Flodens Børn

Jeg ved ikke om jeg besidder et forvrænget sind, men da jeg første gang lagde øjne på coveret til Flodens Børn troede jeg at jeg ved en eller anden ekstremt bizar fejltagelse, havde modtaget en billig erotisk eventyrfilm.

Parret, farverne og taglinen "Eventyr og romantik langs floden Murray" affødte af uforklarlige årsager de helt forkerte tanker hos mig, og med en hvis nervøsitet gik jeg i gang med det der viste sig at være en 7 timer lang miniserie.

Philadelphia Gordon mister sine forældre, da skibet de befinder sig på synker uden for Australiens kyst i slutningen af 1800-tallet. Hun og styrmanden er de eneste overlevende og formår at kæmpe sig ind til byen. Her samles hun op af sin Onkel Charles og bringes til hans gård hvor hun møder hendes kolde Moster Hester. Dette er starten på Philadelphias kamp mod normerne og for at opnå sin individuelle frihed.

Det kræver et vist temperament at se en serie som dette, der er ingen action overhovedet, det er 7 timer med mennesker, der tager afgørende valg og som snakker med andre om disse beslutninger. Et langsomt tempo gør det heldigvis ikke kedeligt, der er en meget god rytme mellem de store dilemmaer mens der introduceres nye karakterer og problemstillinger i et behageligt tempo.

Skuespillet er glimrende og de temmelig ukendte Sigrid Thornton og John Waters i hovedrollerne som henholdsvis Philadelphia og Brenton gør et meget flot stykke arbejde. Som seer er det en interessant oplevelse at lade sin hjerne marineres i start-1900-tallets Australien og ende med at skabe en dyb forbindelse med karaktererne.

Et af de eneste problemer, som også er ret stort, er at man ikke har nogen fornemmelse om hvor lang tid der går fra afsnit til afsnit. Vi følger Philadelphia fra teenageårene til hun bliver mor, men Sigrid Thornton ændrer slet ikke udseende på noget tidspunkt og hun er hverken troværdig som en 16-årig pige eller en 30-årig kvinde.

Personligt mistede jeg til sidst fuldstændig orienteringen og siden passagen af tid er vigtig for handlingen, blev det et kæmpe irritationsmoment.

Hvis du er i humør til et seriøst victoriansk maraton kan Flodens Børn (eller All The Rivers Run på originalsproget) dog stadig anbefales. Det er en flot skrevet serie - meget rørende og absolut ikke 7 spildte timer.