Grusomme Mig 2

Der var 368 millioner gode grunde til at lave en fortsættelse af Grusomme Mig. En dollar pr. grund. I USA var det hverken Disney, Pixar eller Dreamworks som sidste år sprængte billetlugen, men derimod den franske/amerikanske koalition, Illumination Entertainment, som fik vinderloddet. Indtægten var dog ikke vundet med bind for øjnene, for de lyttede godt efter til markedet: Hvad vil biografgængerne have?

Efter den overraskende velfungerende joker, Grusomme Mig (2010), var det ret indlysende hvad publikum ville se mere af: Minions - de små, gule hjælpere der assisterer superskurken Hr. Gru. Så i sommers var der minions overalt: Plakater, teasere, trailere og i børnenes Happy Meals.

Første film var en parodisk, morsom og hjertevarm historie om den kolde mand, som, i bestræbelserne på at stjæle månen, fandt faderrollen for tre hjemløse piger, mens hans gale videnskabsmand og dennes minions var baggrundens komiske statister.

Nu er skuden vendt 180 grader. Med Grusomme Mig 2 må superskurken skråstreg adoptivfaderen undvære rollen som superstjernen overfor sine gule hjælpere. Historien om Hr. Gru, som skal finde en papmor for sine piger, er reelt kulissens baggrundsbeklædning for minions og en ukendt rivaliserende superskurk, der har ukendte planer med Hr. Grus hær af gule særlinge.

Grusomme Mig 2 bliver derfor en mindre sammenhængende og mere fragmenteret historie end etteren. Så pokkers mange kalorier er der ikke i minions - selvom de er pænt sjove med deres franske volapyk og selvdestruktive adfærd. Mere opbygget som en perlerække af tossede sketches, maniske påfund og en gal høne i superskurkens kugleskøre univers.

Men, alt handler om øjnene som ser, for selvom undertegnede og hans hustru nåede til enighed om kvalitetstabet siden den første Grusomme Mig, så er børnene ellevilde med filmens tempo, farvepalet og mest af alt; de rablende og lyststyrede minions.

Grusomme Mig 2 vinder absolut ikke prisen for verdens bedste toer, men den har en passion og ånd for underholdning. Filmen mangler menneskeligheden og den mentale udvikling fra Hr. Grus første skurkefærd, men måske er dens øget parodiske svingom og gulfarvede agenda det bedste træk - nå nu der partout skulle laves en toer. Og så er den testet på børn med positivt afkast, som særligt har nydt godt af den ekstra dosis minions i ekstramaterialet. Dem får man sjovt nok aldrig nok af.

Ekstramateriale:
Blu-ray udgivelsen har den sædvanlige dosis af slettede scener, et kommentarspor, overfladiske stjerne-interviews om filmens baggrund og mest interessant: Tre nye, komiske kortfilm om livet hos de skøre minions.