Glorious Model O 2 Mini Wireless

Glorious er et relativt nyt firma inden for PC-komponenter, som vi her på redaktionen bedst kender fra deres keyboards, særligt deres "byg det selv"-serier. De laver også en del mus, og vi har tidligere prøvet et par modeller, som vi ikke var synderligt imponerede over. Derfor var vi en smule skeptiske, da vi skulle se nærmere på Mini Wireless-udgaven af deres Model O2.

Som så mange andre mus er der tale om en ultralet konstruktion på 57 gram i en honeycomb-struktur. At Glorious selv kalder O-serien for "legendary" er måske en lidt voldsom omgang marketing-gejl, da den trods alt kun har været på markedet i under fem år og ikke ligefrem har slået rekorder i salg eller brug af professionelle. Sidstnævnte kan dog være et lidt svært sammenligningsgrundlag da der ofte er sponsorer at tage hensyn til.

Sensoren, der sidder i, er Glorious' egen BAMF 2.0 - som jeg umiddelbart har haft svært ved at finde ud af, hvor de får lavet. Det er ikke noget, man bare lige gør, proprietært eller ej, og mit bedste bud er, at det er et custom-run af en PixArt PAW3395-sensor. Den har en opløsning på 26.000 DPI, en tracking speed på 650 IPS - hvilket nok er mere relevant for professionelle - og så er den mere strømeffektiv og kan klare 8000 Hz polling kombineret med Motion Sync. Dette bør dog slås fra, når man kører over 4000 Hz polling rate ifølge Glorious selv. Denne model er dog begrænset til 1000 Hz polling rate - hvilket Glorious Gaming efter min mening forsøger at skjule ved ikke direkte at nævne det på produkthjemmesiden.

Sensoren fungerer såmænd fint nok, men den er enormt hysterisk med underlaget. Jeg har en ret fast musemåtte der fik markøren til at hoppe, danse og hakke. Så skiftede jeg til en musemåtte der var mere fintvævet, men også med mindre modstand, og så fungerede det hele fint igen. På en tredje musemåtte var det galt igen. Det er ikke den store videnskabelige analyse, men der skal som sagt lige advares om at du måske skal skifte musemåtte, for min oplevelse var meget enten-eller afhængigt af underlaget. Jeg kan i teorien have slået en eller anden sindssyg indstilling til, men jeg tvivler, og jeg synes ikke rigtigt at have oplevet det så groft før.

Kontakterne i musen er ligeledes deres egne. De kan holde til 80 millioner klik og er proprietære optiske kontakter. Eller rettere sagt, de får dem lavet hos Kailh. Det er Kailh GM 8.0, hvilket er interessant, for den almindelige O2-model bruger Omron hvis jeg husker rigtigt. Vi lever for alvor i et postfaktuelt samfund. De er til gengæld, ja, ordet er overbrugt, taktile, meget responsive og gør et godt stykke arbejde ved at hoppe tilbage til udgangspunktet i en pokkers fart, en grundegenskab der ligger øverst på min prioriteingsliste. Musehjulet er ret godt - det er præcist, føles taktilt og er behageligt at bruge. Jeg savner dog, at det kan køre trinløst som i mange modeller fra Logitech og Razer. Sidetasterne er der normalt sparet lidt rigeligt på, de er anderledes, men hopper hurtigt ud igen efter at være blevet trykket ind, hvilket desværre er en ekstra feature nu om dage.

Softwaren er Glorious Core. Den forsøger egentlig fint at gøre det rimeligt overskueligt med en nem brugerflade, men brugen af en kraftig gul kontrastfarve er måske ikke lige mig. Den er tydeligvis lavet med fornuftig omtanke, men kunne godt have brug for, at en designer lige gav den en overhaling da den ser lidt rudimentær ud..

Musen koster 750 kroner. Det er ikke billigt, men det er heller ikke dyrt. Jeg vil dog sige, at der er få produkter med disse specifikationer, eller bare i denne kategori, der er væsentligt billigere. Blandt de kendte mærker finder vi... eh... Darmoshark. Pointen er, at 750 kroner for en trådløs letvægtsmus rettet mod ambitiøse gamere måske ikke er så dyrt alligevel. Der findes en del billigere alternativer, eksempelvis den normale Model O2 Wireless, og der findes væsentligt dyrere alternativer, op til 2,5 gange prisen.

Batterilevetiden står til langt over 200 timer, men det er en sandhed med modifikationer. Selvom selve musen tracker med minimalt strømforbrug, så er de +200 timer på Bluetooth. Med 2.4 GHz og RGB aktiveret - hvor sidstnævnte er det mest strømkrævende - er batteritiden reelt under 50 timer. Især hvis man som jeg glemmer at slukke musen, for jeg forventer, at der er en automatiseret dvalefunktion.

Men Glorious O2 Mini Wireless har desværre den ulempe at det føltes tungt, da jeg gik tilbage til min sædvanlige mus. Faktisk har jeg altid afskyet både lette og ultralette mus, men erkendelse kommer jo ofte på bagkant. Selvom jeg ikke anser mig selv for at være en ultra-hardcore-PCMR-type, må jeg desværre erkende, at jeg fremadrettet nok primært vil bruge lette mus. Den øgede hastighed og præcision i tandem har ramt mig - måske det er en slags minimal zeitgeist - men lige nu giver det mening for mig.

Jeg har tidligere været hård ved Glorious for deres prissætning og kvaliteten af deres produkter. Måske også derfor vil jeg gerne klappe en ekstra gang, når de leverer et godt produkt til en rimelig pris - omend 750 kroner for lidt plastik stadig er noget, min hjerne har svært ved at acceptere. Men det er vel lidt som specialudgaver af Ferrari og Lamborghini - det koster at skrælle den sidste vægt af.