Gamereactor

Gamereactor
Artikler

Gamereactors Store Taskeguide: Aer Tech Pack

Amerikanske Aer har lavet en taske, der giver dig al den funktionalitet du nogensinde kunne drømme om.

Dette er bare én artikel i en række af artikler om tasker du bør kigge nærmere på, når du skal vælge hvilket udstyr du skal bruge til at fragte elektronik rundt. Vi har forsøgt at designe vort line-up på en sådan måde, at flere forskellige designs og filosofier kommer til orde.

For nylig har vi samarbejdet med svenske Thule, og her har vi kigget nærmere på én mindre taske, Lithos, og en større én af slagsen, Subterra. Vi kritiserede faktisk sidstnævnte for at være en kende besværlig, og at rammen gjorde tasken en kende for rigid. Men vi skulle sidenhen lære at denne virkelig ikke er autoriteten hvad angår store tasker til at håndtere forbrugerelektronik.

Nej, den må nemlig siges at komme fra amerikansker Aer, der har sendt den model som de kalder "Tech Pack", en gigantisk rygsæk med plads til alverden. Først og fremmest er Aers produkter lavet til at modstå vejret i alle dets former. Fronten er dækker med såkaldt "Aquacoating", som gør selve fronten noget nær vandtæt, og samtidig er lynlåsene YKK Aquaguard, som bør gøre dem relativt vandtætte også. Vi prøved eksempelvis nogle lidt hårde cykelture igennem det københavnske regnvejr, og oplevede absolut ingen problemer med enten fugt eller regnvand.

Selve stropperne er enormt brede, og gør tasken uhyre behagelig at have på, og der er et ekstra spænde, som kan bruges tværs over overkroppen. Samtidig er selve bagpanelet beklædt med enorm meget skum, som gør den ganske blød mod ryggen. Dog er det ikke nogen let sag. Den fremstår enorm robust, og er blandt de få tasker vi har haft igennem der faktisk føles som at den ville overleve de fleste ekstreme forhold man kunne komme ud for. Det betyder så også at den på egen hånd har en kampvægt på 1.4kg, som så sandelig ikke er ingenting, særligt ikke når man nu forventes at pakke den til bristepunktet med lækkert grej.

Og pakket kan den så sandelig blive, for i en Aer Tech Pack er der plads til mere end din gennemsnitling elektroniktaske, der garanterer vi. Bagerst har vi et dedikeret laptop-rum med separat lynlås, der kan holde en bærbar på 15.6 tommer. I det midterste rum finder du også laptop sleeve, der gør det muligt at bære hele to bærbare, der er også plads nede i bunden til diverse, og foran på sleevet, samt overfor er der tonsvis af lommer beskyttet af mesh, som kan holde opladere, dongles, kabler og dets lige. Foran er der yderligere et udvalg af små lommer, og du en dyb lomme til en flaske eller drikkedunk på den ene side af tasken, og et ekstra rum til eksempelvis nøgler på den anden.

Så ja, der er plads til det hele og mere til. Vi inddelte vores i kategorier, og dedikerede det midterste rum til bærbart grej, såsom opladere, dongles og mus, og kunne så putte tablet, mobilgrej og powerbank i det forreste. Denne sektionsinddeling blev hurtig ganske effektiv, og selvom tasken er stor og tung, så er det alligevel forbløffende hvor meget man reelt set får ud af den plads der er i tasken.

Dog lider Aer Tech Pack, om ikke andet delvist, af samme problematik som Thule Subterra, nemlig at den stramme ramme gør at der ikke er nær lige så meget plads i selve bunden af rummene som man måske skulle tro. I stedet er det meningen at du benytter rummene lodret i hvert rum.

Den koster $199, og dertil kommer der forsendelsen oven i, da taksen skal sendes fra Californien, men leder du efter absolut funktionalitet, så er din søgen ovre!

</em>