Gamereactor

Gamereactor
Previews
Gothic

Gothic Demo

Piranha Bytes har sent os en demo af deres kommende spil Gothic - og vi opdaterer derfor ikke mere idag

Historie

Landet Myrtana er netop blevet forenet under konge Robar - eller rettere sagt, alle pånær de grumme orcs har forenet sig bag deres fælles konge. Som i alle andre spil, så er orcs ikke venlig indstillet, hvilket betyder at de er i krig med alle menneskerne. Denne langvarrige kamp har gjort at menneskene er ved at løbe tør for metaller, som de skal bruge for at kunne opretholde et stærkt militær. For at konstant at have nok metaller har kongen beordret at der blev oprettet en koloni, der kun skulle udvinde disse metaller. Kongen ville selvfølgelig ikke dele resourcerne med andre, så derfor bad han sine troldmænd om, at indkapsle kolonien i en magisk barriere - desværre forløb denne proces ikke helt efter hensigten. Pludselig havde fangerne, som oprindeligt skulle arbejde i kolonien, overtaget styrringen af kolonien, og kongen blev nu nødt til at forhandle med fangerne.

Det er hér du kommer ind i spillet, for som ny fange bliver du smidt ned i kolonien for at bringe en besked til en troldmand. Elementært min kære Watson - eller måske ikke.

Tomb Raider i middelalderen

Kolonien hvor du er blevet smidt ned i, går under navnet Gothic. Landskabet er gråt og ligner meget et fængsel, men ind i mellem er der en enkelt lille bæk, så du ikke helt mister modet. Du styrer din helt fra et tredje-persons perspektiv - ganske som i Tomb Raider spillene - den eneste forskel er bare, at i Gothic er det ikke hovedpersonens "fortrin" der bærer spillet, men derimod en fed handling. Du styrer heltens bevægelser vha. musen og tastaturet. Når du lige har fået kontrol over styringen, så vil du udentvivl komme til at snakke med nogle af de utallige andre fanger, der også er i Gothic. Kontrollen over samtalerne er også ganske simpelt - du vælger simpelthen hvad din helt skal sige ud fra det, som helten indtil nu har oplevet.

Heldigvis holder spillet øje med hvad helten har oplevet indtil nu, så der er ingen grund til at have en stak papir og en blyant klar når du sætter dig foran maskinen.

En skovtur?

Spillets genre kan bedst beskrives som et rollespil med elementer fra adventure genren og action genren. I vores tilsendte version styrer man en kriger type. Måden hvorpå du bliver bedre er ved at gå rundt og slagte forsvarsløse dyr, indtil du stiger i graderne og bliver en mere magtfuld person. Efter sigende skulle der være et pænt stort område, som du vil kunne bevæge dig rundt på i den færdige version - så det er helt sikkert at skal have et par gode gåsko før man giver sig i kast med dette spil.

God eller ond?

En af spillets store fordele er, at i landet Gothic er der 3 lejre, som du kan vælge at slutte dig til. "Old camp", "New camp" og "Psi Camp" er de tre du kan vælge imellem. I starten af spillet møder du en lang række personer, som repræsenterer de tre forskellige camps, og du har så mulighed for at høre hvorfor du netop skal vælge at tilslutte dig deres camp. Alt afhængig af hvilken camp du gerne vil optages i, så er der forskellige måder som du skal få helten til at opføre sig på - det nytter jo ikke noget at stjæle fra folk på gaden, hvis den camp som du gerne vil med i, er direkte modstander af tyveri.

I vores version er der ikke den store forskel på hvilken camp man vælger, men flere steder er der henvisninger til, at spillet kommer til at udarte sig vidt forskelligt alt afhængigt af hvilken camp man tilslutter sig. Det er med andre ord ikke et spil man vil smide væk fra computeren de første 2 dage.

Mulighedernes land

Spillet blander de bedste elementer fra Action-, Rolle- og adventurespil sammen i et virkeligt sejt spil. Alle dem, der bare kan lide det mindste af en af de tre genrer bør ikke snyde sig selv for dette pragteksemplar af et spil, når det engang bliver sendt på gaden. Jeg glæder mig allerede nu til at jeg får lov til at anmelde det færdige produkt når det engang kommer på markedet - og hvis ikke jeg gør? Tjaa, så ved jeg hvor folkene på redaktionen bor.