Evolve

Turtle Rock Studios ramte plet med Left 4 Dead-spillene, men det kunne ikke forhindre en hård vej til deres nye titel Evolve. Efter den oprindelige udgiver THQ gik konkurs i 2012, købte 2K Games rettighederne, og gav det asymmetriske skydespil chancen for at vokse og udvikle sig til det spil, der nu ser ud til at være et af årets hotteste multiplayer-titler.

Evolve blev først vist frem i februar, og det grundlæggende koncept blev gjort klart fra starten. Det handler om 4 mod 1-multiplayerkampe, hvor fire jægere skal arbejde sammen om at besejre et enormt monster, der konstant vokser sig større og stærkere.

Monstret starter ud med at være jægerne decideret underlegne, og må løbe for livet og prøve at holde sig ude af syne. Men på flugten kan det også spise af de lokale dyr og samme evolutionspoint, der i sidste ende lader det udvikle sig til det, jægeres mareridt er gjort af.

På monstrets tredje og sidste stadie bliver rollerne byttet rundt, og her får jægerne at føle hvordan det er at være bytte. Samtidigt får monstret også et sekundært mål, såsom at ødelægge en bestemt konstruktion på banen. En kamp varer sjældent mere end 20 minutter, og tiden er imod monstret. Hvis både jægere og monstrets mål er i live, når tiden løber ud, har jægerne sejret. Tidsgrænsen og monstrets stadigt tiltagende kræfter betyder, at kampen uundgåeligt eskalerer mod en dramatisk og ofte eksplosiv konklusion.

Evolve foregår dybt ude i rummet på en fjern planet, som menneskeheden netop er gået i gang med at kolonisere. Men det arbejde får en ubehagelig afbrydelse, da adskillige farlige monstre pludselig dukker op, og potentielt kan ødelægge det hele. Den eneste løsning er at tilkalde et hold af udmærkede lejesoldater og jægere, der kan finde og udrydde truslen, og samtidigt finde ud af hvor disse væsener kommer fra og hvorfor.

Turtle Rocks medgrundlægger og game designer Phil Robb fortæller, at Evolve vil byde på en form for historiedrevet kampagne. Selvom fokus er tungt rettet mod multiplayer, vil studiet også give solospillerne noget at lege med. Det betyder også at der vil være bots og custom-spiltyper. Men figurklasserne og antallet af spillere kan man ikke ændre. Monstre, stil jer i kø, kun én ad gangen.

Vi spiller i mere end tre timer til denne fremvisning af spillet, og er tilskuere på en masse andre kampe oven i det. Og til forskel fra tidligere visninger får vi lov til at spille som fire nye jægere, på en ny bane kaldet The Dam, med et stort hydroelektrisk kraftværk og en klippefyldt dal nedenfor.

Til gengæld ser vi intet til de øvrige monstertyper, Turtle Rock har lovet. Det er stadig den enorme og efterhånden velkendte Goliath, vi er oppe mod.

Det hedder sig, at man ikke skal skue hunden på hårene, og det gælder bestemt for Goliath. Det ser måske ikke sådan ud, men efter Turtle Rocks standarder er det et ret gennemsnitligt monster. Den gorilla-agtige fremtoning kan godt bedrage, da Goliath kan være enormt hurtig, både når den flygter og angriber. Dens ildspyen kan være knusende på tæt hold, og afslører cloakede jægere. Rush-angrebet er fremragende i tætte korridorer, og et velplaceret nedslag kan sprede fjenderne langt fra hinanden. På den anden side er Goliathens evne til at snige sig, uden at efterlade fodspor, en af de vigtigste evner for monster-spilleren. Health gendannes nemlig ikke, så at forblive uskadt så længe som muligt giver monstret en fordel i slutspillet.

Som sagt er der fire nye jæger-figurer i denne demo, og de lader til at have endnu flere synergier end den første kvartet. Kort fortalt er her fire klasser. Assault, der er holdets tank og den, der primært giver skade. Trapper, hvis job er at spore monstret og forhindre at det undslipper ved hjælp af et stort kraftfelt kaldet den mobile arena. Den tredje og fjerde er de selvforklarende Medic og Support, der begge har diverse måder at hjælpe holdet på.

Den nye figur i assault-klassen er Hyde, der er udstyret med nogle hardcore våben, blandt andet et personligt skjold, en flammekaster (det kraftigste våben i spillet, der dog har beskeden rækkevidde) og giftige røggranater, som er særdeles brugbare i samarbejde med den nye trapper Maggie. Hun kan sætte fælder op, der skyder kroge i monstret og holder det fast i kort tid. Maggie er heller ikke alene på slagmarken, da hun har sit kæmpe hundebæst Daisy, som er ekspert i at spore monstret. Denne trofaste ven kan også genoplive faldne jægere. Med mulighed for at følge monstret, selv når det sniger, er Daisy en led trussel som det er værd at tage ud tidligt, hvis man får muligheden.

Lazarus er holdets nye samarit. Hans nærmest messianske hovedevne er at genoplive faldne kammerater, selv hvis de allerede er døde og venter på det næste dropship. Det har en enorm betydning, da det kan skære den normale to minutters ventetid ned til næsten ingenting. Ulempen er, at Lazarus er ganske svag i kamp, og bør holde sig så langt tilbage som muligt. Med sin genopstandelsesevne vil han altid være monstrets vigtigste mål. Dræber man ham, vil monstret øjeblikket få overtaget. For at hjælpe ham med at overleve, er han udstyret med en cloaking-enhed og en sniperrifel, der kan lave svage punkter på monstret, som andre spillere så kan udnytte.

Den sidste af vores nye bekendtskaber er support-figuren Bucket, der er en robot. Han bidrager med en laserstyret raketkaster, og kan også sætte små, svævende autokanoner op. Bucket kan også hjælpe med spore monstret med en ret morsom evne, idet han kan koble sit hoved af, og lade det flyve ud for at finde monstret. Når det er fundet, kan han markere det så resten af holdet kan se det. Hans krop er dog enormt sårbar over for dyreliv (eller monstret, hvis det beslutter sig for at vende tilbage), mens han spejder på denne måde.

Selvom vi gerne havde set et nyt monster, så gør de nye jægere positivt indtryk. Deres evner og våben virker rigeligt anderledes i forhold til den første kvartet, hvis værktøjer virkede mere ligetil. Når man kombinerer alle otte på kryds og tværs, skulle det kunne give nogle interessante og dynamiske hold.

Alligevel tror jeg stadig, at variation og langtidsholdbarhed bliver Evolves største udfordringer. Kampene er relativt korte, og man kan frygte, at alt nøgleindholdet kan ses ret hurtigt. Phil Robb forsikrer dog om, at det færdige spil vil byde på mere end rigeligt med variabler til at holde spillet interessant i længere tid. Hvor mange jægere og monstre, der er med i det fulde spil, vil han ikke ud med endnu, men han nævner dog, at der skulle være mere end et dusin baner. Det lyder ikke dårligt.

Evolves multiplayer-aspekt ser ud og føles rigtig solidt og sjovt. Kampene, vi spiller, er konstant balancerede og tætte, selvom den relativt høje indlæringskurve bød på nogle ujævne kampe hvor den ene side bare dominerede. Hver figur har fire vigtige våben og evner, og det er vitalt at lære dem alle grundigt at kende og kunne skifte flydende mellem dem. Jægernes jetpack viser sig også at være en mindre udfordring. Den er langt fra lige så let at bruge som for eksempel Titanfalls modstykke, og havner ofte for foden af en væg eller anden stor forhindring, mens jeg venter på den lader op. Det sker heldigvis hurtigt, men jeg tror at der stadig skal mere justering til, før gnidningsfrit kan bruge den til at bestige de mere vertikalt orienterede baner.

Det bedste ved Evolve er uden tvivl stemningen og det dynamiske gameplay. Når det er bedst, er actionen ufatteligt intens, og det asymmetriske magtforhold mellem de fire dødbringende jægere og det store, skræmmende monster rammer plet. Alt i alt har Evolve fuldstændig overgået mine forventninger, og budt på meget større dybde og holdspilsmuligheder end studiets tidligere titler. På den anden side vil denne slags barske og krævende holdspil måske ikke tiltale lige så mange spillere som deres zombiespil. Men er her så meget indhold som Robb og andre hos Turtle Rock lover, kan Evolve meget vel blive årets bedste multiplayer-spil.

Evolve udkommer på Xbox One, PS4 og PC den 21. oktober. Du kan se Arttu's interview med Phil Robb i videoen nedenfor.