Glemte spilhelte
Selvom spilverden har plads til mange helte og desuden er spækket med gengangere og nye versioner, så findes der alligevel nogle vi savner. Mikael har listet tolv af favoritterne som vi gerne så i nye spil.
At være en spilhelt er lidt lige som at være en filmstjerne. Man kan være rigtig stor den ene dag for så at være glemt den næste. Nu er det ikke så mange spilhelte som spiller med i tv-serier og drømmer sig tilbage til storfilm de var med i for 10-20 år siden. Til gengæld dukker de op som baggrundsfigurer i udviklernes seneste spil eller som gæstefigurer i diverse sports og familiespil.
Faktisk får filmhelte i mange tilfælde en ny chance lige som Bill Murray der har gjort et storstilet comeback de senere år. Vi har fået lov at gense både Nathan "Radd" Spencer ( {Bionic Commando}), Arthur (Ghosts 'n Goblins) og Tyris Flare (Golden Axe) de seneste år. Jeg var også overbevist om at Sabreman var glemt og borte da jeg opdagede at GBA-spillet Sabre Wulf faktisk har genoplivet den gamle helt.
Men det gælder først og fremmest de japanske helte som er skabt af velkonsoliderede firmaer. Blandt de europæiske udviklere især fra Amiga-tiden er der flere superstjerner der en gang har deltaget i gigantiske titler men i dag er glemt. En gang prydede de spilmagasinernes forsider og havde maksimal betydning men nu er der ikke en gang nogen der gider købe deres licens til spotpris.
Vi er nogen der synes det er uretfærdigt og derfor vil vi hylle dem i denne artikel. Det de har til fælles er at de har været med i mindst to spil og ikke er set i over ti år hvilke sandsynligvis betyder at vi aldrig vil få dem at se igen. Men vi har som sagt lov at håbe.

Så spændende kunne du også være med et fedt soundtrack.
Navn: Turrican (Brena McGuire)
Optrædder i : Turrican, Turrican II, Turrican III/Mega Turrican, Super Turrican, Super Turrican 2 Aktiv i : 1989-1994
Måske giver det slet ingen mening at analysere Turrican som karakter. For det første spil var ikke særligt ambitiøst men gav os bare en stenhård og forkromet stålmand som skød robotmonstre i stumper og stykker. Det andet spil gav os en sort baggrundshistorie der ikke passer sammen med noget som helst i temaet og især hovedskurken ligner slet ikke noget fra spillet. Men i det mindste fik vi da et navn på den lillahårede mangainspirerede helt som skulle komme til at iklæde sig Turrican-drakten : Brena McGuire.
Brena havde også hovedrollen i det tredje spil selv om det udkom på et langt senere tidspunkt.
Sandsynligheden for at vi ser denne karakter igen er tvivlsom. Faktor 5 ejer godt nok stadig rettighederne og så sent som i 2007 sagde de at de havde planer om at lave en mulig efterfølger. Men efter totalfloppet med {Lair} og lukningen af kontoret i USA er hele virksomhedens fremtid usikker. Det kunne dog sagtens betyde at de har tænkt sig at skrue ned for ambitionerne og lave en retroversion af Turrican.

Omslaget til Another World er illustreret af Eric Chahi.
Navn: Lester Knight Chaykin
Optræder i: Another World, Heart af Alien
Aktiv i : 1991-1994
Lad mig først lige korrigere en ting. Jeg er 100 % overbevist om at da jeg spillede Another World for 17-18 år siden, da hed hovedpersonen Lester C. Knight. Nu siger Wikipedia og resten af verden at det ikke er tilfældet så derfor må jeg bøje mig for flertallet. Lester var en partikelforsker syv år før en vis Gordon Freeman. Han arbejder med tophemmelige eksperimenter men noget går galt så han havner i en anden verden. Gennem utrolige filmiske eventyr med banebrydende design og god spilstyring lykkes det Lester at befri sin nyligt fundne ven men skades dødeligt - en af spilverdens første tragedier har netop udspillet sig.
Sandsynligheden for at vi ser denne karakter igen er minimal for Lester blev droppet kort efter spillets afslutning. Desuden har ophavsmanden Eric Chahi bestemt sig for ikke at lave nogen opfølger.

Conrad B. Hart forsøgte sig med alle kneb i efterfølgeren, men den blev bare aldrig lige så god om det første spil.
Navn: Conrad B. Hart
Optræder i : Flash-Back, Fade til Black, Flash-Back Legends (ikke færdiggjort)
Aktiv i : 1992-1995
Flashback anses af mange som en åndelig opfølger til Another World men lighederne er ikke store. Det er først og fremmest den fantastiske fortælling som binder spillene sammen. Conrad vågner på en fremmed planet hvor han bliver skudt ned under en flyvning. Snart finder han spor som leder ham til et sted hvor han genvinder sin hukommelse og opdager en sammensværgelse. Efter at have gennemlevet et en række eventyr som er inspirerede af science fiction-klassikere som Running Man, Total Recall og Blade Runner lykkes det ham at sprænge fjendens fly og komme væk for at vende tilbage igen langt senere i den halvt mislykkede efterfølger Fade to Black.
Fade to Black var ellers revolutionerende med sin polygonteknik som tilbage i 1995 var noget ganske enestående. Men spilmæssigt var det ikke det ikke lige så godt som Flashback. Det lykkedes dog Conrad at udrydde de aliens der havde truet verden i første omgang.
Et tredje spil var under udvikling til Game Boy Advance men det gik under sammen med udvikleren Delphine Software. Selv om Conrad overlevede Fade to Black (i modsætning til Lester) er Delphine Software gået konkurs. Hvor rettighederne ligger er uklart men ophavsmanden Paul Cuisset arbejder på et nyt, endnu ukendt spil. Så hvem ved. Måske ser vi denne karakter igen en dag.

Cutter Slade havde passet fint i en hvilken som helst Unreal Engine 3-titel. l
Navn: Cutter Slade
Optræder i: {Outcast}, {Outcast} 2
Aktiv i: 1999
At rejse til fremmede verdener er ikke nogen sund karriere som vi allerede har fundet af. Cutter Slade var en tidligere marinesoldat og havde passet perfekt ind i en Unreal grafikmotor.
Under en ekspedition gennem en dimensionsportal skiltes han fra sine kompagnoner og havnede i Adelpha, en fremmed verden hvor han blev modtaget som frelser. Cutter er en af de klassiske helte og {Outcast} var et super heftigt spil hvis du altså tilhørte den lille minoritet der havde en computer som kunne køre det. Med en nyindkøbt computer tilbragte jeg en stor del af 1999 med Cutters eventyr. Nogle år senere blev {Outcast} 2 en titel som Playstaion 2 fans samledes om, samtidig med at Dreamcastfans hånligt fremhævede {Shenmue} som det bedste nogen konsol havde leveret.
Oucast så nu ud til at overtrumfe alt på Segas konsol men belgiske Appeal tjente ikke nogen penge på {Outcast} som var sin tids Crysis og derfor blev de tvunget til at lukke.
Det er højst tvivlsomt at vi ser denne karakter igen. Cutters eventyr er erklæret for død af udvikleren, og sandsynligheden for at nogen skulle overtage rettighederne er så godt som ikke eksisterende. Hvis nogen ejer rettighederne i dag er det formentlig Atari.

Vi undskylder at I må nøjes med denne plakat men har I nogen anelse om hvor svært det er at finde tyve år gamle illustrationer.
Navn: Dizzy
Optræder i : Treasure Island Dizzy, Fantasy World Dizzy, Magic Land of Dizzy osv.
Aktiv i : 1986-1993
Dizzy, prinsen af æggefolket (det lyder bedre på engelsk må jeg indrømme) er virkelig en glemt gigant.
I slutningen af firserne havde han medvirket i intet mindre end tretten spil og mange af dem var faktisk rigtig gode. Dizzy-spillene var lige som Zelda II eller Metroid en blanding af platformspil og eventyr hvor man var nødt til at løse gåder og slå løs til højre og venstre for at komme videre.
Dizzys ovale form har sin oprindelse i at det var lettere at animere ham på den måde og fra og med det tredje spil kom baggrundshistorien til og skabte et folk af æg.
Det er sandsynligt at vi ser denne karakter igen. Rettighederne til Dizzy ligger hos tvillingebrødrene Phillip og Andrew Oliver som ejer Blitz Games. Codemasters har retten til at frigive alle spillene og da alle parter er på god fod med hinanden er det hele snare et spørgsmål om der findes et marked for et platformseventyr med et æg i hovedrollen.

En gang var den gamle grafik på Twinsen teknisk overlegent.
Navn: Twinsen
Optræder i : Little Big Adventure, Little Big Adventure 2
Aktiv i : 1994-1997
Twinsen var en charmetrol da han dukkede op på alles computerskærme i 1994. Som så mange andre helte på denne her liste var han en europæisk helt i et actioneventyrspil, hvilket plejer at betyde utrolig kvalitet og desværre også en sørgelig afslutning.
Med hans udtryksfulde kropsprog fik han os til at side som klistrede til skærmen mens vi udforskede planeten Twinsun, og oplevede en kunstig intelligens hvis lige vi aldrig tidligere havde set. Hans andet eventyr blev mindst lige så vellykket, men til forskel fra forgængeren blev den ikke udgivet til konsoller da udviklingen allerede havde passeret det format man havde i tankerne.
Udviklerne hos Adeline forsvandt i stilhed sammen med Delphine (se ovenfor) mens holdet blev overtaget af Sega og blev til No Cliche som dog heller ikke holdt længe.
Det er sandsynligt at vi ser denne karakter igen. Frédérick Raynal har ihærdigt forsøgt at få gang i en efterfølger i flere år, så viljen er der. Spørgsmålet er dog hvilket firma vil risikere de store summer som der skal til for at yde Twinsen retfærdighed. I modsætning til mange af de andre på listen så egner Little Big Adventure sig ikke til simple retrofortolkninger.
Og så er der også den mulighed at navnet forveksles med et andet meget succesfuldt spil.

Ølvom er helt sikkert spilverdens mest undervurderede våben
Navn: Chuck Rock
Optræder i : Chuck Rock, Son of Chuck
Aktiv i : 1991-1993
Introen og titelskærmen i Chuck Rock er og bliver blandt det bedste som Amigaen kunne byde på. Chuck Rock, en urtids fedling i en Flintstones-lignende stenalder, får sin bombenedslag af en kone kidnappet af den lumske Gary Gritter, og kun bevæbnet med sin ølmave og en hastigt sammenflettet løvkølle begiver han sig ud på sit platformseventyr. Chuck Rock-spillet har vel aldrig været særligt brillant rent spilmæssigt, men til gengæld var det enestående, charmerende og fantasifuldt. Efterfølgeren placerede Chuck i en birolle da hans etårige søn overtog showet.
Chuck Rock var kun en af mange smukke og succesfulde titler Core Design fik udgivet i begyndelsen af halvfemserne før de lavede den genistreg (eller fejl afhængigt af hvordan du ser det) at udvikle {Tomb Raider}. Efter det guldfund satsede man alt på Lara og Core, som tidligere havde været så mangfoldig og kreativ begyndte at hvile på laurbærene.
Denne karakter ser vi sandsynligvis ikke igen. Chuck var typisk for den gamle æra af spilhelte, hvor man hverken behøvede en steroidemuskler eller en mørk fortid for at blive lanceret. I dag ville en fed hulemand nok ikke opnå nogen succes overhovedet. Cores rettigheder blev hos Eidos som i dag ejes af Square-Enix og I kan jo tænke over hvor motiverede de er for at genoplive en atten år gammel, europæisk oldsag.

Hvis du tror dette er en kopi så skulle du se spillets omslag.
Navn: Rick Dangerous
Optræder i : Rick Dangerous, Rick Dangerous 2
Aktiv i : 1989-1990
Rick Dangerous, en skamløs {Indiana Jones}-kopi lærte mange unge drenge hvad ordet frustration betød. Selv sammenlignet med moderne spil var Rick Dangerous meget vanskeligt og krævede timers skrigen og banden og joysticket blevet flere gange kastet ind i væggen på vej gennem spillet.
Og så var Rick endda en praktisk mand med pistol og dynamit til at beskytte sig mod spyd og fæller, lumske indfødte, rullende stenblokke og andre livsfarlige forhindringer. For overleve, det gjorde han på den ene eller den anden måde, for til sidst at vende tilbage til et London der var invaderet af aliens. I Rick Dangerous 2 bliver Rick dermed en klassisk science fiction-helt men med den samme spillestil og sværhedsgrad. Et afsluttende "to be continued"-skærmbillede var det sidste vi så til ham eftersom der aldrig blev et tredje spil.
Det er ikke sandsynligt at vi ser denne karakter igen. Core fortsatte med andre projekter og som jeg var inde på før så blev de demoraliseret og til sidst opkøbt. Lige som Chuck ejes Rick Dangerous nu af Square-Enix, og bortset fra at der er en lille chance for at han måske dukker op i en eller anden slags kameo, skal vi nok heller ikke regne med at se mere til denne helt fra Amiga-tiden.

Udon Comics designede en opdateret Sparkster til New International Track & Field.
Navn: Sparkster
Optræder i : Rocket Knight Adventures, Sparkster: Rocket Knight Adventures 2, Sparkster
Aktiv i : 1993-1994
I begyndelsen af halvfemserne skulle alle udviklere have en antropomorf spilhelt. Altså et menneskeligt dyr gerne med nogle unikke egenskaber. Hvis det ikke var et hurtigt pindsvin med løbesko så var det måske en kat med med striktrøje eller en orm i gymnastikdragt.
Sparkster var Konamis forsøg i genren og dukkede op i et rigtigt platformspil til Megadrive. Allerede det næste år udkom to selvstændige spil til henholdsvis Megadrive og Super Nintendo. Men så blev der stille. Som langt de fleste af de dyrelignende helte gik Sparkster i glemmebogen og selv om der har været en lille kameo som deltager i {New International Track & Field} til DS så betragter vi ham som glemt.
Det er muligt vi ser denne figur igen en dag. Konami kan ikke have undgået at se hvor godt Capcom har klaret sig med sine genoplivede platformspil. Når både Mega Man, {Bionic Commando} og Strider også får nye eventyr i digital distribueret form så bør Sparkster ikke være langt væk.

Ligner dette her ikke mistænkelig meget et andet japansk platformspil som blev udgivet året før?
Navn: Alex Kidd
Optrædder i: Alex Kidd in Miracle World, Alex Kidd: The Lost Stars, Alex Kidd: High-Tech World, Alex Kidd in the Enchanted Castle, Alex Kidd in {Shinobi} World
Aktiv: 1986-1990
Alex Kidd var en af Segas første store helte selvom det flyvende ægformede rumskib Opa Opa fra Fantasy Zone formelt var deres maskot. Spillet fulgte med Master System og havde alt det grundlæggende en traditionel maskot skal have. Hans spil blev et rigtigt fint platformspil med masser af nye ideer og et enkelt design som kunne bruges til rigtig meget. Blandt andet kunne Alex gøre brug af en BMX.
Men den søde lille Son Goku-inspirerede dreng passede ikke til det hårde image som Megadrive havde. Det blev i stedet hovedpersonen Sonic der blev den vigtigste og Alex Kidd blev snart glemt. Men kun næsten, for han har haft mindre optrædener i {Shenmue}, Segagaga og senest som tennispiller i {Sega Superstars} Tennis, men en hovedrolle i noget nyt platformspil er det ikke blevet til. Endnu.
Det er muligt vi ser denne karakter igen. Sega har de seneste år haft det med at genoplive gamle helte, og hvis han dukker op i det nye {Sonic & Sega All-Stars Racing} vil skridtet til et nyt spil hvor han er hovedperson, ikke være stort. Hvis vi derimod bedømmer tingene ud fra hvordan det rent faktisk er gået: Nights, Golden Axe, og {Altered Beast} så er det dog ikke noget vi ønsker at se.

Polyesterjakke, guldmedaljon og hårmangel er alt hvad der kræves som storcharmør.
Navn: Larry Laffer
Optræder i : Leisure Suit Larry in the Land of the Lounge Lizards, Leisure Suit Larry Goes Looking for Love (in Several Wrong Places), LSL3: Passionate Patti in Pursuit of the Pulsating Pectorals, LSL5: Passionate Patti Does a Little Undercover Work, LSL6: Shape Up or Slip Out!, LSL7: Love for Sail!
Aktiv i : 1987-1996
Ja, vi regner ham som glemt men måske er det udviklernes skyld. I de seneste to Larry spil er det jo hans nevø Larry Lovage som er hovedperson mens Larry Laffer selv kun har fået minimale biroller.
Men det er synd for en så klassisk og ustyrlig morsom spilhelt. Larry var en af spilverdens første antihelte. En rigtig mislykket type. Halvgammel men alligevel jomfru. Vi har fulgt ham gennem seks peg og klik eventyr spil (hvor de tre første krævede at man selv skrev alle kommandoer) og forsøgt at finde kærligheden hver eneste gang, kun for at blive brutalt afvist. Men da Al Lowe forlod Sierra var det altså farvel til Larry.
Det er ikke sandsynligt vi ser Larry igen. At have en fyrreårig taber som er på jagt efter unge piger er ikke særligt stuerent i vore dages spilverden og det er derfor Lovage har overtaget hovedrollen. Mærkeligt egentlig, når en af de mest populære TV-serier netop handler om det tema. Men måske kræver det en stjerne i stil med Charlie Sheen for at man tør lancere sådan et nyt projekt og chancen for at Activision-Vivendi-Sierra-Blizzard satser på det er nærmest lig nul.

Hvem skal have æren af at genoplive Pit. Retro Studios måske?
Navn: Pit (Kid Icarus)
Optræder i : Kid Icarus, Kid Icarus: Of Myths and Monsters
Aktiv i : 1986-1991
Den sidste og måske også mest savnede af alle disse helte er Pit, eller Kid Icarus som han ofte kaldes. Sammen med Link og Samus var han en af de store satsninger på mægtige eventyrspil som Nintendo lavede efter Super Mario Bros. Tanken var at skabe spil som var så omfattende at man havde brug for en gemmefunktion for at man kunne holde pauser i spillet.
Kid Icarus var lidt af et hit men ikke så stort som de to andre og først i 1991 fik Pit et nyt spil. Det forsvandt dog stille fra markedet og siden da har vi ikke hørt noget. Vi er i inde i den fjerde konsolgeneration uden et Kid Icarus spil så håbet begynder at svinde. Men at han dukkede op i Super Smash Bross Brawl beviser dog at Pitt ikke er helt glemt - kun lavt prioriteret.
Det er meget muligt at vi ser Pit igen. Selvom Nintendo ikke direkte satser på de traditionelle spil er de ikke lukkede over for tanken. Hvis der er en måde at yde Pt, retfærdighed på, uden at det kræver et mastodontbudget så vil han dukke op igen.