E.T.

Jeg var otte år. I biografens mørke havde Elliot netop taget afsked med sin galaktiske sjæleven, E.T. Drengens blanke øjne kiggede på det kugleformede rumskib, som fløj mod stjernerne og tegnede en regnbuefarvet lysstråle på nattehimlen. I baggrunden øgede John Williams intensiteten for sin strygerkvartet . Og så skete der noget: En klump på størrelse med golfbold arbejdede sig ned gennem struben. Barndommens overfladementalitet blev brudt. E.T. var livets første tåreperser.

Dengang var det rent følelse. E.T. lærte mig at voksnes aggressioner opstår af frygt og uvidenhed. At uindbudte gæster, også fra det ydre rum, har størst overlevelseschancer hvis de møder barndommens frie sind. Uanset afstanden er vi alle gjort af samme stof, og E.T. var den udsendte fredsmægler. Jeg overvejede ikke engang navneforbindelsen mellem rumvæsenet og drengen: E.T. Elliot. Aha, nu forstår jeg. 30 år efter gør E.T. sin entre på Blu-ray, så pegefingeren er atter tændt.

Set med datidens blik var E.T. et atypisk og dristigt projekt. Fra 80'ernes amerikanske, naive optimisme om forstadens harmoniske familiekultur, baserede Spielberg i stedet sin film på en knækket kærlighed og alenemoderen efterladt med tre børn. Faderens fraværd fungerer som en katalysator for Elliots dragende følelse for det dværgformede væsen der rumsterer i udhuset. Imens giver lommelygternes stråler fra mørkets anonyme mænd en paranoid følelse af søgningen efter det strandede rumvæsen. E.T. var måske den første storfilm som gjorde alvor af kameraets børnehøjde, men historien har endnu magten til at vække det indre barn i voksne

I 2002 blev E.T. restaureret og udgivet på DVD med den pirrende label: "With unseen footage". Scenen foregik i badeværelset, hvor E.T. med teleskophals var blevet genskabt med CGI. Oprindeligt var det en scene Spielberg skrottede grundet utroværdige effekter, men genskabelsen fik smæk af publikum. Effekten var ikke engang troværdig i forhold til den gamle mekaniske E.T., og sekvensen bidrog med intet til filmens historie. Nu er scenen atter pillet ud af filmen. Heldigvis.

Og måske var Spielberg også påvirket af datidens moralsk motiverede redigeringer, især anført af George Lucas. I den reviderede 2002-version havde agenterne, som eftersøgte E.T., pludselige mistet deres pistoler og fået dem erstattet med walkie talkies. En etisk barnagtighed, som ingen alligevel lægger mærke til.

Visse instruktører lærer heldigvis af fejlene, for med årgang 2012-udgaven kan fans atter se den oprindelige version, med en lækker visuel optimering og ufiltreret lyd. Ingen uvedkommende retoucheringer eller banale ekstra scener. E.T. har været på en lille detour, men nu har han atter fundet sit hjem.

Ekstramateriale:
Gengivelsen er skabt til at tale på tværs af generationerne. Nutidens børn kan se filmen i den dansksprogede version, mens fans og forældre kan nyde nostalgiske dokumentarer og videodagbog om filmens tilblivelse samt Spielbergs egne udsagn om E.T.. Der er optagelser og interviews fra forskellige årtier, hvilket gør at mange informationer overlapper hinanden.

Kort sagt har Universal Pictures været mere interesserede i at tømme lageret for alt med mærket "om E.T.", frem for at skabe et logisk flow i ekstramaterialet. Masser af godter, men i lidt svingende kvalitet, og menuens standardiserede præsentation gør at udgivelsen ikke føles så ultimativ som filmen fortjener.