Gamereactor

Gamereactor
Anmeldelser
Evolva

Evolva

Evolva er et kompetent actionspil, nede under den flotte grafik, og får det her spil til at nærme sig et must-buy.

Det er blevet meget moderne med at blande genrer for at lave nye spil - og evolva er et yderst vellykket eksempel på genreblanding. Der er rollespil-elementer, lidt Squadbased combat - men alt i alt er det et rigtigt solidt actionspil!

Genohunterne tager et badGrafikken:
Det er meget sjældent jeg putter grafikken forrest i en anmeldelse - jeg er en udpræget gameplay mand!! Men der er altså spil, hvor den flotte grafik er helt i særklasse, og giver mange flere lag i spiloplevelsen - og som du kan se på skærmbillederne fra spillet, er Evolva et af disse spil. Den meget surrealistiske og farverige stil, blandet med monstre som hentet ud af Starship Troopers, giver en helt fantastisk stemning. Det her spil er FLOT - og mit tnt2's 32 bit farvepallette kommer virkeligt på motion. Hvem der havde et geForce kort!

Infight!Gameplay
Men alfa og omega er nu engang, om spillet er sjovt. Det er det! Først lige historien: Du kommanderer et hold på 4 af de såkaldte Genohunters, som er specielt genudviklede menesker/dyr, der er beregnet på at kunne landsættes på fjendtlige planeter, og nedkæmpe fjenden med hans egne våben. Genohunterne kan nemlig lynhurtigt genmanipulere sig selv, og dermed skaffe sig nye våben og egenskaber.

Historien går ud på, at en stor planteagtig ting landsætter sig på planeter, suger dem tør for energi, og sprænger dem i luften, for så at kunne sprede sine frø til nye planeter. Den slags kan vi naturligvis ikke ha', så du må ud og tæve den og alle dens lede monstervenner. Historien er ikke særligt central, da der kun er deciderede cut-scenes først og sidst i historien - til gengæld er disse scenes de suværent flotteste jeg har set!

Check lige udsigten!Selve spillet går altså ud på at løse missioner på 12 forskellige baner. Du styrer fire genohunters (den hurtige, den præcise, den adrætte og den store), og du kan vælge mellem at styre en eller allesammen på en gang. Oftest foregår spillet sådan, at du styrer en, og så følger resten efter dig. AI'en klarer faktisk opgaven ganske udemærket, selvom der kan være problemer, med mere komplicerede kampe.

Missioner
Missionerne er ret lineære, og det er rart. Actionspil, skal altså ikke altid kræve, at man render rundt som en forvildet kylling - det er rart at man ved hvad man skal. En af de centrale ting i spillet er, at sørge for at ens genohunters gør ordentlig brug af de gener, som de samler op undervejs. Generne samles ved at slå de strakkels indfødte dyr ihjel - den lokale gazelleart giver hoppe muligheder, og "starship trooper" monstrene giver kløer. Når man så skal til at mutere, kan man vælge hvilken udviklingsvej ens hunter skal tage. Denne del af spillet er ret sej og ny, og den giver en helt ny vinkel til de sædvanlige powerups.

BOM!Spillets svaghed ligger nok i, at det kan blive lidt for simpelt og repetitivt. De drejer sig meget om at stæse fra en ende af banen til en anden, for at samle ting op. Og hver genohunter kan kun bære 1 ting!
Jeg har ikke prøver multiplayerdelen. Den foregår over Heat.net og består af deathmatches, men ikke coop. Det skulle være ganske udemærket.

Konklusion
Det her spil skal spilles, om ikke andet for at sidde og se den fantastiske grafik du kan tvinge ud af din computer!! At der så er et kompetent actionspil, nede under grafikken, får det her spil til at nærme sig et must-buy. Grunden til, at det bliver et næsten er, at konkurrencen i den næste måned bliver BRUTAL! Diablo II og Vampire vil for mig klatre foran Evolva, men du spilder ihvertfald ikke dine penge på spillet!

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Grafik i særklasse -Sjovt gameplay -Mutationerne er gode
-
-begrænset multiplayer -For hård konkurrence?