Final Fantasy VI Advance

Jeg er som en ung knægt igen, eller i hvert fald en fyr i begyndelsen af tyverne. Loftværelset og det ubekymrede studenterliv er byttet ud med et hus i forstæderne og en kæmpe sofa, men på skærmen foran mig er livet, som det altid har været - og som jeg husker det. Terra, Sabin og resten af mit umage sammensatte slæng, tæver løs på et eller andet monster, mens jeg tager en slurk af min kaffe og smiler. {Final Fantasy VI} var fremragende dengang, og det er det i grunden stadig - på godt og ondt.

Har du allerede spillet en af de renoverede og opdaterede udgaver af de klassiske Final Fantasy-spil på Game Boy Advance, så ved du godt, hvad du kan forvente dig: En ny grafik, i dette tilfælde bare grafikken fra Super Nintendo-dagene, en frisk og lidt mere aktuel oversættelse af manuskriptet, og et dusinvis mindre ændringer af navnene på nogle af universets mest kendte våben, magier og småting. Det er ikke ting der får jorden til at forsvinde under dine fødder og det behøver det heller ikke at være, for stjernen i det her er selve spillet, klassikeren Final Fantasy VI, med eller uden sminke.

Det der gjorde og stadig gør Final Fantasy VI så fremragende, er dets spraglede galleri af figurer. Her er Sabin, en kommende munk med muligheden for at fyre det ene hårde næveslag efter det andet af i kamp; Gau, drengen der er vokset op mellem vilde dyr og som kan efterabe de bevægelser og angreb, som monstrene laver, og dermed gør dem til sine egne; Shadow, en ninja med en del overraskelser i ærmet. Der er vel omkring 9-10 forskellige karakterer, der kan hives med ud i kamp, og de er alle dybt forskellige og anderledes, hvilket giver dig mulighed for at eksperimentere med sammensætningen af holdet og dets styrker. Samtidig, og det var helt uhørt for den tids rollespil, så havde/har du muligheden for virkelig at sammensætte din magi og udstyr, som det passer dig. Sammensættes det på den helt rigtige måde, så kan selv en af spillets mere hårdføre bosser bide i støvet efter ganske kort tid.

Samtidig er det et spil, der, når du ikke lige følger selve historien om en megalomanisk kejser med hang til magi, tager nogle ret store emner op. Her er teenage-graviditet, det industrialiserede samfund kontra naturen, forbudt kærlighed, familiens bånd og en masse andet at opleve. Desuden skifter spillet virkelig karakter sådan ca. halvvejs igennem. Fra pludselig at have været et rimeligt lineært spil, hvor du nærmest kun trækkes rundt af en stramt anlagt historie, bliver det i stedet åbnet, missionsbaseret og en hel del sjovere. Det endelige opgør med skurken Kefka er stadig et antiklimaks, specielt hvis du har traverseret den store verden tynd og bygget dit hold godt op, men det betyder ikke så meget i den store sammenhæng.

Det gør til gengæld kampene, og dem er der stadig alt, alt for mange af. At Final Fantasy VI er lavet tilbage i 1994, lader sig ikke skjule i hverken grafikken, historien eller teknikken, men det burde være muligt lige at dreje lidt på et par tandhjul her og i et par håndtag der, og så lade de mange tilfældige kampe gå lidt ned i frekvens. For du skal ikke gå meget mere end to-tre skridt, før det velkendte kamptema buldrer derudad og en række halvsuspekte monstre skal have nogle på frakken - og det blev ganske enkelt for meget for mig. Så meget, at jeg med jævne mellemrum måtte slukke. At skulle ende på slagmarken 5-6 gange i løbet af et par minutter, er helt utilgiveligt. Det føles nærmest oldnordisk at spille rollespil på den måde i dag, og var det ikke fordi mine fiktive briller fik en fin rosarød farve, da jeg pakkede spillet ud, så var jeg nok stået af for længst. Final Fantasy VI er på det område et spil, der virkelig lever højt på mine minder.

Spillet skal dog ikke afskrives på baggrund af kampene. For når du først har fået universet ind under huden, måske suser luftrummet tyndt i en zeppeliner, og i det hele taget er fanget af Squares umådelige evne til at lave elektronisk magi, så vil du sikkert, som jeg, have svært ved at slippe spillet igen. Det var en klassiker dengang, og det er det så sandelig også i dag - på godt og ondt.