Far Cry 3-interview
Gamereactor tog en snak med Patrik Methé, game director på Far Cry 3, for at høre alt om det kommende action-spil

Kan du give et par eksempler på ting, I ikke var tilfredse med ved {Far Cry 2}, og hvordan I forbedrer de aspekter i {Far Cry 3}?
{Far Cry 2} var et fantastisk spil, og vi har forsøgt at beholde alle de bedste elementer, mens vi forbedrer på nogle nøgleområder. Vi har fokuseret på at forbedre variationen i missionerne, den indflydelse spillerens handlinger har på verdenen, de forskellige typer fjendtlige enheder, du kommer op mod, og mængden af ting du kan gøre i den åbne verden. Angående missionernes varieren, så dækker vi fra rendyrkede action-missioner til mere taktiske missioner, hvor du skal beskytte nogen eller udføre en bestemt opgave. Vi har også nogle helt vilde eksotiske missioner, der virkelig vil overraske dig. Omkring de fjendtlige enheder, så vil du stå over for mange forskellige fjender, der har hver deres styrker og svagheder. For at opnå succes, vil du være nødt til at justere din tilgang og valg af taktik afhængigt af hvilke fjender, du står over for.

Hvordan vil I blande open world-gameplay med en mere lineær missionsdrevet oplevelse?
Ét ord: værdi. Det er i sig selv sjovt nok at udforske øen, men vi har sørget for, at alle de ting du gør eller opdager, mens du bevæger dig rundt i den åbne verden, har en rigtig værdi for spilleren. Når vi taler om værdi, så taler vi om at gøre spilleren stærkere, hurtigere og mere effektiv. Efterhånden som Jason bruger mere tid på øen, lærer han at overleve og tilpasse sig omgivelserne. Han lærer nye evner, der hjælper i kampen mod hans gidseltagere og for at redde hans venner. Det står spilleren frit for at holde sig udelukkende til kampagnen og have et fantastisk eventyr. Men de vil sandsynligvis nyde at gå på opdagelse på øen og finde gamle mysterier, stå over for dødelige situationer, hjælpe indfødte i problemer, jage en lang række dyr og samle eksotiske planter, for alle disse handlinger belønner spilleren på en eller anden måde.

I et skydespil som dette er den kunstige intelligens afgørende. Vil AI'en vise os noget, vi ikke har set før - noget nyt?
En af de ting, der adskiller {Far Cry}-serien fra andre skydespil på markedet er, at vi er et open world-spil. Lige fra starten af projektet har et af nøgleelementerne for holdet været at lave en AAA-skydespilsoplevelse, der foregår på en ø som nærmest trygler om at blive udforsket.
Det betyder, at vores mål er at skabe en AI, der er lige så poleret som den, du ser i populære lineære skydespil, mens vi søger for at den kan tackle alle de forskellige situationer, du oplever i et open world-spil, og gøre det systematisk.
AI'en er ikke scriptet, og vil reagere og tilpasse taktikker til den viden, den har i den givne situation. De kan bruge køretøjer, reagere på afledninger, udløse alarmer, desarmere bomber, du har lagt, søge efter dig, beskytte et område, trække sig tilbage til defensive positioner, kæmpe mod NPC'ere, kæmpe mod aggressive dyr, og så videre.

<newpage>
Vil der være en hardcore-mode - hvor du kun har ét liv, og dit savegame bliver slettet, hvis du dør?
Hentyder du til vores Insane Mode? 🙂
Hvilke våben og køretøjer er der med i spillet, og kan de personliggøres som i Crysis? Lyddæmper på, lyddæmper af, lyddæmper på, lyddæmper af...
Vi har et stærkt udvalg af våben, der alle sammen kan personliggøres med forskellige tilføjelser. En af vores fokusområder har været at sikre, at hvert våben har sine egne fordele og ulemper, så du kommer til at benytte hele dit arsenal. Vi vil også gerne have spilleren til at bruge forskellige våben i forskellige situationer. Der er endda nogle "eksotiske" våben, der vil være enormt underholdende for spilleren, da de lader dig gøre forfærdelige ting ved dine modstandere. Jeg kan ikke sige så meget mere lige nu, men bare vent...

På nuværende tidspunkt, hvilken del af {Far Cry 3} er du mest tilfreds med?
For at være ærlig, så er der ikke nogen enkelt ting, jeg er mest tilfreds med. Den rigtige tilfredsstillelse kommer af at se denne enorme mængde features spille sammen om at skabe en oplevelse, der ikke er som noget andet før. En smuk ø med mange miljøer, en dyb og rig kampagne, et vanvittigt persongalleri, frihed til at strejfe omkring i verdenen og opdage en masse ting at lave, køretøjer at køre, dyr at jage, skatte at finde, tilfredsstillelsen ved t blive stærkere, hurtigere og mere dødbringende, efterhånden som du begiver dig gennem spillet, og alt sammen med den AAA-skydespilsfornemmelse, du som regel kun ser i lineære skydespil. Det er en enorm bedrift, og det er lige det, FC3 handler om.
Og så her til sidst, hvornår dropper I gutter de tropiske omgivelser og laver et action-spil i Norges smukke fjorde?
Hvem ved hvor vi ender, efterhånden som {Far Cry}-serien udvider sig? At kæmpe mod (eller sammen med!) trolde kunne være fremragende!
