Fruit Ninja Kinect

Hvis du har en iPhone eller en anden iOS-enhed, så har du højst sandsynligt stiftet bekendtskab med {Fruit Ninja}. For selvom spillet ikke er blevet et fænomen på højde med {Angry Birds}, så har det med 20 millioner solgte spil på tværs af alle platforme alligevel været en tordnende success.

Konceptet er ganske simpelt. Diverse stykker frugt daler henover skærmen, og ved at stryge sin finger skal man skære dem alle i stykker, som om man var ninja med et sværd.

Umiddelbart lyder det måske ikke som et oplagt spil at konvertere til Kinect-styring, men jo mere jeg tænker over det, desto mere mening giver det.

Og i praksis fungerer {Fruit Ninja Kinect} også ganske fint. Styringen er lige så intuitiv som på smartphones, og da man hele tiden kan se sin silhuet i baggrunden af skærmbilledet, får man hurtigt en fornemmelse for sine armes relative position i forhold til frugterne på skærmen.

Eller sagt med andre ord: efter få minutter kløver du frugter som en mesterninja.

{Fruit Ninja Kinect} byder på flere spiltyper. Først er der Classic, hvor man ikke må misse mere end to frugter, og hvor spillet slutter øjeblikkeligt, hvis man rammer en bombe. Der er også Arcade, hvor det handler om at score så mange point som muligt på tid, hvor bomberne giver minuspoint i stedet for at stoppe spillet, og hvor diverse power-up-frugter giver effekter som dobbelt point, slow motion og ekstra meget frugt. Der er Zen, hvor man også hugger frugt på tid, men hvor der ingen bomber eller andre destruktive elementer er. Og endelig er der en party mode, hvor to spillere kan kløve frugt i fællesskab eller mod hinanden.

Dertil kommer Challenges, der ivrigt blander de forskellige spiltyper og stiller konkrete udfordringer, som at score 350 point i Arcade på halvandet minut, eller nå 150 point i Classic.

Det virker, og det er stort set lige så sjovt som på smartphones, men det er langt fra perfekt.

For det første er der styringen. {Fruit Ninja Kinect} gør intet for at ændre den fordom, at alle Kinect-spil bare handler om at flagre vildt med armene. Man bliver hurtigt træt, og ømheden begynder at melde sig efter mindre end en times spil. Det her er ikke en titel, man spiller i lange sessioner.

Dertil kommer, at spillet næsten er for præcist og følsomt i registreringen af ens bevægelser. Ja, det er et mærkværdigt klagepunkt, taget i betragtning hvordan nogle af Kinect-lanceringstitlerne var at spille. Men selvom man skal bevæge armen relativt hurtigt, før den bliver registreret som et slag, så bliver de bevægelser, man laver helt instinktivt eller per refleks, også meget let opfanget af spillet. Bare det at tøre sveden af panden (og man kommer til at svede!) kan blive opfanget som indtil flere sving, og jeg har ikke tal på hvor mange gange, jeg ved et uheld har aktiveret et menupunkt, bare ved at slappe af i armene og lade dem falde ned langs siden.

Menuen følger nemlig samme princip som de håndholdte udgaver af spillet - hvert menupunkt repræsenteres af en frugt, og man aktiverer det pågældende punkt ved at kløve frugten. På en tourchskærm er det en fin løsning, da man næppe stryger sine fingre henover skærmen uden det er bevidst, men på Kinect er oplevelsen en helt anden - især fordi "Retry"-frugten sider lige der hvor ens højre hånd befinder sig, hvis man har armene langs siden.

Det betyder at man skal være ganske forsigtig, når man navigerer menuen, hvilket er lidt anstrengende i længden.

Det kan også være et problem i selve gameplayet i de spiltyper, hvor spillet lystigt kaster bomber efter en. For hvis man ikke er forsigtig, kan man let komme til at kløve en bombe ved et uheld, når man egentlig bare ville løfte armen for at få en god angrebsvinkel på en gruppe frugter (at lave comboer - ramme flere frugter på én gang - er en vigtig del af spillet). Og når en bombe i værste fald kan betyde game over, er man nødt til at være forsigtig med sine bevægelser, hvilket virker uintuitivt i et spil, der i høj grad handler om hurtige reflekser.

Når spillet er i gang, kan man i praksis ikke slappe af - man skal hele tiden være opmærksom på hvordan man står, og hvor man har sine arme, og det bliver hurtigt mentalt udmattende.

Det andet store problem er dybden. Du kan i princippet se alt hvad {Fruit Ninja Kinect} har at byde på inden for ti minutter. Derfra er det kun et spørgsmål om at sværhedsgraden stiger. Det er et spil, der i sin oprindelige form er lavet til det hurtige fix, til at man lige tager et par omgange mens man venter på bussen eller lignende. Man kan med rette forvente mere af et spil til en fuldblodskonsol, selvom der kun er tale om en download-titel, men nej, {Fruit Ninja Kinect} er også et spil, der bedst nydes i korte doser - doser af maksimalt 20 minutter.

Det er en fin demonstration af hvad Kinect kan, men der er ikke meget langtidsholdbarhed over det. {Fruit Ninja Kinect} er sjovt, men det er også kun en snack, frem for noget du kan spise dig mæt i. Sammenlignet med resten af de spil, der er udkommet som del af Summer of Arcade, er det decideret magert, og selvom det med en pris på 800 Microsoft Point (cirka 72 kroner) er billigere end de andre titler, er jeg ikke overbevist om at det er pengene værd. Især fordi iOS-udgaverne, der hånden på hjertet har bedre styring, kan fås til væsentligt mindre.