Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Final Fantasy VIII

Final Fantasy VIII

Skynd dig! Spæn ned til din lokale computerpusher og skaf det. Final Fantasy VIII er simpelthen alt alt for godt til at gå glip af. Det bliver sandsynligvis også en af kandidaterne til årets bedste spil til PlayStation i år.

Ja, måske ville en klipning hjælpe...Den japanske kultur... - åhhh, den japanske kultur. Uefterlignelig er den. Glade er de for god mad, god kultur - og ja, Sony. Sonys´ PlayStation, som gennem tiden er blevet den mest solgte konsol i megagigantens hjemland. Mens Nintendos´ markedsandel ligger på et minimum og at Nintendos navn er vanæret, giver Sony et utrolig stort albuerum. Og dette også åbenlyst pga. at PlayStation er hjemland for de utallige RPG's som findes på markedet. Der udkommer vanvittigt mange af sådanne spil og en af hovedproducenterne af disse, er Squaresoft. På trods af firmaet noget "firkantede" navn er de kendt for at skabe spil af en overordentlig god kvalitet - og det må i sandhed siges, når vi ser tilbage på spil som Ehrgeiz, Tobal No. 1, Xenogear og ikke mindst Final Fantasy spillene. Squaresoft opnåede en stor succes da deres første Final Fantasy spil til PlayStation konsollen udkom. Og det var ikke ufortjent. Titlen havde opbygget en utrolig stor fanskare på de mange Nintendo maskiner, hvor hele 6 titler var udgivet. Og 7´eren kom med et brag. Mere end 5 millioner eksemplarer er i dag solgt af dette spil - og det er kun til PlayStation! Titlen indbragte Sony et større antal solgte PlayStations, for nogle ventede faktisk på at købe en konsol indtil denne kæmpetitel udkom. Men da det skete, blev spilindustrien chokeret. Aldrig havde man set noget større, flottere - og mere helstøbt. Spillet var noget man kunne være stolt over at have gennemført - da det fyldte omkring 3 CD´ere og tog ca. 31 dage for blot 1 CD at gennemføre! FF7 var enestående for sig selv og var guden over RPG´s på markedet. Ja, og så snart man havde gennemført spillet var der ikke længe til at Final Fantasy 8 skulle udkomme i de Japanske butikker. Og ganske som det forrige blev spillet revet væk - og sprang endnu engang alle rekorder til atomer, da det solgte 2,5 millioner eksemplarer alene på den første dag!

SOMEBODY CALL 911!!Squaresoft er ikke specielt kendt for at have den store lidenskab til det amerikanske og europæiske marked, når vi taler om PlayStation spil. Men endelig har de taget sig sammen til den længe ventede konvertering - og er nu parate til at overtage tronen fra Final Fantasy 7, som det bedste RPG nogensinde. Men holder det? Lad afsløringen falde med det samme: Ja det gør det, - og i stor stil!

FOR velskabt!!
Efter man modtager den pralende æske med spillet - der er lagt i et 4 CD cover, er det nærmest som en eurofobisk stemning breder sig i lokalet. Som om en magisk duft af magi breder sig i luften og overtager en fra start. - Også før den karakteristiske japanske musik spreder sine magiske toner ud fra højttalerne og PlayStationens lys tændes. Der er i sandhed en forunderlig stemning, når man sætter sig ned med sommerfugle i maven og tænker "Matcher det vore krav?".
Efter at have valgt et nyt spil fra startskærmen, bliver man straks kastet ud i en forunderlig intro - som med ordene "I´ll be waiting for you..." indleder et orgie af computeranimerede effekter og indledningen til en ny og forunderlige verden.
Efter at have set den imponerende intro færdig, vågner man op på hospitalet. Squall hedder du som standard og du er hovedpersonen (for god sake - lad endelig navnet forblive det originale!). Du har fået en flænge tværs over ansigtet, pga. en vild kamp med Seifer - den voldsomme SeeD Wannabe. - Hov, hvad var det? SeeD.... SeeD er en speciel kampgruppe, som består af lejesoldater, hvis´ hovedmål er at løse konflikter osv.. På den skole du går (The Garden), skal du til start bestå som en ægte SeeD. Og der går ikke lang tid før du bliver introduceret overfor alle de andre hovedpersoner. Quistis, Zell, Seifer og Selphie. En sjette hovedperson kommer også til senere(lad det være en hemmelighed til du selv prøver det!).
Kaffe eller te?Du render rundt i det sædvanlige 3D look, hvor kameraet normalt er placeret skråt oppefra (men kan også være lagt tættere på personerne end før). Og det første der slår en, er hvordan personernes look har ændret sig. Mange irriterede sig over figurernes meget manga (japansk tegnekunst) prægede ansigter. Dette betød et kæmpe hår, øjne på størrelse med kogegryder og ansigter på størrelse med knappenålshoveder. Dimensionerne passede ikke for godt sammen. - F.eks. render Cloud i Final Fantasy 7 som bekendt rundt med et sværd der er på størrelse med Titanics´ forbov! Ikke just realistisk. Nu har figurerne et mere ´internationalt´ look - dvs. normale dimensioner i både ansigterne og våbnene.
Historien udvikler sig langsomt. Man består efter noget tid, ved at have gennemført sin første opgave og bliver kastet ud i krigen mellem Galbadia og Dollet. Galbadia har ikke blot invaderet Dollet, men har nu i sinde at overtage hele verden. SeeD medlemmerne bliver nu sat ud i puslespillet - som små brikker der får en stor indflydelse.

Persongalleriets forskelle er imponerende store. Squall er en selvstændig Lone Gunman - der har sin Gunblade (kombineret pistol og sværd) og... - ikke meget andet. Han kender ikke til kærlighed og har tydelige tegn på manglende lederskab. Selphie er ihærdig og ivrig pige, som glad følger Squalls ordrer. Hun hjælper til i opgaverne men spiller ikke just den store rolle i plottet. Zell derimod er en utrolig kampglad mand, som har lært kampsportens regler (underligt nok nævnes der aldrig hvad det er han dyrker af kampsport??) Han er ivrig, har et medfødt had til Seifer og finder ham ekstremt provokerende. Zell er et meget omsorgsfuldt menneske og er ikke ligeglad med sine omgivelser. Quistis er Squall, Zell og Selphies originale instruktør, og noget for sig selv. Hun har et ´crush´ til Squall og kan betragtes som en person med en god fornemmelse for omgivelserne. Seifer er derimod stik modsat alle andre. Han er provokerende, selvstændig og leder sin egen lille bande. Seifer elsker at irritere Zell - og er utrolig gode venner (kæreste?) med Rinoa. Rinoa bliver fascineret utrolig meget af Squall, som undrer sig over hendes selvstændighed og lige-til-hed. Specielt da hun vender hans ellers perfekte verden på den modsatte led!
Hermed er der lagt til en omgang vaskeægte action....

Ya´ got a bad breath, y´know...FOR godt!!
Spillet er meget tro 7´erens gameplay. Og traditionen tro, bliver man kastet ud i et gameplay som omhandler liv eller død. Du snakker med personerne på din vej og de giver dig til tider, nyttige ledetråde for hvor dit næste træk skal gå hen. Der er i Final Fantasy 8 ikke brug for at samle diverse sager op og undersøge dem - som i et normalt adventure spil. I stedet har Squaresoft valgt at koncentrere sig om historieudvikling og masser af kamp.
Undervejs møder du naturligvis masser af fjender - monstre lige så vel som mennesker, der har et eller andet mod dig. Og her kan du brage ind i alt lige fra sumpædende gigantiske tusindben, til svævende ildspyende 5 kloede drager! Monstergalleriet er imponerende og at der er skabt en omfattende mængde monstre til hver destination med hver deres egenskaber, gør bare det hele endnu bedre.

Squaresoft har lært af englændernes leveord: "If it ain´t broken, don´t fix it!". Kampsystemet ligner derfor originalens - og nogle egentlige nyskabelser i det visuelle, udover man ikke længere kan se hvor langt ens limit er, er der ikke tilføjet - udover at det er blevet mange gange mere overskueligt at se på.
Derimod har en hel ny mode fundet vej til kampsystemet - nemlig ´Draw´ mode. Draw går ud på, at du kan - som ordet hentyder til - kan trække en vilkårlig energi ud af din fjendes våbenarsenal. Det kan være en Cure, en Fire, Blizzard, Esuna, en ny junction (speciel ability - mere herom senere), Water eller hvad hjertet ellers begærer. Hvis det er trængt, kan du vælge at kaste energien på fjenden med det samme, eller også kan du gemme den i din ´magimappe´. Du plejer typisk at få alt lige fra 3 til 10 af dem. Denne funktion laver totalt om på gameplayet, så man ikke længere bare dræber de fjender der som maximum kan tage 14 i energi fra dig (forsvindende lidt). I stedet sørger man for at hive så mange Magicspells ud fra dem, så man kan gemme dem til senere og kaste dem over fjenden. Må siges at være en fed nyskabelse!

10 Gamereactor Danmark
10 / 10
+
Vil du have noget af de fedeste der længe er lavet.
-
Say what?