Find Nemo

En helt normal Disney-filmproduktion indebærer en række af følgeprodukter, der stopper herligheden ned i halsen på os forbrugere som foder i halsen på en fransk gås. Traveller’s Tale - der tidligere har stået for konsoludgaven af bl.a. Toy Story - er da også på banen i forbindelse med den seneste Disney-film, Find Nemo. Vi befinder os så langt fra hektisk brutalitet, som man overhovedet kan tænke - om end en flok hajer, der er gået i terapi for at blive vænnet af med at spise fisk, giver deres bidrag til uhyggen. Ja, altså den form for uhygge, som en åh så politisk korrekt Disney-produktion nu kan indeholde.

Find Nemo er med mindre forskelle i gameplay m.m. blevet lanceret til stort set alle platforme - nå ja, altså bortset fra Nokia N-Gage. PC-udgaven er først og fremmest rettet mod de alleryngste spillere, der kan bruge spillet som en underholdende øvelse i at betjene en computer. Der er tale om et helt traditionelt point-and-click-eventyr, om end indpakningen er farvestrålende, flot animeret og i det hele taget smart og moderne.

Historien følger i store træk filmen. Den lille skolesøgende klovnefisk Nemo bliver fanget af et menneske. Marlin, Nemos far og Dory, en velmenende men ikke alt for kvik fisk skal nu forsøge at finde Nemo, så han ikke skal tilbringe resten af sit fiskeliv i et akvarium.

Spilleren skal nu udføre opgaver og løse puzzles i en helt igennem lineær fortælling. Opgaveløsningen indebærer, at man i stort omfang skal tale(!) med andre fisk, og det er særligt i disse dialoger, at det stillestående gameplay falder grundigt igennem. Opgaverne er sjældent sværere end, bring en genstand fra punkt A til punkt B, for at komme videre i eftersøgningen af Nemo. Spilleren kan dog via et ikon i bunden af skærmbilledet skifte mellem at følge Nemo og hans forsøg på at finde ud af akvariet og at følge hans far og Dory, der forsøger at finde vej til akvariet udefra. Derudover er der ikke afgørende forskelle på opgaverne i de to plotlinier.

Spilarealet er bygget op af en serie af faste lokationer. Det betyder, at der er meget lidt bevægelse i billedet og som oftest kun ganske få aktive elementer, som spilleren skal klikke på i sine bestræbelser på at løse den aktuelle opgave. Nok er omgivelserne i lokationerne forskellige, men der er desværre meget lidt, der set fra spillerens side adskiller opgaver og puzzles fra hinanden.

Rent grafisk er Find Nemo et ganske nydeligt spil - om end der er lidt vel tydelige forskelle på filmklip og spil, så spillerens illusion om at befinde sig midt i filmens verden aldrig bliver fuldstændig. Figurerne bevæger sig dog nøjagtigt så frit og varieret som i filmen, selv om man som spiller sjældent får lov at glemme, hvor stillestående omgivelserne er. Spilleren skal bevæge musen hen over skærmbilledet, og når den befinder sig over et aktivt element, bliver markøren gul - og hvis det bare er et aktivt element, der skal give liv i billedet, f.eks. en bundplante, der spytter vandrør og andet VVS-isenkram ud bliver den rød. Klikker man på en aktiv fisk, starter en serie af replikker, som er den del af de informationer, der hjælper spilleren videre. Antallet af replikker er dog begrænset, så lydsiden bliver - hvor vanligt Disney-professionelt den end er udført - hurtigt ensformig.

Heldigvis bliver flowet i de faste lokationer jævnligt afbrudt af cutscenes fra filmen, men det bidrager i grunden blot til at understrege, hvor uengageret og stillestående den grundlæggende spilidé er. Har dine unger - eller du selv - set Find Nemo i biografen, så vil I/du nok hurtigt blive skuffede over, hvor hurtigt spillet er gennemført. Med selv begrænset erfaring udi computerspil er der kun ganske få timers underholdning at hente i Find Nemo på pc. Hvor er f.eks. de minigames, der kunne have suppleret det af gode grunde meget lidt overraskende plot? Find Nemo er nemt at gå til, aldeles ubesværet at gennemføre - og alt, alt for hurtigt glemt igen. Må vi lige be’ om lidt mere engagement i THQs og Disney-koncernens udvikling af børnespil.