F-16 Aggressor
Lejesoldater har ikke altid haft et særligt godt ry, men hvis jeg fik et F-16 fly stillet til rådighed ville jeg nok også bruge den til noget fornuftigt.
Lejesoldat i en F-16!
Lejesoldater har ikke altid haft et særligt godt ry, men hvis jeg fik et F-16 fly stillet til rådighed ville jeg nok også bruge den til noget fornuftigt. Hvis det betød at jeg skulle tage rundt til lande som jeg knap nok ved hvor er, og bombe en fjende som jeg ikke kendte noget til, ville det tage mig cirka lige så lang tid at være klar, som det ville tage mig at tage min personlige udrustning på.
F-16
Selvom baggrunds historien virker lidt tynd, er det ikke noget i vejen med selve spillet. Flyet har en meget avanceret flightmodel, og det samme gælder de forskellige systemer der er om bord. Spillet reklamerer med, at det skulle være den mest avancerede simulator, men det kan dog ikke helt hamle op med Falcon 4. Mens Falcon 4 nok er lidt for realistisk for det brede publikum, er F-16 Aggressor en simulator de fleste kan forholde sig til.
Hot spots
Historien bag spillet er, at en pilot letter på en patrulje, laver et nødopkald, forsvinder fra alle radar skærme, og bomber en bad guys hus i små stykker. Sådan starter karrieren for en lejesoldat i et F-16 fly. Så man skal på ingen måde have dårlig samvittighed over at spille den her simulator, det er kun banditter man bomber (og deres familier). Som de fleste ved er der mange slemme mennesker i verden, så man kommer godt rundt for at bombe dem. Man kommer til at flyve i fire forskellige områder, alle med deres speciale karakteristika, og med forskellige former for militært isenkram. Man starter i Marokko hvor man skal tage sig af en masse rebeller, tager videre til Etiopien for at slå ned på en religiøs sekt, og tager så videre til Tanzania, og ender op på Madagaskar.
Enemy
Noget som jeg var en smule skuffet over var de fjender man komme op imod. I starten møder man næsten kun MiG-19 og MiG-21 fly, som ikke på nogen måde kan matche et F-16 fly. Senere kommer man op mod Mig-25, MiG-29, og SU-27 som godt kan give sved på panden. Men det er så desværre de eneste fly man møder. At fjenden så godt nok har SAM missiler over det hele, er en helt anden historien, da de til gengæld kan gøre livet meget surt.
Cleared to land
F-16 Aggressor kan få mange timer til at gå foran skærmen, og der sker noget i spillet hele tiden. Personligt vil jeg mene at spillet egner sig meget godt til folk som har kendskab til simulator spil, men som ikke gider at bruge alt for mange timer på at lære den at kende. Spillet er meget godt lavet, ikke mindst på grafik siden, men jeg ville ønske at der var flere missioner, og at de ville være mere fleksible.
Gamereactor Danmark