Full Auto

Jeg husker tydeligt de mange fantastiske fabeldyr og forunderlige opfindelser jeg tegnede, da farveblyanterne endnu var mine bedste venner i de første skoleår. Foruden flyvende kruseduller der kunne spy ild, var favorit temaet dog biler med påmonterede maskinkanoner, raketværn og flammekastere, selvom de dengang gik under den hippe fællesbetegnelse "guns".

Biler med påmonterede våben var definitivt noget af det sejeste i verden, faktisk kun rivaliseret af He-Man og Alain Prost, men ligesom det i dag er med så mange ting fra den tid, er fascinationen siden hen aftaget, hvilket synes at være gået udvikleren bag Full Auto forbi. Kombinationen af våben og biler er adskillige gange blevet kombineret med stor succes i konsolspil, men når man på en ny platform med superkræfter under overfladen, laver et spil der designmæssigt synes at være et plagiat af mine dengang fantastiske ideer, og kombinerer det med en horribel teknik, skulle de måske bare have opgivet.

Med dens mest gængse af alle spilopbygninger befinder man sig hurtigt i en slags career mode, hvor man bliver tvunget gennem prøver, der lærer spilleren så komplekse ting som at huske at trykke på speederen, eller hvilke knapper man bruger til at skyde. Her får spillet også hurtigt introduceret sin største gimmick, som kaldes unwreck og på enkel vis lader spillet spoles et par sekunder tilbage, hvis man gerne vil forsøge et sving igen, eller undgå et fatalt uheld. Unwreck-funktionen bliver opladet alt efter hvor meget skade man forvolder, hvilket kort sagt betyder, at man gør bedst i at holde skydeknapperne nede, i håb om at man på et eller andet tidspunkt rammer noget tilfældigt tingeltangel. Unwreck-funktionen er faktisk ikke nogen dårlig ide, men spillets lave sværhedsgrad betyder at man efter at have øvet en bane, kun vil få brug for den ganske sjældent.

Ligesom Unwreck-funktionen, kunne også de mange våben have bidraget med et spændene element til spillet, men grundet at det oftest giver bedre resultater at fyre løs uden omtanke, mister våbene hurtigt enhver interresse. Udvikleren har meget tydeligt prøvet at udstyre spillets baner med mange forskellige elementer som kan tilintetgøres, eller endnu bedre bruges som forhindringer mod modstanderne, men intet af det synes at være særligt nødvendigt, da det tiest er lettest at køre fra modstanderne.

Selvom megen af det spilmæssige fokus er lagt på eksplosionerne og de mange våben, er det faktisk selve køredelen af Full Auto, som oftest leverer den største underholdning. Kontrollen vil med dens arkadepræg kunne frustere enhver gamer der forventer den mindste smule realisme, og at bilerne gerne bevæger sig sidelæns gennem svingene vil ikke falde i alles smag - det er kort sagt Crazy Taxi. Men det er når våbene i få korte sekunder af gangen, stilles på standby, og den overraskende vellykkede motorlyd fra enkelte af bilerne tordner gennem højtalerne, at spillets bedste øjeblikke kan opleves. Desværre sker dette alt for sjældent, og det er står meget klart at al udviklerens titltro er lagt hos våbene og eksplosionerne.

Selv med de problemer der allerede er nævnt i denne anmeldelse, kunne Full Auto have været et middelgodt spil, men desværre når spillet fuldstændigt at spænde ben for sig selv ved at råde over den mest pinlige teknik, endnu oplevet på Xbox 360. Af uforklarlige årsager hakker og hoster spillet sig igennem næsten tilfælde situationer, hvilket lod undertegnede forbande udviklerens ukompetence adskillige gange. Hvordan man kan få sig selv til at udgive et så pinligt stykke teknisk makværk på en så kraftig konsol, kan jeg simpelthen ikke finde en forklaring på, men faktum er at det er lykkedes for Pseudo Interactive. Bedre bliver det ikke af at det grafiske design er forfærdeligt, med biler der ikke synes at have gennemgået nogen udvikling siden mine tidlige kruseduller med farveblyanterne.

Man kunne meget vel forestille sig at mange ville være tilbøjelige til at overse Full Autos mange fejl, fordi tørken af Xbox 360-titler efterhånden kan drive de fleste til at tro på ethvert fattamorgana, men det ville være en fejl. Nogen vil sikkert kunne hente en smule spilletid ud af spillet, mens de venter på bedre titler, men ganske få vil købe spillet som andet end et midlertidigt plaster, og endnu færre vil rent faktisk bryde sig om deres køb efter de første timers spilletid. Dette er en af de titler der praktisk talt indeholder en eller anden slags fejl eller dårlig beslutning, i alle dets aspekter og som i løbet af kort tid vil kunne frustrere enhver Xbox 360 ejer. Fejlfyldt og med et fordærdeligt design, er det svært at anbefale Full Auto til nogen.