Fear Effect

Hana er den pæneste af spillets tre hovedpersoner og giver Lara Croft kam til sit hårEt umage trekløver til leje
I Fear Effect styrer du det hårdkogte trekløver af lejesoldater: Hana, en japansk pige med en dunkel fortid på et bordel, Glas - en actionmantype, og Deke, som er en halvfed mand fra Australien. De tre er hyret til at finde en pige, et job de er lovet 90 millioner dollars for. Fra start får man ikke så meget at vide, men finder langsomt ud af, at der er noget lusk med i spillet. I har ikke fået alle oplysninger, og du skal helt til spillets slutning, før alle brikker falder på plads. Mere vil jeg ikke sige - det ville være som at fortælle, at kvinden i The Crying Game' er en mand til én, der står i kø for at købe billet til filmen. Handlingen understøttes også af det dystre miljø som 'filmen' starter i. Omgivelser der minder om en blanding af Blade Runner, og noget William Gibson kunne have kreéret.

Glas, den anden af de tre lejesoldater, er den meget hårdkogte type, der har mange træk tilfælles med ActionmanDu styrer altid én og kun én af de tre karakterer af gangen, og når handlingen kræver det, kan der uden varsel skiftes til en anden. I starten styrer du Hana, men da hun bliver slået ned, skal du styre Glas i redningsaktionen. Som i Resident Evil er kameraet for det meste statisk, så du skal gå ud af billedet for at få et komme videre til næste scene. Styringen er også lidt som i Resident Evil. Du styrer personen fremad ved at trykke op, og drejer så fra side til side for at korigere retningen. Det kræver en del tilvænning, men fungerer efter noget tid. Du kan også liste og lave rullefald, men specielt rullefaldene mestrer du først, når du har brug for dem i de heftige kampe, med de mere besværlige personligheder.

Superb grafik!
Og nu til spillets store force: Grafikken. Alle personerne er 3D-animerede, men i stil som japanske manga/anime tegnefilm. De agerer på baggrunde, der er noget af det flotteste, der er set - fyldt med detaljer og lækre lys- og skyggeeffekter. Personerne og baggrundene passer perfekt sammen. Et andet plus er, at den stinkende flotte grafik kører helt uden ventetid mellem billederne. Når sceneriet skifter, er der ikke noget med at vente på at næste scene bliver hentet ind. Dette skyldes streamingteknikken som i Fear Effect er yderst vellykket. Lydene , herunder stemmerne, er også af høj klasse. Der er gjort meget ud af karakterenes dialog, så man faktisk tror på det, der bliver sagt. Men som så ofte set før, vokser træerne ikke ind i himlen. Fear Effect har også fejl.

Letpåklædte damer er åbenbart altid et godt salgsargument?! Sidehandlinger savnes
Spillet er måske lidt for filmagtig. I en film kan du ikke selv bestemme, hvad der skal ske, og det kan du sådan set heller ikke i Fear Effect. Du bliver hele tiden styret - det er en raffineret manipulation, men historien er temmelig lineær. Der er ingen svinkeærinder at gøre. Du kommer ikke videre, før du er gået den rigtige vej. Den lineære handling gør også, at der ikke er noget ved at spille Fear Effect igen når du først har gennemført det. Lidt ærgeligt, for med flere forskellige muligheder, ville spillet være et mesterværk.

Spillet har også et andet irritationsmoment, nemlig dine personers korte levetid og den efterfølgende lange indlæsning af der, hvor du sidst gemte spillet. Ofte spiller du 30 sekunder, dør og må vente 30 sekunder på at indlæse spillet igen. Når denne cyklus har gentaget sig mange gange, er du ved at eksplodere af irritation, men da spillet er så fængslende, bliver du ved.

Fear Effect fylder fire cd'er, men er ikke specielt stort. Grafikken sluger det meste af pladsen, og derfor er Fear Effect ikke mere omfattende end f.eks. Resident Evil, men unægtelig meget pænere.