Ex Machina

Siden rejsen i The Beach var det tydeligt at den unge britiske forfatter, Alex Garland, drejede sit tankesæt omkring mennesker og modernitet. Spændingsfelter mellem naturens instinkter og kulturens konstruktioner, ofte med teknologi som et ankerpunkt, ulmede mod farlige konsekvenser af galskab og brutalitet. Garland er den søgende tænker som illustrerer problemer uden at levere svarene, og med sit kontinuerlige makkerskab til filminstruktør Danny Boyle var Garland arkitekten bag 28 Days Later og Sunshine - urovækkende situationer hvor mennesker sættes på kanten af sit eget teknologiske patos, og ofte i sci-fi genren hvor problemstillingerne kan radikaliseres.

Nu står Garland på egne ben i sit elskede filmmedie, for at producere flere bekymrede panderynker. Ex Machina er en bid af sætningen: Deux Ex Machina (Gud fra maskinen), oftest knyttet til historier om kunstig intelligens og moderne rekonstruktioner, over fablen om Frankenstein hvor videnskaben skaber nyt liv. I Ex Machina er Dr. Frankenstein udskiftet med Nathan, en genial mangemillionær som afsondret fra civilisationen forsker i kunstig intelligens med større fremskridt end nogen aner. Caleb, en ung programmør, lokkes til kagehuset med løfter om et ferieophold, men skal uvidende optræde som testperson overfor Nathans projekt: Ava. En kvindelig robot som måske - måske ikke - har udviklet en sans for sin egen bevidsthed og eksistens.

Med et par elegante manøvrer i replikkerne drejer Alex Garland historien væk fra det teknologiske nørderi mod en humanistisk snak om instinkt og eksistens. Ex Machina udmøntes hovedsageligt som et kammerspil mellem Nathan, Caleb og Ava i husets minimalistiske konstruktioner. Med glasvægge, farvede belysninger og tæmmet natur, omgivet af beton og stål, planter Garland en urolighed og mistro til projektets umiddelbarhed. Thriller-elementet flettes ind i filosofien, for Nathan har muligvis en ukendt troværdighed og hemmelig agenda, men historien har besvær med at få enderne til at mødes på niveauet over gennemsnittet.

Ex Machina er (selverklæret) en low budget film, hvor man til gengæld har brugt begrænsningens kunst, fokus på detaljen og majestætiske naturscenarier til at løfte niveauet. Filmen har potentiale, men en herregård bliver det aldrig, og med sans for dybsindighed fremstår Ex Machina som et spændende ræsonnement, der skubbes ind i en kølig historie. Lad ikke nysgerrigheden gå forgæves. I sit smalle moment, er Ex Machina en lille kultflick for de eftertænksomme sci-fi aktivister, som ved at Blade Runner alligevel aldrig bliver overgået.

Ekstramateriale:
Blu-ray udgivelsen er suppleret med fem meget kortfattede og promoverende featurettes om filmens tilblivelse. Det mangler noget dybde.