Final Fantasy X
Square’s Final Fantasy serie er uden tvivl blevet en institution. Den har gennem mere end et årti præget konsoller som NES, Super Nintendo og senest PSOne.
Square’s Final Fantasy serie er uden tvivl blevet en institution. Den har gennem mere end et årti præget konsoller som NES, Super Nintendo og senest PSOne, og er gang på gang blevet hyldet af fans såvel som pressen. Men mens det visuelle år efter år gøres endnu flottere, mere prangende og farvestrålende, så har gameplayet til tider trådt vande, og det gør denne tiende episode også på flere punkter - om end den på ingen måde falder igennem som seriens kedeligste udgivelse Final Fantasy VIII.
En tro på noget bedre
Hvor Final Fantasy VII handlede om forurening, så er tierens tema religion, og den besættelse den kan blive for mange. Man bør absolut tage hatten af for Square, der gang på gang har valgt kontroversielle temaer til deres episke historie, og denne er ingen undtagelse. Hele spillet er gennemsyret af de mange perspektiver som religion byder, og selvom det naturligvis er gjort med fløjlshandsker hele vejen igennem, for ikke at støde det amerikanske publikum som Xenogears gjorde det, så er der stadig ting at reflektere over.
Seneste episode tager udgangspunkt i Blitzball spilleren Tidus skæbne, da hans by Zarnarkand bliver angrebet af det ansigtsløse og mystiske dyr Sin. I en voldsom kamp, hvor byen splittes ad, og Tidus suges igennem tiden, præsenteres spilleren for både meget flot grafik og velfugerende CG sekvenser - nøjagtig som så mange gange før. Da han endelig vågner op befinder han sig i en fjern og meget anderledes fremtid, og sammen med nyfundne venner, går han på opdagelse i Spira. Her præsenteres han for guder og skikke, der i hans verden hører hjemme i bl.a. sin egen sportsgren, og langsomt oprullers et meget stort eventyr, der er ufatteligt godt gennemtænkt.
Hvor er min kæbe?
Visuelt er Final Fantasy X også pragtfuldt. Spillet udfolder sig nu i fuldstændig 3D, mens både in-game grafik og CG-sekvenser, sublimt vævet sammen, serverer den ene uforglemmelige scene efter den anden. FFX er Square’s største præstation til dato, det kan der ikke være nogen tvivl om. Nobuo Uematsu er også tilbage som sonisk konge, og selvom de generelle temaer ikke står ligeså stærkt som tidligere, så er de både flotte og veludførte. Kampsekvenser er stadig tur-baserede, men får ved hjælp af en masse ekstra features som Overdrive angreb, nogle ret så action prægede elementer med i posen, noget der giver hele systemet en større nyhedsværdi. Det samme gælder spillets nye Grid Sphere, der erstatter det kendte Experience Points system. I stedet for at blive stærkere ved at trave igennem utallige kampe, så gives der points i et indviklet, men gennemført system, der giver spilleren mulighed for selv at vælge, hvad de vil satse på.
Desværre lider seneste episode også under nogle gevaldige problemer - først og fremmest i konverteringen. Square må have vidst, at der sidder millioner af europæiske fans klar til at spille seneste kapitel, men har intet gjort for at optimere det til den europæiske PAL standard. Resultatet er et spil med store sorte kanter, der næsten fylder en tredjedel af skærmen, og som får spillet til at fremstå knap så imponerende. Firmaet har også taget en for stor chance, når det kommer til det kendte map. Det er ikke længere muligt at gå rundt i landet på må og få, hvilket betyder, at man kun kan rejse mellem allerede fundne byer og steder. Dette gør generel udforskning redundant, og spillet bliver derved meget lineært. Man kunne også have forventet, at serien, med sit indtog i 3D verdenen, gav spilleren mulighed for selv at manipulere kameraet, og derved en chance for at udforske alle lokaliteter, men flere steder sidder kameraet fastklemt i underlige vinkler, der gør det svært at finde evt. kontakter og manglede ledetråde.
Mangler bare noget
Når dette er sagt, så er Final Fantasy X stadig et kvantespring i forhold til tidligere spil i serien, og faste fans vil kunne se gennem fingre med de fleste af de fejl som spillet er behæftet med - netop fordi de er fans. Dog er det tydeligt at se, at Square ikke længere har det store at byde på, når det kommer til gameplay fornyelser, og at man er bange for at lave for store ændringer og derved skubbe den store fanbase fra sig - og det er med den viden, man skal købe og spille Final Fantasy X.
Gamereactor Danmark