FIFA 09

Jeg forestiller mig, at der hersker en god arbejdsmoral i EA-koncernen. Forskningsresultater peger på, ligesom almindelig sund fornuft, at arbejdsklimaet i succesrige virksomheder som regel er godt, fordi succesen smitter af på medarbejderne, som så giver den en ekstra skalle. Og eftersom EA-koncernen sælger et anseeligt antal spil på årsbasis, ekspanderer og køber op, er det sandsynligt, at virksomhedens medarbejdere får noget fra hånden, når de sætter sig foran arbejdsstationen med en dampende varm kop mokka. Men hvem mon knokler mest, eller rettere, hvem har den største udfordring? Er det spilstudierne eller marketingafdelingen?

{Army of Two} var næppe den største nød at knække marketingmæssigt. {Mirror's Edge} sælger nok også sig selv langt hen ad vejen, og {Dead Space} er faktisk et hæderligt spil, som nok skal ende i mange indkøbskurve selv uden en massiv marketingkampagne. Men hvad med sportsserierne? Nok sælger de sig selv til de inkarnerede fans, men alle andre, navnlig mulige "afhoppere" blandt PES-fanbasen, skal overbevises om, at det seneste skud på stammen er en livsnødvendighed. Her er det ikke mindst et spørgsmål om vellykket markedsføring, og det gælder naturligvis også for Konami, 2K og andre udviklere med sejlivede sportsserier i porteføljen.

"Mere end 250 tilføjelser til kernegameplayet", "mere præcise driblinger og bedre boldkontrol", "ny spillermomentumfysik gør, at spillerens vægt og hastighed afgør glidende tacklingers længe og hovedstøds styrke". Citaterne er fra EA's {FIFA 09}-site, og der er sikkert hold i dem. Den danske redaktion modtog aldrig FIFA 08 til anmeldelse fra EA, så hvis du forventer en sammenligning af FIFA 08 og 09 og en be- eller afkræftelse af, om EA's marketingfolk taler sandt, bliver du skuffet. Jeg ved det ganske enkelt ikke. Til gengæld kan jeg som mangeårig PES-spiller konstatere, at FIFA 09 leverer en realistisk og engagerende oplevelse, der efterhånden er kommet så tæt på konkurrenten fra Konami, at den tidligere afgrundsdybe kløft mellem de to kombattanter nu for alvor er et spørgsmål om smag og behag.

Jeg sukker ikke efter PES, når jeg løber rundt på FIFA's grønsvær. Jeg føler intet underskud af hverken underholdning, udfordring, muligheder for at bygge et godt angreb op eller mindske modstanderens målchancer. Når mine afleveringer rammer de tilsigtede spillere, mine førstegangsskud sender rystelser gennem træværket, og mine Zidane-inspirerede driblefinter sætter et par modstandere af, så kan EA godt bilde mig ind, at disse områder er blevet piftet op siden sidste år. Jeg kan omsætte tanke til handling med nogenlunde lige så stor succes som i PES. Jeg kan næsten spille FIFA, som jeg spiller Pro Evolution.

Det skyldes ikke mindst, at FIFA 09, som flere af sine forgængere, imiterer PES-styringen fra ende til anden. Derfor er ingen nærmere introduktion nødvendig, når PES-spilleren kravler over gitteret og lister sig ind på den forbudte FIFA-plæne. PES-spilleren vil opdage, at FIFA 09's kontrol er stram, at spillet på banen er dynamisk, og at grafikken er flottere. Han eller hun vil også opdage, at managerdelen er god, og at de nye tilpassede taktikker, som sætter spilleren i stand til at tilpasse spilopbygningen, det chanceskabende opspil og forsvaret og skifte fra kontraangreb til højt pres eller fra en taktik baseret på lange afleveringer til mere boldbesiddelse kan forvandle et nedslået mandskab til et pragthold. Jeg spillede to gange Danmark mod Belgien. Den første baseret på en taktik med lange afleveringer og den anden med standardtaktikken. Først fik jeg bank. Jeg mistede bolden for let og kunne ikke få opspillet til at fungere. Det ændrede sig prompte i næste kamp, hvor alt gik, som det skulle, og endte med en sejr. Som i virkelighedens verden kan grænsen mellem succes og fiasko være hårfin.

Der er også andre nyheder i FIFA 09, som ikke vedrører gameplayet. Den nye Adidas Live Season gør, at du kan hente aktuelle spillerdata ned fra fem af de store ligaer. Det betyder, at hvis Rooney har leveret en tam præstation i weekendens Premier League-opgør, så får du også en dårligt spillende Rooney på banen i FIFA 09. Det modsatte gør sig naturligvis gældende, hvis Manchester-angriberen har spillet en god kamp og måske endda banket et par kasser ind. Be A Pro, hvor du kun styrer én spiller på holdet, kan spilles over fire sæsoner, hvilket giver rig mulighed for at udvikle spillerens evner. Jeg vil dog fraråde, at du spiller Be A Pro for længe ad gangen, da det kan være noget af en omvæltning pludselig at skulle styre alle 11 mand, hvis man har vænnet sig til kun at skulle holde styr på én mands gøren og laden. Det var så den forbrugeroplysning.

På standardsværhedsgraden vinder jeg flere kampe i FIFA end i PES. Man får lidt længere snor af EA Sports, hvilket er kærkomment, hvis virtuelle græsplæner ikke er der, man tilbringer mest tid i løbet af en sæson. Her ligger også en af stenene i FIFA's fodboldstøvle. Det er for nemt at nuppe bolden fra modstanderen, også selv fra hold, man er op omgangshøjde med. Forsvarsspillere kan klokke i det i en grad, som kun ISS kan hamle op med. Man kan ikke være i tvivl om, at FIFA har nærmet sig PES, og ikke omvendt.

Det betyder også, at FIFA halter en smule efter Konamis kodetunge simulator. Hvis en given situation kan have 10 udfald i FIFA, kan den have 13 i PES. Det er selvfølgelig tænkte tal og beror på en subjektiv vurdering, men jeg fornemmer en anelse mere substans i PES-simulatoren. Bid mærke i ordet "anelse", for som det fremgår, er jeg på nippet til at betegne FIFA som jævnbyrdig med PES. Dertil skal lægges, at FIFA har flere ligaer, flere licenser og flottere grafik. Kløften mellem FIFA og PES er langsomt ved at lukke sig, og det er et kompliment til begge serier.