Hardware
Følsom iPod
Websitet Thinksecret.com er ude med de store rygter! Ifølge dem har Apples bagmand Steve Jobs tænkt sig at lancere planerne om en ny iPod med stor trykfølsom skærm.
Ifølge Thinksecret kan de bekræfte at den næste iPod vil have en 3,5" stor skærm og have et virtuelt navigationshjul i modsætning til det vi kender i dag.
Hjulet skulle komme frem når man trykkede på skærmen, og forsvinder igen, når man ikke skulle bruge det.
Men endnu er der intet officielt, og der skal nok ventes en rum tid, før vi kan få svar på tiltale. Her på redaktionen er vi allerede ved at finde på måder at spare penge op til en ny omgang iPod.