbanen nærmest skriger af Blade Runner. Omgivelserne er som taget ud af de scener fra slutningen af filmen, hvor gamle og nedslidte murstensbygninger står i skarp kontrast til lysende billboards og flyvende biler og skibe, der langsomt glider gennem luften. Reklameskiltene og storskærmenes neonfarver står i skarp kontrast til de grå og mørke facader, og regnen pibler selvfølgelig ned.

Det er rendyrket cyberpunk, men med sit eget twist. De efterladte biler, der holder rundt omkring i de øde gader, ligner hotrods fra 50'er krydset med jetmotoren fra Batmobilen, som den så ud i Tim Burtons film fra slutfirserne. Reklameskiltene vidner om et forbrugersamfund løbet løbsk, og det samme gør de mange salgsautomater, der lokker en med æggende slogans og appellerer til ens deprimerede og usikre sider og nærmest forsøger at give en dårlig samvittighed, når man går fra dem uden at købe noget.

De første par minutter i Hard Reset er temmeligt ensomme, men man får snart ubehageligt selskab. Demoen lægger ikke så stor vægt på historien, men lidt har jeg dog fanget. Vi befinder os i det 25. århundrede, og en masse mennesker har ladet deres personlighed digitalisere, og tilsluttet sig noget kaldet The Sanctuary - en slags internet for viderekomne. Samtidigt er der åben krig mellem mennesker og maskiner - maskinerne har gjort oprør, lidt a la The Matrix, og kæmper for at få adgang til The Sanctuary, da den er nøglen til den videre udvikling deres kunstige intelligens.

Menneskeheden har forskanset sig i sine byer, hvor livet trods krigen går nogenlunde videre. Du spiller som major i forsvaret, og bliver sendt afsted for at undersøge et brud på barrikaderne, et sted hvor maskinerne er brudt ind.

Altså skal man slås mod robotter. Fjendedesignet er interressant - både skramlet og modernistisk på samme tid, og igen med strejf af 50'er-hotrods. I starten af demoen møder jeg dem kun to og tre ad gangen, men senere kommer de væltende i hobetal. Nogle af dem ligner store badebolde med ben, og ruller lystigt mod en i et kamikaze-angreb, mens andre har en propel monteret, som de bruger til hop. Andre igen er store og bredskuldrede som gorillaer, og stormer mod en som en arrig tyr.

Ved at skyde elektriske installationer, som de førnævnte butiksautomater, eksploderer de og bader de nærmeste omgivelser i lyn og strøm, der ganske effektivt tager maskinerne ud, og det viser sig hurtigt at blive nødvendigt.

Et sted, hvor Hard Reset går i en anden retning end man måske er vant til, er på våbenfronten. Du starter med to våben, der bruger hver sin type ammunition - en slags riffel og en form for energivåben - og du får ikke flere i løbet af spillet. Til gengæld kan de begge to opgraderes og udvides i stor stil - til blandt andet raket- og granatkastere, lyngevær og en slags railgun, der kan skyde gennem vægge. Opgraderinger køber man sig til via en særlig møntfod, der ligger spredt rundt om i banerne, ligesom man også kan købe sig til mere helbred og den slags.

Første gang jeg får chancen, opgraderer jeg mit arsenal til også at indeholde en shotgun og lyngeværet - begge har alternative funktioner, så shotgunen for eksempel skyder med kugler, der lammer fjenden, og lyngeværet kan lave en EMP-effekt.

Opgraderingerne sker gennem små stande, med et interface der minder om noget fra Minority Report. En stor virtuel menu folder sig ud i luften foran mig, og ligner noget, der ville fungere perfekt med Kinect, selvom der nu engang er tale om et PC-spil. I stedet navigerer man ved bare at pege sit sigtekorn på menufelterne.

Senere i demoen, i en ny bane, der tilsyneladende optræder et godt stykke længere inde i spillet, skal jeg snige mig ind på et forladt militærhospital for at stjæle nogle AI-matricer. Hospitalet såvel som de soldater, det skulle behandle, er tilsyneladende begge ejet af det samme megaselskab, der også har haft gang i ækle eksperimenter med bioteknologi. Resultatet er, at der er mørkt og rodet, og der ligger lig spredt omkring på brikse og i knuste tanke, mens operationsmaskiner ufortrødent fortsætter deres arbejde.

Demoen giver mig her en ordentlig portion penge at købe opgraderinger for, og jeg udvider mit arsenal med fire nye våbenopgraderinger. Man skifter mellem de to våben på Q og E, og mellem de forskellige opgraderinger på 1-5. Våbnet skifter form, alt efter hvilken opgradering man vælger, men umiddelbart havde jeg svært ved at finde rundt i dem - men det tror jeg mest er udtryk for, at det er en kort demo jeg spiller. I det fulde spil vil man sandsynligvis nå at blive fortrolig med én ny våbentype, før man får den næste, og så er det problem ude af verden.

Den sidste af demoens tre baner er en regulær bosskamp. Jeg slås mod en stor statue-agtig tingest, kaldet Atlas, som nanorobotter har gjort til en slags trojansk hest, der kæmper på maskinernes side. Det er i hvert fald hvad den lille motion comic, der både fungerer som loading-skærm og historiefortæller, siger til mig. Det er helt klassisk - han er ti meter høj, og lyser orange i de områder, hvor jeg skal skyde ham, og jeg fyrer løs med raketter, granater og målsøgende missiler. Han volder lidt problemer, især fordi han jævnligt kaster nogle mindre robotter ind i kampen, men det lykkes mig at få ham ned efter et par forsøg.

Hard Reset udvikles af Flying Wild Hog, en polsk udvikler ingen havde hørt meget om indtil for nylig, men som består af veteraner fra blandt andet CD Projekt RED og People Can Fly - firmaer som tidligere har leveret titler som The Witcher, Painkiller og Bulletstorm. Spillet kører på deres egen motor, og mangler måske lidt på partikel-fronten, men ser ellers forrygende ud. Den dystre scifi-stemning ligner som sagt noget, der kunne være plukket direkte ud af Blade Runner, og jeg tager flere gange mig selv i at stoppe op, kun for at nyde udsigten af den enorme skyline og de mørke men flotte omgivelser.

Jeg savner måske lidt mere variation i fjenderne, da jeg gennem alle tre baner i demoen har oplevet de samme typer modstandere, der bare har fået justeret deres hårdførhed en smule. Lad os krydse fingre for, at det bare er et udtryk for at udviklerne ikke vil give for meget væk endnu, og der kommer større variation i det endelige produkt (nogle af de billeder, vi har fået, viser i hvert fald fjender, der slet ikke ligner dem, jeg har mødt).

Hard Reset er kommet lidt som et lyn fra en blå himmel. Det blev annonceret i midten af juli, og står til at udkomme allerede i september. Det er kort tid til at opbygge hype, men måske er det næsten en fordel. Det ser rigtig godt ud, gameplayet er velfungerende, og stemning og omgivelser ligner ikke rigtig noget andet, der er på vej ud lige nu. Ikke engang {Deus Ex: Human Revolution}, der også er cyberpunk, men stilistisk går i en helt anden retning end {Hard Reset}. Hold øje med dette spil - det kan blive en af årets store overraskelser.