Fire Chief

Der er åbenbart ingen grænser for, hvilke hændelser, der kan anvendes som udgangspunkt for simulations- og realtime strategispil. Vi har gennem tiden haft mulighed for - udover forskellige former for krigshandlinger - at stikke snuden dybt ned i en myretue, bygge og administrere højhuse, drive en golfklub - og så er der klassikeren over dem alle: SimCity, hvor man er ansvarlig for at sikre balancen mellem borgere og erhvervsliv.

Nu kommer Fire Chief fra Monte Christo Games, der stod bag det kun akkurat hæderlige realtime-strategispil Platoon, der foregår under Vietnam-krigen. I den nye titel står du i spidsen for et korps af brandfolk og skal i den egenskab administrere og disponere disse menneskelige ressourcer og det brandslukningsudstyr, der er til din rådighed, så de brande, du bliver kaldt ud til, bliver slukket hurtigt, effektivt og med så begrænsede skader og tab som overhovedet muligt. Spørgsmålet er så bare, om denne originale idé, der må tale til den indre helt i ethvert drengebarn, nu også fungerer rent spilmæssigt?

Fire Chief rummer ti omfattende missioner med 34 levels, der blandt andet bringer spilleren rundt til så forskellige steder som brand på et lager for brændbare kemikalier, skovbrand, eksplosionsbrand på en tankstation. Som Fire Chief gælder det nu om at sætte de rette brandfolk - med de rette evner og specialer - ind mod flammerne. Ikke noget med blot at hoppe af brandbilen, så snart den er nået frem og så bare rulle slangerne ud og pøse vand på. Det gælder om at få overblik brandstedet, herunder ikke mindst om der risiko for tab af menneskeliv. Er der ligefrem personer, som er fanget ét eller andet sted i flammerne?

Nu er ild jo en mildt sagt uregerlig størrelse. Så entusiasten finder i Fire Chief en spændende og både realistisk og pædagogisk undertone, hvor man har indhentet omfattende ekspertbistand, så brandene i spillet nok udvikler sig uregerligt, men samtidig med de karakteristika, som vind, vejr og materialer byder.

Som spiller har man overblik over brandstederne i fuld 3D. Det betyder, at man frit kan flytte og bevæge det kamera, der følger den enkelte brandmand eller køretøj. Brandstederne ligger hen i mørke, indtil mandskab eller udstyr rykker ind. På den måde kan der lure særdeles faretruende overraskelser om snart sagt ethvert hjørne.Selve slukningen bliver gennemført for ét område ad gangen, hvorefter man skal flytte indsatsen til et nyt område. Det giver en del ekstra klikkeri og frustration over, at ilden udvikler sig i et tempo og under omstændigheder, som man hverken kan flytte mandskab eller udstyr hurtigt nok til at foregribe. Generelt virker styringen dog både flydende og fornuftig, og som spiller oplever man som helhed både spænding og variation.

Dertil kommer, at spilarealet bliver gengivet med detaljer og en funktionalitet a la Warcraft, der giver godt overblik, samtidig med at han hurtigt kan fokusere på den enkelte enhed på indsatsområdet. Vi har langt fra at gøre med et visuelt overdådigt spil - men den originale idé taget i betragtning må det visuelle indtryk betegnes som noget over middel. Lydsiden er ligeledes ganske OK. Man kunne have frygtet en vis monotoni i effekterne, men ilden knitrer aldeles overbevisende og man dukker sig næsten for eksplosionerne, når højttalerne på det nærmeste får gulvet til
at ryste.

Man kan selvfølgelig altid diskutere, om den kunstige intelligens er god nok, om animationerne er realistiske og detaljerede, og der er da også beskedne knaster på disse områder. Grundlæggende set står Monte Christo Games dog med en titel, der udgør en flot kombination af politisk korrekthed, realisme og gedigen spænding. Begivenhederne udvikler sig på ingen måde, så der er oceaner af tid til at tænke, overveje, finde alternativer og så engang med tiden gøre noget. Næh, tidspresset er konstant særdeles nærværende, så man som spiller bliver glimrende underholdt.