Evolve

"Var navnet 'Metamorphosis' allerede taget?" spørger jeg, mens jeg krydser armene med et selvtilfredst smil. Jeg har nemlig læst på lektien, ser du, og har ikke tænkt mig at lade Turtle Rock Studios slippe afsted med at kalde den process, som monstret gennemgår, når man leveller det op, for evolution. "Det var den oprindelige titel", siger producer Chloe Skew med et lige så kraftfuldt smil, der både sætter mig på plads og gør mig varm i kinderne, "men det var ikke rigtig til at markedsføre". I et mødelokale på den anden side af studiegangen spiller jeg et komplet build af {Evolve} sammen med andre journalister fra hele verden, og på den baggrund kan jeg med sikkerhed sige, at det ikke kun er til at markedsføre, men at det også tegner til at blive en game-changer for enhver vennegruppe, der gerne vil sætte deres kordinationsevner på prøve.

Vi har tidligere skrevet om de to monstre, der er blevet vist frem, og deres evner, såvel som de otte jægere der indtil nu er blevet afsløret. Men i denne omgang ser vi også de seneste fire, der er blevet føjet til flokken, såvel som alle de spiltyper, der vil være tilgængelige ved lanceringen. Min umiddelbare skepsis omkring spillet (at det kunne underholde i et par uger, men ikke mere) bliver fuldstændig knust med introduktionen af fire spiltyper, hvoraf en af dem er en timelang minikampagne, der omfatter alle de andre spiltyper, og når sit klimaks med et episk stand-off mellem jægerne og monstrene. Men før vi dykker ned i dem, så lad os møde holdet, vi kommer til at blive særdeles bekendte med, når vi jager monstre på Shear.

Abe, den nye trapper, er dusørjæger og lidt af en moralsk grå figur. En blærerøv der bander en del, som udviklerne beskriver som "gruppens Han Solo". Da han er våbeneksepert, er det ikke overraskende at han har en særlig shotgun i sit arsenal. Den har en elektronisk lukning, der gør, at hvis du skyder langsomt, bliver dine hagl trukket sammen og gør stor skade til målet, selv på lang afstand. Jo hurtigere du skyder, jo mere vil haglene sprede sig, så på nært hold kan du bare fyre løs. Abes stasisgranater udsender et dæmpningsfelt, der sløver ethvert dyr, der bliver fanget i det. Hans tracking-pistol skyder med sporingspile, der aktiverer når de rammer monstret, eller når monstret spiser et dyr, som der sidder en pil i. Selv dyr, der allerede er døde, kan tagges med den, så der er ingen grund til ikke at skyde på alt hvad der bevæger sig (eller ikke gør det) undervejs. Monsteret vil ikke vide noget om pilen, før den bliver aktiveret i dets mave, og nej, det kan ikke "panik-skide" den ud. Det, der adskiller Abe fra de andre trappere er, at han har sværere ved at finde monstret end de andre, men når han først har fundet det, er det nærmest umuligt for det at slippe væk.

Medic'en Caira er holdets kloge-Åge. Hun er en flabet biolog, der elsker at forvirre de mindre uddannede af hendes holdkammerater ved at spytte videnskabelig jargon ud ved enhver lejlighed. Hendes granatkaster kan skifte mellem napalmgranater og healing burst-granater. Den eneste synlige indikator på våbenet er farven, der skifter mellem orange og grøn alt efter granattype. Begge projektiler har splash-radius, så hun kan enten skade adskillige fjender eller heale adskillige venner, afhængigt af hvordan hun sigter og rammer. Derfor er hun også den eneste medic, der kan heale sig selv, da granaterne ikke skelner mellem allierede. Da der ikke er nogen friendly fire i spillet, kan hun frit sprede napalm omkring sig, uden at bekymre sig over hvor de andre jagere befinder sig. Udover granatkasteren har hendes dragt en accelerator, der får alle jagere inden for dens radius til at løbe hurtigere. Det bliver ganske brugbart, når man er på sporet af monstret.

Parnell, den nye assault, er tidligere soldat og Cabots højre hånd, når det kommer til taktik og strategi. Han er en atypisk tegneserie-nørd, der elsker superhelte og andre nørdede ting, og den side af hans karakter kommer frem i dialogen. Hans eksperimentelle dragt, der blev bygget til krig, blev lagt på hylden efter den dræbte de fleste af dens prøvepiloter. Abe har modificeret den en smule, så den ikke tager livet af Parnell. Den maltrakterer ham kun en smule. Når han aktiverer sin supersoldat-evne, som dragten giver ham, kan han løbe, skyde og genlade hurtigere, men det koster helbred hver gang han bruger den. Det gør det til en fordel at have en medic på holdet, der ved hvordan Parnell spilles, og kan forudse behovet for at fylde hans helbred op. Han er bevæbnet med en fuldautomatisk dobbeltløbet shotgun og en fuldautomatisk raketkaster. Begge gør store mængder skade, men da raketkasteren blot skyder ligeud, skal man være præcis med sig sigte. Men er du det, kan du potentielt gøre langt mere skade end de andre assault-figurer.

Cabot, den nye support, er gruppens leder og ejer af dropskibet. Han er forhenværende politimand, der blev træt af al den politik og bureaukrati, der fulgte med jobbet, og derfor startede han sin egen gruppe monsterjagere. Hans rail-kanon kan skyde gennem massive objekter, men så snart projektilet rammer sit første objekt, fragmenterer det og sender splinter ud i en 40 meter lang kegle fra træfningspunktet. Han kan nedkalde radioaktivt støv fra et skib i kredsløb, der highlighter indfødt dyreliv i området, hvor det lander. Kombinationen af støv og kanon fungerer fremragende, da monstrets kontur lyser op, og man derefter kan skyde som man lyster. Cabot har også en damage amplifier, der er et strålevåben som blødgør overfladen af monstrets skind, og dermed fordobler den skade, resten af holdet gør. "På et tidspunkt havde vi fire figurer og en helvedes masse grej", siger medgrundlægger Phil Robb under præsentationen, og det er disse fire, der er de oprindelige figurer. Altså er det ikke så mærkeligt, at de er blevet udviklernes favoritter. Nu hvor vi har mødt holdet, kan vi tage et kig på de nye spiltyper, der er indført i spillet.

Hunt Mode er den, vi er mest bekendte med, da det er den, der blev vist frem på E3, hvor spillet vandt den eftertragtede "Game of Show"-pris. Hunt er en ligefrem jagt, hvor monstret får et forspring, mens jagerne daler ned fra deres dropship i faldskærm. Monstret skal spise for at samle nok kræfter til at udvikle sig, og dermed blive større, stærkere og mere dødbringende. Det kan det gøre i alt to gange, og hver gang får spilleren mulighed for at placere tre skill points mellem fire evner. Men mens monstret vokser, er det indhyllet i en pubbe og er komplet forsvarsløs indtil processen er færdig, og selv derefter er det nødt til at spise lidt mere for at få sit panser op, da det også forsvinder i pubbestadiet. Mens monstret gør dette, følger jagerne dets spor via fodaftryk, nedtrampet planteliv, ådsler og fugles bevægelser. Hvis jagerne ikke formår at dræbe monstret i dets første stadie, har de en allerhelvedes kamp foran sig. På tredje stadie er monstret stærkt nok til at angribe jagernes strømrelæ, hvilket tilføjer en dynamik til spillet, idet jagerne nu bliver tvunget fra offensiven til defensiven.

I Nest er der monsteræg spredt ud over kortet. Jagernes mål er at ødelægge alle æggene, mens monsteret forsøger at forsvare dem. Monstret kan vælge at klække et æg, og få en AI-styret baby-Goliath som makker, men der kan kun klækkes et æg ad gangen. Denne spiltype giver monsteret en interessant udfordring, da jagerne nemt kan dele sig op og angribe to æg ad gangen, men det gør dem til gengæld til lette måltider for monstret. Når alle eg og det eventuelt klækkede monster er ødelagt, vinder jagerne. Hvis alle jagerne bliver til monsterføde, vinder monstret.

I Rescue skal jagerne forsøge at finde og genoplive ni faldne civile rundt om på banen og eskortere dem i sikkerhed. Både monster og jagere får en omtrentlig indikation af hvor de overlevende er, efterfulgt af en detaljeret placering, når de først er inden for rækkevidde. Monstret skal, surprise, surprise, spise de ni. Den første side, der redder eller æder fem civile, har vundet. De to første grupper indeholder to civile, så kampen bliver altid afgjort af den tredje gruppe. Hvis jagerne redder den første og anden gruppe, kan monstret stadig vinde ved at udrydde den tredje gruppe fuldstændig. I det tilfælde skal jagerne dog kun slippe væk med én overlevende civilist for at vinde. Det er værd at bemærke, at de civile også har skydevåben, når de er på benene igen, så de fungerer ikke kun som dødvægt, mens man begiver sig til evakueringspunktet.

I Defend er en horde af Goliaths, ført an af et monster i tredje stadie, på vej mod et dropskib fyldt med civilie. Jagerne skal forhindre monstrene i at ødelægge de generatorer, der driver forsvarsvæggene, indtil skibet er færdig med at fylde brændstof på. Holder de ud længe nok, eller dræber de alpha-monstret, vinder de. Hvis monstrene formår at bryde gennem forsvarsværkerne og ødelægge skibet, vinder de. I denne spiltype kan monstret ikke vinde ved at udrydde alle jagerne, og respawn-timeren er drastisk reduceret, hvilket giver en action-pakket kamp med høje dødstal. Hvor Hunt, Nest og Rescue kan spilles på enhver af spillets baner, har Defend sine egne baner, en til hver af de forskellige terræntyper på Shear.

Evacuation er essentielt en minikampagne i fem runder, der starter med Hunt og slutter med Defend. Efter første runde bliver de fem spillere præsenteret for et valg mellem to baner, der byder på hver sin spiltype. Man spiller den, der får flest stemmer. Hver runde vil spille en rolle i den næste, da sejr i én runde fører til en bonus i den næste. Et eksempel kunne være, at monstret vinder i Hunt-runden i starten ved at ødelægge kraftværket på banen. Det fører til en radioaktiv sky, der langsomt skader jagerne, men ikke påvirker monstret. Hvis jagerne vinder, derimod, vil kraftværket være aktivt i næste runde, og give strøm til forsvarskanoner, der skyder på monstret, når det er i nærheden. Andre effekter inkluderer aggressivt dyrelig, et ekstra Goliath-monster, flere menneskeædende planter, skibe i kredsløb der leder efter monstret, og mange flere. Når man medregner missionstyper, omgivelser og vind/tab-effekter, er der mere end 800.000 mulige kombinationer. Du skal spille længe for at få det samme spil Evacuation to gange.

Spillet var oprindeligt tænkt til at foregå i rent førstepersonsperspektiv, både for jagere og monster, men udviklerne besluttede at monstret føltes langsomt og klaustrofobisk, da det var svært at holde styr på de fire jagere, der slog på det, og ens bevægelser virkede håbløst langsomme, når kameraet hænger 6 meter over jorden. "Det hele handlede om situationsbevidsthed. Jagerne spreder sig ud og omringer dig, og du kunne ikke se at du var omringet. Hvis du var i førstepersonsperspektiv, kunne du måske se en eller to gutter", siger Chris Ashton, medgrundlægger af Turtle Rock. "Der er en slags klaustrofobi i førsteperson, synes jeg, der egner sig godt til at være jager, for som jager vil vi ikke nødvendigvis have, at du hele tiden føler dig selvsikker og sej. Der skal være øjeblikke hvor der måske er noget bag mig, og det er der en spænding og frygt ved," tilføjer Phil Robb.

Til spørgsmålet om hvorvidt de nogensinde overvejede en spiltype, hvor man spiller jager mod jager eller monster mod monster, siger Chris Ashton: "Fordi alle monstrets evner er møntet mod at kæmpe mod jagere, og alle jagernes evner mod at bekæmpe mostre, så er de ikke særligt gode til at bekæmpe hinanden". "Det ville kort sagt være et andet spil," tilføjer Robb.

Spillet har et robust hotswapping-system, der lader dig hoppe mellem figurer som du vil under en solokamp, og spiller du med et par venner, kan du gøre det samme med de AI-styrede figurer. Ryger forbindelsen under en kamp, kan du vende tilbage og fortsætte som intet var hændt. Matchmaking-systemet online er evnebaseret, og burde resultere i nogle spændende og ligeværdige kampe. Balancen i Evacuation er lidt sværere, hvilket vi har bemærket i vores tid med spillet. Som nævnt tidligere, får vinderen af en kamp en fordel i den næste, men de får også et mindre handicap. Præcis hvad det handicap går ud på, er et mysterium, men vi kunne tydeligt mærke det i vores sidste spil Evacuation. Efter at have vundet alle fire foregående runder, var det lidt som at skyde nerf guns mod horden af Goliather, der slog vores generatorer i småstykker, og kampen var overstået på få minutter med et knusende nederlag til os. Spillets natur, den komplekse blanding af elementer i en 1v4 multiplayer-arena må have været et helvede at balancere, og jeg forudisger at udviklerne kommer til at finjustere variablerne længe eftger lanceringen.

{Evolve} er bestemt ikke et let spil at kaste sig over, da der er meget at lære. Først skal man lære hvordan hver enkelt klasse fungerer, derefter de individuelle figurer i hver klasse. Efter det skal man regne ud, hvilke figurer der spiller bedst sammen under visse omstændigheder på bestemte baner. Det samme gælder monstrene, da hver bane præsenterer nye udfordringer, og hver situation kræver man gentænker sine taktikker. Det er det, spillet kan koges ned til for jagerne: kommunikation og taktik. Hvis man ikke kordinere, kan man lige så godt smøre sig selv ind i barbecue-sovs, men formår man at time hver evne helt rigtigt og arbejde sammen som en enkelt organisme, har selv en Kraken i tredje stadie ikke en chance.