Guild Wars Factions

Jeg er nok ved at blive en smule hærdet. Jeg har siddet om det runde bord i Camelot, bekæmpet vingummibamser i et utopisk bountyland, drukket en kop mjød med trolde og kobolde i midgårds mørkeste afkroge, traverseret Kalimdors ødemarker og Tyrias grønneste enge. Der er næsten ikke det online-eventyr, jeg ikke har begivet mig ud på. Når jeg kigger tilbage, er der slet ingen tvivl om, at sidste års Guild Wars fra ArenaNet står allerklarest på min nethinde - ganske enkelt fordi det gjorde alt det, som jeg havde turdet drømme om. En farvefuld verden spækket til renden med eventyr, magiske egenskaber og mytologiske væsener, lå for mine fødder - og jeg nød det i fulde drag. Jeg har ikke tal på de gange, jeg har kastet besværgelser og skudt med bue og pil i Tyrias blodige arenaer, ej heller kan jeg erindre, hvor mange gange jeg har løftet mine arme i vejret i en sejrsrus, og hvor mange gange, jeg har kigget bedrøvet ud i luften efter et smertefuldt nederlag.

For første gang havde jeg muligheden for at lade mine evner råde, og ikke blot lade terningerne kaste og håbe på det bedste. I Guild Wars skulle jeg nemlig inden hvert eventyr, udvælge otte færdigheder, som skulle medbringes i kamp mod monstre og andre spillere, og det var i sandhed her, at strategisk tænkning blev belønnet. Jeg skulle ikke tænke på, at der hver måned blev trukket et astronomisk højt beløb fra min kassekredit, for Jeff Strain og hans venner fra ArenaNet var nemlig så geniale, at de ikke opkrævede en månedlig betaling. Resultatet har været, at jeg stadig kan sidde her som fattig studerende og skribent, og spille et af de mest fabelagtige online-odysséer, der er skabt.

Påsken og april er god for mange ting, men når Guild Wars. Factions i løbet af april måned kommer til byen, så glemmer jeg personligt for en stund gækkebrevsskrivningen, æggepustningen og de langtrukne middage hos svigerfamilien. Jeg skal nemlig et lille smut til Cantha, et eksotisk sted langt ude mod øst i en fjern, fjern verden.

Guild Wars: Factions er, modsat hvad mange tror, et fuldkommen selvstændigt standalone-spil, der ikke kræver den mindste kontakt med det oprindelige Guild Wars. Jovist er der mulighed for at skabe to karakter-slots og japansk-inspirerede versioner af core-karakterklasserne, hvis man slår de to spil sammen - men der er tale om to uafhængige kampagner og verdener. Har man begge spil, og aktiverer man disse på samme konto, kan man også bevæge sig mellem de to verdener, Tyria og Cantha, ved hjælp af et smart bådsystem, og man kan snildt gennemføre den nye kampagne med sine gamle Guild Wars-karakterer. Det, der først fangede mit blik, var uden tvivl de to nye karakterklasser; ritualisten og snigmorderen. Disse to unikke klasser, er naturligvis ganske eksklusive for Guild Wars: Factions, og selvom man som indehaver af det originale Guild Wars kan se (og muligvis røre) disse nye attraktive stykker legetøj, så skal man naturligvis først punge ud og købe Factions, før end man selv kan få lov til at lege med dem. Men herfra bliver det også en helt anderledes og spændende oplevelse.

Jeg er måske nok en smule påvirket efter adskillige års online-eventyr som den sædvanlige rogue-ærketype, så jeg lavede en snigmorder, uden den store tænkepause. Her er der tale om en ’up front’-røvsparkende dræbermaskine, der har specielle teleporterings-færdigheder og som kan uddele ufattelige mængder skade på kort tid. Ritualisten derimod, tilkalder offensive og defensive ånder fra det hinsides. Disse skal bruges strategisk korrekt, og tjener som fornemt forsvar for din gruppes magikere og munke. Desuden kan ritualisten bære specielle magiske genstande, der kan hjælpe gruppen i kampens hede - dette er dog på bekostning af at kunne kaste andre former for magi, mens det varer ved.

I Guild Wars: Factions er der mulighed for at slutte sig til en af to fraktioner; Kurzick eller Luxon - begge sider byder på unikke eventyr og oplevelser. Vigtigst er dog, at i det øjeblik, du slutter dig til en af disse, så er du øjeblikkeligt den andens dødsfjende. Slutter du dig til Kurzicks styrker, så skal du bekæmpe Luxon, og sådan går det hele vejen rundt. Er du samtidig i et guild, eller laug, så kan I slutte jer sammen med andre guilds, danne en alliance, og kæmpe for verdensherredømme. Byer kan overtages, og herfra kan der blive låst op for specielle elite-eventyr, der kun åbner sig for den sejrende alliance. Hver dag regnes der ud, hvem der har vundet flest kampe, og herfra uddeles diverse byer og lejre til de sejrende alliancer. Heldigvis for de mere eventyr-orienterede gamere, betyder deres eskapader mod monstre og dæmoner også en hel del for det samlede regnskab, og det er altså ikke kun i spiller-mod-spiller kampe, at sejre betyder noget. Sejre mod andre spillere og fuldførte eventyr, giver fraktions-point, som kan bruges på alt mellem himmel og jord af egenskaber og udstyr - så der er virkelig god grund til at slutte sig til en af fraktionerne.

Folkene fra ArenaNet har været så flinke at arrangere adskillige dage, hvor spilpressen kunne kigge forbi og udforske Cantha. Da jeg tog mine spæde skridt i den nye verden, var jeg gang på gang ved at falde af min stol. Kæmpe japansk-inspirerede byer, gyldne enge, hvor græsset svajer i vinden, solen, der titter ind gennem de mørke fyrtræer i Canthas mangfoldige skove. Mest imponerede var dog Jade-havet, hvor den smukke ædelsten ikke var anvendt i et smykke, men i stedet prydede et helt hav. Fabeldyr fra glemte tider havde arbejdet sig ind i kilometervis af denne smukke grønne sten, som myg i et stykke rav. Ja, jeg har ganske enkelt ikke tal på, hvor mange gange, jeg har slået mit interface fra og bare kigget rundt i Cantha, helt uforstyrret af den omkringliggende verden.

Jeg er temmelig glad for at konkurrere med andre spillere. Faktisk så glad, at jeg gang på gang har svoret, at jeg ikke gider bekæmpe flere kedelige monstre i endnu en grotte, bare for at få en smule erfaringspoint og guld at gøre godt med. Heldigvis kommer Guild Wars: Factions til at byde på endnu flere udfoldelsesmuligheder, når det kommer til den mere konkurrenceprægede del af spillet, nemlig PVP-delen. For det første vil der være de såkaldte Battle Isles, der byder på masser af nye arenaer og spilmodi. Her vil der være utraditionelle arenakampe at finde, med Capture the Flag og King of the Hill-lignende regler, for blot at nævne et minimalt udpluk af de lovende nye tiltag. Hernæst er der naturligvis muligheden for at udkæmpe de store, episke slag, der bestemmer, hvilken alliance, der tager kontrol over byer og lejre rundt omkring i Cantha. Der burde bestemt være nok nyt at tage sig til, selv for den mest hårdkogte, sværdsvingende soldat.

En af de mest geniale spilmusikere, Jeremy Soule, har velsignet Guild Wars: Factions med noget af det smukkeste musik, jeg nogensinde har hørt i et spil. Ja, vi snakker her om manden, der også har kreeret lydsporet til Morrowind og det nyeste Oblivion, samt klassikerne Icewind Dale og Neverwinter Nights. Alle er de spil, hvis lydspor, jeg stadig kan erindre som noget ganske særligt. Det er svært at beskrive, hvad der gør musikken til noget særligt - det skal ganske enkelt opleves.

Ligeledes skal Guild Wars: Factions opleves, når spillet rammer vore breddegrader. ArenaNet har ikke lavet en udvidelse, de har skabt en ny verden, komplet med nye færdigheder, nye klasser, nye spilmodi, ny fantastisk musik og smukke sekvenser. Hvis jeg ikke er på min pind den 28. april, så kan I finde mig nede ved den lokale spilpusher, komplet med et folde-ud telt og en varm sovepose. Jeg tør næsten allerede konkludere, at ArenaNet har gjort det igen.