Fra Alien Breed til Worms

Det hakkende diskettedrev larmede og de blinkende dioder lyste næsten konstant, mens maskinen tyggede sig igennem bytes fra disketterne. Med sin beige farve og brødkasselignende form, lignede Amiga 500 alt andet end en potent spillemaskine, og skjulte sin kraftige hardware godt. I en tid, hvor PlayStation eller Xbox endnu ikke eksisterede, og hvor Nintendo 8-bit-boksen med sin skyhøje pris var uden for rækkevidde for de fleste, var der derfor kun én maskine for alle de spilleglade.

Men hvorfor var der så langt mellem de gode spil? Dette var et spørgsmål, Martyn Brown stillede sig selv, og da han ikke kunne give et fornuftigt svar, besluttede han sig for, at han og hans venner kunne gøre det bedre. Som en flok autodidakte spilentusiaster, der primært havde finpudset evnerne på Amigaens enorme demoscene, dannede de derfor Team 7, der senere skulle blive til Team 17. Navnet blev valgt som en intern vittighed om at Martyn og resten af holdet brugte 17-bits i alle deres spil, og altså dermed en bit mere end alle andre, som lavede spil til Amigaens 16-bit.

Med sine 32 farver på skærmen og 1 megabyte ram, hvis man altså havde erhvervet sig udvidelsen, ville Amigaen i dag ikke kunne følge med en mobiltelefon, men var dengang et mægtigt hop fra den forhenværende standard, Commodore 64.

Holdets første færdige spil hed Alien Breed, og var et tænkende mands skydespil inspireret af Alien-filmene. Ligesom i filmene, blev der dog spillet højt på den konstante paranoia, og man overlevede ikke mange sekunder, hvis man blot holdt aftrækkeren i bund. Mere end noget andet var Alien Breed dog en tidlig demonstration af de talenter Team 17 indeholdte, og deres egne ønsker om, hvad man burde kunne forvente sig af spil til Amigaen.

Produktionsværdierne var i alle henseender af uhørt kvalitet, og alt lige fra grafik til lyd og gameplay var på et plan, hvor kun få andre kunne følge med.

Udviklerens næste skridt var ligeså uventet som debutsuccesen, og mindre end et år efter den originale udvidelse, udgav de en finpudset og optimeret version af Alien Breed, navngivet Special Edition. Opdateringer af denne slags var uhørte, fordi omkostningerne var alt for høje i diskettepriser, men det forhindrede ikke udvikleren i at udgive spillet, som de havde ønsket, det skulle se ud fra dag et, og endda til budgetpris. Det betalte sig dog, og holdets succes blev cementeret ved, at Special Edition lå som nummer et på den engelske salgsliste i 33 uger, en fænomenal bedrift, som ingen spil dengang kunne gentage.

Fremgangen fortsatte for Team 17, og hurtigt gik de fra at være spiludviklere på deltid til 16-bit superstjerner. Alien Breed Special Edition blev efterfulgt af en fantastisk toer, samtidig med, at holdet forsøgte sig med andre genrer. Project X var et arkadeskydespil, Superfrog et platformspil, Body Blows et kampspil og Overdrive et bilspil, alle af ypperste kvalitet, og alle milepæle for hver deres genre på Amigaen.

Firmaets største succes skete dog nærmest ved et tilfælde. Andy Davidson havde deltaget i en konkurrence med sit spil Total Wormage, men havde ikke vundet. Der blev heller ikke vist interesse fra de udgivere, han havde forsøgt at sælge spillet til, og som et sidste forsøg, tog Andy det derfor med til en messe, hvor han vidste, Team 17 ville være repræsenteret. Entusiasmen var der med det samme, og en kontrakt blev skrevet direkte på messegulvet.

Total Wormage blev omdøbt til Worms, og en klassiker var født. De gode salgstal på det skrantende Amiga-marked betød, at Worms hurtigt blev konverteret til et utal af formater, heriblandt en PSOne-konvertering, der samtidig var et af de første spil ved den europæiske lancering af konsollen.

Amigaens langsomme død betød dog, at firmaets grobund smuldrede, og satsningen på PC og konsollerne havde kun rigtig lykkes med Worms. Det held, de tidligere havde haft med lanceringer af nye serier, manglede på de nye formater, og hverken rumspillet Phoenix, arkaderaceren Stunt GP eller Worms Blast solgte særlig godt.

I dag kender de fleste Worms, men kun få Team 17 og hele det bagkatalog, som Worms- udvikleren råder over. Martyn Brown har bekræftet, at et nyt Alien Breed skulle være på vej til Xbox Live Arcade, samt at man kigger nærmere på muligheden for at genoplive andre af firmaets licenser.

Alien Breed / Amiga 500- 1mb / 1991
Med inspiration hentet fra Ridley Scotts Alien, var Alien Breed langt mere end endnu et skydespil sat i rummet. Ammunitionen skulle der spares på, nøgler findes og den konstante paranoia tæmmes. En klassikers start.

Alien Breed II / Amiga 500 - 1mb / 1993
Hvor det første Alien Breed nærmest havde virket klinisk minimalistisk i sin tilgang til skydegenren, var Alien Breed 2 et spil fra en udvikler, der havde fundet sin plads på formatet. Endnu flottere grafik og bedre balance, betød endnu et hit for holdet.

Super Stardust / Amiga 500 / 1994
Asteroids var tydeligt inspirationen for Super Stardust, men udseendet var et helt andet. Renderet grafik og pumpende musik betød, at udtrykket var milevidt fra Ataris gamle klassiker, og 3D-effekterne mellem hver verden, sendte mere end en spilentusiast i gulvet.

Super Frog / Amiga / 1993
16-bit æraen tilhørte i den grad platformspillene, og uden en pendant til Mario eller Sonic, kunne man ikke regnes for en seriøs spilplatform. Super Frog opfyldte dog rollen med bravur, og gav Amigaen sin helt og dertilhørende platformseventyr. Sjovt, flot og hvem kan glemme Project F?

Ultimate Body Blows / Amiga CD32 / 1994
Med Body Blows gav man Amigaen dens svar på Street Figther 2, hvilket blev efterfulgt af det knap så heldige Body Blows Galactic. Ultimate Body Blows var en blanding af de to spil, der bød på 22 forskellige karakterer, og den samme hurtige spilbarhed.