Gamereactor

Gamereactor
Hardware

Futuremark designer til Audi

Med den teknologiske fremgang og rivende udvikling vi har haft inden for de sidste år, er det underligt at se områder hvor denne nye viden ikke allerede udnyttes fuldt ud.

Bilindustrien er på visse områder en meget stillestående affære, og det tager meget lang tid at inkorporere nye teknologier og idéer. Netop derfor vækker det også stor opsigt når der endelig sker noget, og eksemplet her ser så sandelig interessant ud.

Futuremark, som de fleste kender for deres benchmark-værktøjer, har sammen med Audi lavet en demonstration af hvordan de ser fremtidens instrumentbræt ser ud. I stedet for de sædvanlige visere og målere, har de indlagt et stort skærmarel, som benytter en OpenGL 3D engine til at rendere al den information man kan have brug for. Idéen med 3D grafik i instrumentbrættet er ikke nogen ny idé, men Futuremarks koncept er endnu det mest vellykkede af sin art.

Nu kan vi så bare vente på at de får lavet en version der vil kunne masseproduceres til en fornuftig pris, så vi alle sammen kan få del i glæderne.