Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
F1 2000

F1 2000

Når EA Sports kaster sig over en ny sportsgren, plejer det at sætte helt nye standarder for, hvad man fremover kan forvente inden for genren. Og nu er Formula 1 spillet F1 2000 på markedet fra firmaet.

Du kan faktisk se varmedisen fra de overophedede maskiner.De HELT rigtige navne
Med F1 2000 har EASports haft den store tegnebog fremme for at erhverve sig alle licenserne på de rigtige formel 1 navne, baner og reklamer i den sæson, der netop er startet. Det gør unægteligt spillet meget sjovere, når man styrer det rigtige Ferrari-team i stedet for sidste års team. Men alle navnelicenser i hele verden kan ikke redde et kedeligt spil, og i tilfældet F1 2000 er det heldigvis ikke nødvendigt.

Noget nyt under solen
Der er gennem tiderne kommet utroligt mange formel 1 spil, for slet ikke at tale om racerspil, så hvad kan EAsports tilføre denne, en af computerspillets ældste genrer? En hel del er min dom, for sjældent har man følt sig mere med i det store Grand Prix cirkus, end man gør i F1 2000 . Spillet gør meget ud af selve racet, men der er også kælet for andre detaljer som testkørsel, tidskørsel og bilopsætning.

Pitstop uden mekaniker ?!ñ# F1 2000 giver dig mulighed for at køre et race alene eller i splitscreen sammen med en ven, prøvekøre forskellige baner, køre et enkelt weekendløb med tidskørsel eller tage den store sæson med alle grand prixer rundt om på verdens baner. Sidste mode er selvfølgelig den sjoveste, men også meget tidskrævende, så det er fint med de mange alternativer.

Gode forberedelser
Racet starter med, at du ankommer til banen. Du skal nu finde ud af, hvordan din bil skal indstilles til tidskørslerne og selve grandprixet. Hertil har du et meget brugbart værktøj, der hedder telemetri. Mens du kører banen igennem, så hurtigt du kan, registreres hastighed, omdrejningstal, bremser, styretøj og gearskift. Du får bagefter en grafisk fremstilling af disse ting og kan se, hvor du måske kunne forbedre dig og bilen. Måske skal du hæve bilen for at få bedre vejgreb eller ophænget på baghjulene for at øge topfarten. Mulighederne er mange og skal nok tilfredsstille den lille mekaniker i maven. Bagefter kører du endnu en omgang og kan hurtigt sammenligne med den foregående omgang. En skøn detalje, der ikke plejer at være plads til i et playstationspil.

Når du kører i græsset, bliver dine dæk hurtigt grønne og får mindre vejgreb. Når din bil er trimmet, skal du køre tidskørsel og du har, som i rigtig formel 1, en time til at køre den bedste tid som afgør hvilken startplacering du får. Du kan løbende følge med i, hvordan de andre 21 kørere klarer sig. Efter tidskørsel er du klar til det egentlige: Racet. Nu skal det vise sig, om du har fået maskinen og dig selv indstillet optimalt.

Undervurder aldrig stressfaktoren
Under løbet er du hele tiden under pres. Selvom du kørte perfekt under en runde i tidskørslen, er det ikke sikkert, du kan gøre det under et helt løb. Mens du forsøger at finde ind i idealkurven, fodres du af dit team med oplysninger som: "Du er 5 sekunder efter bilen foran dig", "Bilen bag dig vinder ind på dig". Samtidig kan du på skærmen se, om du kørte hurtigere end sidste omgang, hvem der fører, hvilke biler der er udgået og meget mere. Alt sammen præsenteres med den grafik og typografi, du kender fra fjernsynstransmissionerne -
Harmonika-sammenstød kan hurtigt gøre dig upopulær det eneste du mangler er Claus Borres skarpe stemme. Du skal også passe på ikke at overhale, når der er gult flag. Den mindste forseelse og du får en 10 sekunders stop-and-go straf, der for det meste betyder, at du dumper langt ned i feltet.

Efter det hektiske ræs informerer en kommentator om stillingen og byder på gensyn til næste løb, og du får mulighed for at se de højdepunkter, som computeren har udvalgt. Det er dog ikke altid de mest relevante højdepunkter, der bliver valgt ud.

Småfejl
Spillet er så godt skruet sammen, at man hurtigt tilgiver de små mangler, der er. Grafikken er måske lidt grovkornet, men til gengæld afvikles den utrolig hurtig. Bilerne kan ikke vælte, men det kan man sagtens leve med, fordi der er så mange andre detaljer i spillet. Eneste seriøse anke er pitstoppene. Her kunne spillet godt gøres lidt sjovere, så man faktisk skulle styre noget , mens bilen er inde og ikke bare vente på et ok-tegn.

F1 2000 er et fremragende formel 1 spil, og EAsports kan være stolte af, endnu engang at have revolutioneret en genre, hvis muligheder man troede var udtømt.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
-God atmosfære af formel 1. -Rigtige navne. -Rigtig mange timers ræs
-
Lidt kedelig 2-player mode. -Kedelige pitstop

F1 2000