Et frisk pust
I Conflict Zone vil du sikkert genfinde noget af den glæde og begejstring, der var ved det første C&C spil.
Jeg har efterhånden spillet alle de real time strategispil (RTS), der er udgivet indtil nu. Og jeg må indrømme, at der skal meget til for at imponere mig. Den seneste tids RTS-udgivelser har stået i 3D-accelerationens tegn og ikke altid med et positivt resultat til følge. Det hjælper nemlig ikke noget, at et strategispil ser forbandet godt ud rent grafisk, hvis det er sket på bekostning af gameplay og især håndteringen af ens tropper. Da Conflict Zone preview-udgaven dumpede ind ad brevsprækken, var jeg derfor lidt forbeholden. Men efter at have testet det grundigt igennem, kan jeg kun sige, at jeg glæder mig ret meget til at se det færdige spil.
Det velkendte koncept
Historien er den klassiske: de gode mod de onde (big surprise, huh!). I en ikke så fjern fremtid kæmper to sider mod hinanden: de gode - ICP - er en FN-agtig sammenslutning af nationer, som prøver på at bevare freden. Deres direkte modstander er den undergravende organisation GHOST. Selve grundkonceptet vil også være velkendt for de fleste, man skal nemlig opbygge en base, konstruere enheder o.s.v.
Smil til kameraet! - eller dø!
Men her ændrer det sig, for i Conflict Zone er der ingen ressourcer, som skal høstes. For at kunne bygge sin base og lave enheder, er man afhængig af commandpoints. Og her introducerer udvikleren MASA en ny dimension til RTS-spil: medierne og den omgivende verden. Tildeling af commandpoints er direkte afhængig af, hvordan medierne oplever ens "hærgen" på de forskellige krigsarenaer. Det kan godt være, at mostanderen er tvunget i knæ, men hvis man i samme moment også er kommet til at udrydde alt for mange civile mennesker, vil omverdenen ikke være særligt venlig stemt over for en. Og i sidste ende kan det koste én sejrens sødme.
Jo bedre ens forhold er til medierne, jo flere points får man. Hvis man så samtidigt har sørget for at opføre en rekrutteringslejr, kan man i helikopter flyve civile dertil og få dem over på ens egen side, og det giver endnu flere commandpoints.
En anden cool bygning er fangelejren. Hvis fjendens infanteri kommer under et vist healthniveau, samler en helikopter dem op og bringer dem tilbage til fangelejren. Endnu en ting som gør medierne mere positive.
Solid styring
Conflict Zone er en tilbagevenden til almindelig konventionel krigsførelse - ikke noget med superfuturistiske, fantastiske enheder og bygninger. I stedet råder man over jeep, kampvogne, artillerikanoner (uhmm, jeg elsker at lade artillerigranaterne regne ned over fjenden), forskellige typer infanteri, luftbårne enheder m.m. Og de ser alle detaljerede ud i denne preview-version.
Der er tre forskellige viewmodes, man kan spille i, blandt andet det klassisk-isometriske 2D view, samt i 3D, hvor man har fuld kontrol over kameraet. Lidt ligesom i Ground Control, og det fungerer helt perfekt. Det obligatoriske radarbillede er der også, og når musen føres op til det, bliver det forstørret, så man bedre kan benytte det til at afgive ordrer.
Trykker man på Tab, får man det blæst op i stor størrelse med angivelse af ens egne tropper, fjenden (hvis de er inden for synsvidde), NGO´er m.v. Godt til at danne sig et overblik, før man sætter et altafgørende angreb ind.
Problemet i visse 3D-accelerede RTS-spil har været, at det kan være svært at skelne enhederne fra hinanden, når man har zoomet helt ud. Det er for så vidt også tilfældet her. Forskellen er, at når man vælger alle enheder på skærmen, så får man dem listet efter type i venstre side af skærmen. Så kan man bare klikke på typen, og så har man valgt dem. Enkelt og nemt.