Forced

Der er visse betingelser der, når de er opfyldt, gør Forced til en fængslende og belønnende oplevelse. Når stjernerne står rigtigt er det en herlig lille titel, men alt skal falde på plads for at spillet virker som ønsket. Mangler en af brikkerne i puslespillet, kan frustrationer let overdøve spillets mange positive facetter. Slag i bordet og rage-quitting går hånd i hånd i dette arenaspil, der blander actionrollespil med puzzle-elementer.

Spilleren indtager rollen som en slave, der er født med ét formål: at deltage i prøvelser og kæmpe mod bæster for at underholde guderne. Hvis historien lyder tynd, er det fordi den er det. Figurerne man møder undervejs er forholdsvis uinspirerende, og stemmeskuespillet er ujævnt. Plottet leveres via mellemsekvenser, der for det meste kan springes over, uden man går glip af noget. Selvom grafikken er nydelig nok, er den også en kende generisk, og der er nogle rå kanter hist og her. Det er ikke den mest imponerende introduktion, men når det så er sagt, så spiller man ikke Forced for historien eller grafikken. Det er når spillet først får gang i hjulene, at dets sande natur viser sig: det hele handler om udfordringen.

Og sikke en udfordring. Hvis du og dine co-op-makkere har været på udkig efter noget lidt anderledes, noget der tester jeres nerver og skubber jer til kanten, inden det hiver jer tilbage igen med sejrens sødme, så er Forced bestemt et spil, I bør tage et kig på.

Det er dog bestemt ikke for alle - actionrollespilsstilen og fantasy-omgivelserne falder næppe i alles smag - men her er nok nye ideer til at spillet skiller sig ud på egne vilkår.

Her er fire forskellige spillestile at vælge mellem. En hurtig, knivbærende rogue, en hammersvingende heavy, en bueskytte med rækkevidde og en skjoldslående tank. Efterhånden som du går gennem prøverne - lukkede arenaer fyldt med uhyggelige dyr og puzzles i omgivelserne - låser du op for krystaller, og ved at nå forskellige milepæle låser du op for særlige kræfter og passive evner. De krystaller, du tjener med en klasse, kan bruges over hele linjen, så du kan specialisere dig i ét område og høste frugterne i et andet, hvis du senere beslutter dig for at skifte.

Selvom det setup føles begrænsende i starten, har systemet en overraskende dybde. Der er masser af forskellige muligheder at udforske, og hver af de fire klasser kræver deres egen distinkte tilgang. Løber du hovedet mod muren (og det kommer du til, mange gange), kan du tweake dit udstyrsvalg eller helt skifte klasse. Forskellige værktøjer til forskellige opgaver.

Der er tre måder at spille Forced på. En af dem er gøre det alene. Den bryder vi os kort sagt ikke om. Det er udfordrende, men de konstante dødsfald og klippehårde sværhedsgrad gjorde os stadigt mere frustrerede, efterhånden som vi begav os gennem kampagnen. Den anden mulighed er at slutte sig til en gruppe på op til fire spillere, tilfældigt udvalgt af spillets servere. Igen er det ikke den optimale måde at spille på, men det er bedre end at køre solo. Den tredje er at spille med venner, og det er her, spillet stråler klarest. At finde vej i de sværeste udfordringer kræver teamwork, uden det er man dømt til at fejle.

Der er en nøglemekanik i spillet, der gør samarbejde fuldstændig essentielt, og den har et navn: Balfus. Fra starten af kampagnen får du selskab af en lysende, svævende kugle - din åndementor - der holder dig ved selskab og fungerer som fortæller gennem hele spillet. Det står hurtigt klart at Balfus er mere end bare end følgesvend, han hjælper også (og kommer nogle gange i vejen for) din sag. Kuglen kan hidkaldes, men ikke sendes af sted, og det kræver en del taktisk planlægning. Når han passerer over forskellige skrin eller altere, udfylder han en række forskellige funktioner. Det kræver nøjsom positionering og masser af kommunikation mellem holdkammeraterne, mens de bevæger sig rundt i arenaerne.

For det meste er han ganske nyttig. Når han passerer over visse skrin, kaster han en healing-cirkel der genopfylder ens svindende health bars, mens andre udsender chokbølger der slår fjenderne omkuld. Der er tårne, der spyder med lyn, boosts til hastighed, og han kan også lukke nogle af de spawn-punkter, fjenderne kommer fra. Som spillet skrider frem, ændrer han gameplay-dynamikken på andre måder. Han kan for eksempel blive forhekset af visse fjender og blive til en tikkende bombe, der kan være knusende hvis han eksploderer for tæt på en spiller, eller han kan holde giftige gasser fra visse genstande i skak.

Der er puzzles og udfordringer, der skal løses i hvert område, inden du kan begive dig videre, og drejer sig næsten altid om at bruge din åndementor på en eller anden måde. De bliver altid gjort sværere af stadigt større sværme af fjender og hårde bosskampe, der kræver kommunikation og færdighed for at klare. Balfus ændrer kort sagt spillet, og ukordineret spil med fremmede betyder ofte at kuglen suser på kryds og tværs af banen, uden rigtigt at hjælpe nogen. I disse tilfælde er der som regel nogen der dør.

De forskellige puzzles kræver sjældent mere end en lille smule omtanke, og udfordringen opstår i stedet fra kampene og de mange angreb, der flyver mod dig fra alle sider. Det er let at blive trængt op i en krog, eller blive fanget af en del af omgivelserne og overmandet af fjenderne.

At ramme modstanderne føles måske ikke så hårdtslående som det kunne have gjort, men det gør et fint lille "mærke"-system op for. Hvert slag på en fjende blive repræsenteret med et mærke over deres health bar. Når man op på et bestemt antal mærker for et givent dyr, åbner man for et specialangreb der gør herligt meget skade, og som især er brugbart mod mere kraftfulde fjender. Det giver kampene mod bosserne og de stærkere fjender en taktisk kant.

Hver prøvelse udløser en krystal, så snart den er klaret. Herefter låses der op for yderligere udfordringer og en chance for at score to krystaller mere, men disse sekundære udfordringer bliver hurtigt utroligt svære. Så svære, endda, at de formodentlig ikke kan slås uden et dedikeret hold af fire velsmurte kæmpere, der arbejder sammen i perfekt harmoni. At få succes med dem, man møder online, kræver at man finder folk af den rette støbning. Vi blev sendt tilbage til menuen, da en spiller pludselig forlod spillet, og er røget ud af adskillige loading-områder mens vi ledte efter et spil. Det er også værd at nævne, at det på nuværende tidspunkt kan være svært at komme ind på visse servere, og at udviklerne i øjeblikket arbejder på at forbedre online-oplevelsen.

Her er også en Survival Mode, hvor bølger af stadigt stærkere modstandere vælter frem fra alle sider, men den er ikke så tilfredsstillende som den rigtige kampagne. Dem, der kan lide at jagte highscores på globale leaderboards, vil måske synes om den.

På trods af flere frustrationer undervejs og et til tider brutalt skarpt spring i sværhedsgrad, er vi overordnet imponerede over det, Forced byder på. Det låner ideer fra en masse steder, og er ofte utroligt tilfredsstillende. Vores erfaring er, at spillet er bedst når man spiller sammen med et koordineret hold. Udfordringen skalerer alt efter hvor mange, der deltager, men den føles lettere at overkomme, når man har flere spillere med i kamp, mest fordi man har mulighed for at respawne, hvis man dør.

Det rigtige trækplaster er en velbalanceret blanding af ingredienser og den ubønhørlige udfordring. Når alt falder på plads og man arbejder sammen med et godt hold og rammer de rigtige takter, er Forced rigtig, rigtig sjovt at spille. Der er adskillige baner, der tog hvad der føltes som en evighed at gennemføre, hvilket kan være frustrerende, og den knivskarpe sværhedsgrad betyder at spillet ikke vil være alles kop te. Co-op-glade spillere bør dog bestemt give det et kig. Du kommer til at dø en masse, og der vil sikkert være tidspunkter hvor du hader spillet ind til benene, men det er den gode slags had, den slags der får dig til at vende tilbage efter mere.