Evan Almighty

Jeg elsker en god komedie, og med en god komedie mener jeg ikke American Pie eller nogle af de rædselsfulde parodifilm, der er slynget ud de senere år. Nej, jeg mener en film, hvor humoren går hånd i hånd med en nærmest utilnærmelig timing og masser af skæve situationer. Evan Almighty er ikke sådan en film, og Steve Carell er efter min opfattelse ikke manden, der kan løfte en komedie til nye højder. Jeg mener: 40 Year Old Virgin og Bewitched? Er de sjove?

Evan Almigthy er fortsættelsen af Bruce Almighty, men hvor sidstnævnte faktisk næsten var morsom fra tid til anden, så virker førstnævnte som kagecremen i den lagkage. Morgan Freeman har de fået til at genoptage hans rolle som gud, men Jim Carrey kan du ikke se for bare skosåler, og Steve Carell er, ja, han er Steve Carell.

Evans eventyr starter, da han og familien flytter til Virginia, her bliver han en dag passet op af Gud (i skikkelse af Morgan Freeman), der ønsker at han skal bygge en ark, altså præcis som Noah i sin tid gjorde det. Da Evan samtidig har rundet det skarpe hjørne, så aner hans familie ikke deres levende råd: For er Evan havnet i den velkendte midtvejskrise eller har han fået en åbenbaring direkte fra Gud. For Evan ender det med at han er splittet mellem at arbejde på sin ark og arbejde for den amerikanske kongres.

Og det er så her de sjove situationer opstår. Jeg havde dog svært ved at grine med, når Evan blev opsøgt af alverdens dyr, ligesom jeg ikke lå i latterkramper på gulvet, fordi han pludselig fik hårvækst af den slags Noah muligvis har haft. Resten af tiden spises man af med dyre effekter, og engang imellem et let "tihi", men havde jeg haft en pacemaker, så havde jeg aldrig været bange for om den kom på overarbejde, det er helt sikkert.

Evan Almigthy er om endnu tyndere i sin udformning og komiske øjeblikke, og det siger ikke så lidt, når Bruce Almighty aldrig var den store åbenbaring.