Evil Dead 2

Hvad har Sam Raimi tilfælles med Peter Jackson, Ridley Scott og Tim Burton? Som filminstruktører står de alle i min personlige kategori af tabte talenter. Før var de fantastiske og enevældige i deres filmkundskab, men gradvist mister de evnen og bliver skygger af deres egen fortid. Med en blanding af dovenskab og Napoleon-syndrom er det som om, de tidligere fine herrer glemmer at udfordre sig selv og lave film for andet end levebrødet. Her befinder Raimi sig også.

Sam Raimi var på vej mod skyerne. Som en tidligere horror-instruktør, hvis små budgetter blev opvejet af gejst og opfindsomhed, fik han overdraget det store ansvar at filmatisere Spider-Man i det rette tegneserie-format. En succesfuld game changer som ekspanderede til en eminent fortsættelse med Dr. Octopus, og endte med en fatal afslutning med åndssvage dansescener, som spirede i en intern strid mellem Raimi og producenterne der havde meget forskellige interesser i filmens historie. Faldet gjorde ondt. Også på publikum.

Flugten fra Spider-Man 3 var en kortsigtet forløsning for Raimi. Bagefter genoplivede han sin gamle niche i horror-kategorien med Drag Me To Hell. Det okkulte kolliderede med den morbide humor, præcis som i de gode gamle dage, meeeen var knap så økonomisk indbringende. For det brede marked genoplivede han Oz the Great and Powerful, med en overgearet magtdemonstration i flotte computereffekter og en vortex af farvelade i en temmelig røvsyg film. Des færre begrænsninger, des mindre stråler det.

Sam Raimi er i dag mere optaget af sin producer-stilling, hvor han har annonceret en kommende filmatisering af {The Last of Us} (hvis det altså ikke bliver droppet), men for VHS-generationen vil hans navn stadig stå som endegyldig ophavsmand bag horror-klassikeren Evil Dead, Evil Dead 2 og Army of Darkness.

Den første Evil Dead havde slasher-genrens tålmodige opbygning af suspense, men Evil Dead 2 begynder hvor forrige dæmonisering sluttede; med speederen i bund. Der er tempo fra første akt, hvor Bruce Cambells ekspressive og maniske skuespil tordner gennem skovbrynet. Der er ikke så meget historie og ikke så meget gys, men et løssluppent ragnarok i menneskenes kamp mod skovens dæmoner. En hytte i skoven, okkulte væsener og Raimis uendelige kampgejst bag kameraet - så er der Evil Dead 2.

Måske gemte publikum sig mere bag sofaen i 80'erne. Måske har Evil Dead 2 engang givet teenagere koldsved om natten. Men med nutidens briller er Evil Dead 2 mere en sjov horror-parodi på sin egen forgænger. Der er masser af kulørt slim, deforme monstre, larm og afhuggede lemmer, men uhyggeligt bliver det aldrig. Effekterne er ikke mere troværdige end rekvisitter fra spøg & skæmt. Alligevel har Evil Dead 2 et smittende engagement som kun en fandenivoldsk instruktør kan præstere. Kultfilmen har en tung fod på speederen og går aldrig ned på udstyr.

Evil Dead 2 vil formentlig ikke fænge for et nyt, ungt publikum. Filmen havde sin tid og sit sted blandt 80'ernes video-maraton, hvor stop-motion, gummi-monstre og hessian-tapet var en accepteret del af gyserkulturen, men dens status som kult-klassiker vippes aldrig af pinden, og for jer, som åndede for et godt gys før alt blev digitalt, er Evil Dead 2 genudgivet på Blu-ray. Håndholdt horror i 1080p high definition er måske optisk overkill, men filmsamlingen er ikke komplet uden Raimis glubske fortsættelse.

Ekstramateriale:
Kommentarspor med Sam Raimi, Scott Spiegel, Bruce Campbell og Greg Nicotero - hvis man er typen som kan se en hel film med kommentarer. Endvidere interview med Bruce Campbell og filmens trailer. Det føles lidt som en horror-klassiker genudgivet som blu-ray metervare.