Flight

I 2009 nødlandede US Airways flight 1549 i Hudson floden ud for New York. Byens borgmester satte sig foran rampelyset og erklærede piloten, Chesley Sullenberger, for en ægte amerikanske helt - men det hele var bare proforma. For da Chesley, blev udspurgt til høringen omkring hændelserne, var han ikke den smilende folkehelt. I stedet udnyttede han sin taletid til at erklære sin forurettelse over piloternes svigtende arbejdsforhold. Hvor meget magthaverne end ville udnytte piloten som en offentlig helteskikkelse, så var han i virkeligheden en ganske almindelig average Joe.

Selvom historien i Flight er et original manuskriptværk (tilmed Oscar nomineret), så er associationen til hændelsen i Hudson floden svær at ignorere. For Denzel Washington spiller den fraskilte pilot Whip Whitaker, som efter en god nats druk og en bane coke til morgenmad, sætter sig i pilotsædet og redder knap 100 menneskeliv i et defekt fly med lodret vinkel mod landjorden. Det var en umulig redning, og han er helten - men ikke den rene slags. Bogstavelig talt.

Kuglegravning, bureaukrati, politik, medieovervågning og afhøringer. Whip må det hele igennem, mens løgnens ballon gradvist vokser sig nærmere bristepunktet, for at holde på Whips svaghed for våde varer Men, frem for at køre publikum gennem en stor fanfare af ydre omstændigheder, vender instruktøren Robert Zemeckis sig indad i en karakterbærende og lavmælt personskildring hos Whip.

Fra transithallen til sprutbutikken og videre til høringerne er Flight mærkbart ladet med Guds diskrete tilstedeværelse. En moralsk motor driver filmen, som om Gud udvælger Whip til livets test. Heldigvis er det udført mere kompetent end forventet klæbrigt. Thi Guds vej er ikke entydig i Flight. Hver gang sprutflasken åbnes med ny overvejelse mod den moralske vej, driller hændelserne med slingrekurs på komplet uforudsete omveje.

Det hele hviler på Denzel Washingtons skuldre. Han ER filmen, i en planlagt sikker flyvehøjde mod Oscar juryen, hvilket da også indbragte ham en nominering. Som den selvdestruktive og konstant småfulde dumrian, der ufrivilligt bliver offentlighedens helt, lander han som en stærk seværdighed. Og alligevel - Flight mangler det tredje krydderi, som gør et ambitiøst drama udsøgt. En god film, der aldrig bliver en klassiker.

Ekstramateriale:
Tre ekstra dokumentarer om filmens tilblivelse og effekter.