Gamereactor

Gamereactor
Hardware

Google gDay

Den australske afdeling af Google introducerer nu et genialt værktøj, som kan finde dine bilnøgler, og fortælle dig morgendagens lotto-tal.

Ja man tror det er løgn, men der er noget om snakken - se bare de fantastiske vidneudsagn.

gDay er en ny teknologi som man planlægger at implementere i den australske udgave af den verdenskendte browser. gDay er endnu kun på betastadiet, men viser allerede tegn på at blive endnu en genial tilføjelse til browseren. Teknologien bag gDay er MATE (Machine Automated Temporal Extrapolation), som takket være sin kunstige intelligens, er i stand til at forudsige hvordan internettet vil se ud om 24 timer. Disse data beregnes ud fra allerede kendte faktorer og hændelser, hentet fra Googles enorme katalog over vejrudsigter, udtrækninger, analyser og lignende. Med denne teknologi forudsiger Googles ingeniører at de vil kunne forudsige hvad som helst, lige fra aktiepriserne, sportsresultater eller sågar regulære nyheder. Når søgeresultaterne skal sorteres efter relevans, bruger gDay så de statistiske extraplolation fra en sides fremtidige PageRank, også kaldet SageRank.Ved hjælp af særlige analyseringsmetoder, vil Google sågar kunne forudsige den præcise ordlyd af blogs og avisklummer, 24 timer før de er skrevet.