Guilty

Sidney Lumet er indbegrebet af et ægte retssalsdrama. Med film som The Verdict, Serpico, Prince of the City og 12 Angry Men, har han for længst overgået alle andre. Og manden er stadig på toppen, her mere end halvtreds år senere. I hans seneste projekt Guilty, der i Amerika går under navnet Find Me Guilty, kaster han sig ud i et retssalsdrama med actionstjernen Vin Diesel i hovedrollen og et manus, der mere end læner sig op ad virkeligheden. Og det kan man, når man har den status som han har - Lumet altså.

Guilty er bygget over den indtil videre længste retssag i Amerikas historie. 76 anklager mod mere end 20 medlemmer af Lucchese-mafiafamilien, blev fremlagt hen over 21 anstrengende måneder. Med ekstra borde, stole og alle anklagede i salen samtidig, var hele affæren til tider tæt dybt komisk. Bedre blev det ikke af at Jackie DiNorscio, en narkosælgende mellemleder i familien, valgte at fyre sin advokat og repræsentere sig selv. Og netop Jackie blev omdrejningspunktet over de 21 måneder. Med lige dele humor og intelligens stillede han spørgsmål, indkaldte vidner og skabte kaos - men han blev aldrig meddeler for staten. Hele vejen igennem filmen blander manusforfatteren de virkelige udtalelser fra retssalen med selvskreven dialog, og det virker.

Vin Diesel vandt med det samme mit hjerte. Den store, skaldede actionhelt spiller med hver eneste fiber af hans krop, den lettere tungnemme, men enormt trofaste mafialeder, der forsøger at repræsentere sig selv. Skiftevis i retssalen og fra cellen leverer Diesel nogle uforglemmelige scener, der viser, at han faktisk kan spille skuespil. Det samme gælder resten af holdet, bl.a. Peter Dinklage, der er mafiafamiliens advokat og Linus Roache, kendt fra Batman Begins, The Forgotten og The Chronicles of Riddick.

Når Guilty alligevel ikke får mig helt op og ringe, så er det fordi, at selve retssalsdramaet aldrig rigtig kommer i gang. Lumet skifter mellem at udvikle filmens karakterer og fortælle om statens klapjagt på mafiaen - og når det hele slutter, var jeg ikke meget klogere. Filmen ved ikke helt, om den skal genfortælle retssagen eller give mere kød til personerne bag. Der mangler de afgørende huller i historierne fra vidneskranken, de dybdeborende spørgsmål og de overraskende retninger, historien som regel tager i denne genre. Guilty bliver derfor historien om Jackie, ikke så meget om retssagen, hvilket skuffer en smule. Alligevel følte jeg mig godt underholdt med Guilty snurrende i afspilleren, så Sidney Lumet har altså stadig et eller andet.