Endless Space 2

At rejse ud, hvor intet menneske har været før, har altid fascineret os gamere, og det synes at uanset, hvor mange spil der blive udviklet på dette tema, så vender vi altid tilbage til det. Vi vil udforske fremmede planeter, vi vil snakke med rumvæsener, og vi vil skræmmes af monstre som gemmer sig ude i mørket. Når alt kommer til alt, vil vi egentlig bare gerne finde ud af, hvad pokker der sker i dette univers; hvad går det hele ud på? Videnskaben er stadig langt fra at finde verdens ende, og derfor må videospil hjælper os på vej, og tilfredsstille vores trang til udforskning. Endless Space 2 gør et hæderligt forsøg, men lykkes desværre ikke tilfredsstillende med det.

Endless Space 2 falder ind under genren 4X: Explore, Exterminate, Exploit og Expand. De fleste vil kende denne genre fra spil som Civilization-serien. På mange måder kan det sammenlignes med et brætspil, og der er da også mange brætspil som fungerer på samme måde. Hver spiller kan udføre en mængde ting, og derefter går turen videre til den næste. Man skal altså ikke forvente det samme adrenalinsus som et Real Time Strategy- spil giver. Man skal derimod væbne sig med tålmodighed og nøje planlægge sine træk med et større mål for øje. Vil man satse på diplomati og videnskab, eller indtager man rollen som en krigsførende diktator? Det er helt op til dig, og alle muligheder er lige gyldige. Endless Space 2 gør alt dette på en solid måde, men det presser desværre ikke genren nye veje. Til gengæld er spilsystemet yderst solidt og imponerende i sin helhed og indre sammenhæng.

Universet vi møder fik lagt sine grundsten i det første spil, og det er stadig den samme grundlæggende baggrundshistorie vi har med at gøre. En uddød civilisation, blot omtalt som The Endless, dækkede engang hele galaksen. De var særdeles veludviklet indenfor alle former for videnskab, og deres magt var total. Som det så ofte går, endte de dog med at udradere sig selv, og tilbage står kun minderne fra deres storhedstid. Det er en baggrundhistorie, vi har set mange gange før, men man bliver aldrig helt træt af den. Mysteriet om det antikke Ægypten, Grækenland eller sågar historien om Atlantis bliver aldrig kedelig. Desværre træder den aldrig særlig tydeligt frem i Endless Space 2.

Al narrativ foregår via tekstbokse som beskriver noget om en ruin, man er stødt på, på en planet, eller et gammelt rumskib som driver rundt vakuummet. Det er forholdsvis tilfældigt, hvad man støder ind, og det hele bliver præsenteret usammenhængende. Nogle vil måske mene, det er en del af charmen, at man skal spille det mange gange med alle de forskellige racer, for at samle sig et helhedsbillede, men spillet lider meget under ikke at fortælle en stærkere historie. Man bliver simpelthen for fremmedgjort i forhold til de hændelser, som det er meningen spillet skal kommunikere, og spillets gameplay er ikke spændende nok til at retfærdiggøre manglen på narrativ. Endless Space 2 er et spil man snildt kan bruge mange timer på. Inden man har set sig om, er klokken midt om natten, og tiden er bare fløjet forbi. Her er det, man ender med at spørge sig selv: Hvad har jeg egentlig bedrevet de sidste mange timer? Har jeg bare spildt mit liv? Tur efter tur sidder man og forsøger at udvide sit imperium. Man skal lige have den næste teknologi, man skal lige have den næste planet. Det sluger en masse tid, og hvis man i sidste ende, egentlig ikke har oplevet noget, så er jeg ikke sikker på, at det er det værd.

<newpage>

Nuvel. Lad os træde et skridt tilbage og kigge på, hvad man egentlig skal i spillet. Som genren antyder, så er der fire forskellige fremgangsmåde. Fire forskellige spillestile, og de udelukker ikke nødvendigvis hinanden. Man vinden ved at nå en bestemt score, og alle ting man gør i spillet tilføjer til denne. Man kan altså både få point ved at føre krig eller diplomati. Måske er man en fredelig race af rumvæsener med store hjerner, som helst vil udforske og bedrive videnskab. Uanset hvad man satser på, er man dog nødt til at blive god til alting. Selvom man forsøger at opbygge et stærkt og fredeligt demokrati, vil man altid blive presset ud i krig. Befolkningen i ens kolonier gør oprør, hvis de ikke er glade, og rumpirater dukker op med jævne mellemrum, for at chikanere en. Man bliver hurtigt presset fra alle sider, og holder man ikke øje med alle faktorer, vil imperiet hurtigt kollapse.

Uanset hvilken måde man spiller, så gælder de om at sprede sin indflydelse fra planet til planet igennem koloniseringen. Dette gøres enten ved at erobre befolkede planeter, forføre dem med diplomati eller terraforme ubeboelige planeter. Men for at blive rigtig god til noget af dette, skal man forske. Endless Space 2 har et imponeret teknologitræ, hvor man kan udvikle bedre våben, evnen til at kolonisere en glohed lavaplanet eller styrke sit rige igennem politiske evner. Dette fungerer særdeles godt, og på trods af, at det ved første øjekast kan virke uoverskueligt, så lærer man hurtigt at mestre det. Holder man musen over et hvilket som helst element i spillet, kommer der straks en forklarende boks frem.

Der er en mængde ressourcer i spillet som er tæt forbundet med alle andre elementer i spillet. Mad er forbundet med naturen, som er forbundet med visse typer rumvæsener, hvilket igen reflekteres i deres politik. Jo mere videnskab man har, jo hurtigere går ens forskning. Jo flere industrielle ressourcer, man har, jo hurtigere bliver ting bygget. Der er altså ikke tale om ressourcer som en valuta, men derimod som effektivitet inden for de forskellige områder. Dust fungerer som spillets penge, og derudover er der en række mystiske og sjældne ressourcer, som man efterhånden finder. Disse er ligeledes forbundet med forskellige racer af rumvæsener, og kan give yderligere evner. Hele spilsystemet er klogt og sofistikeret designet. Man må tage hatten af for udviklerne på dette punkt. Efter et antal runder bliver der holdt valg til senatet. Partierne som stiller op, er ligeledes forbundet med de forskellige elementer. Imperialisterne fokuserer eksempelvis på krig, eller det grønne parti går op i miljøet. Den politiske stemning bliver påvirket af hændelser i spillet. Fører man meget krig, eller bliver man truet med krig, vil stemningen gå i en retning, og forsker man meget, vil den gå i en anden retning. Valgresultatet vil påvirke, hvilke love kan indføres, og har man ikke styr på sit imperium vil der opstå anarki, og man kan ende med, at måtte indføre diktatur.

Krig er altid en del af Science Fiction, og det er også tilstede her. Desværre er det muligvis spillets kedeligste del. Der er kampe i rummet og kampe på planeter, men alle er de komplet automatiske. Inden en kamp går i gang, kan man vælge imellem meget få taktikker, men når først slaget går i gang, har man intet at skulle have sagt. Derfor ender man hurtigt med at trykke auto-resolve, da det er kedeligt at overvære disse kampe. Det er ærgerligt, for rumkampene er det tætteste man kommer på at se ens væsener rent faktisk gøre noget, og ikke bare få beskrevet en hændelse på tekst. Rumkampene vil ikke udfordre ens computer, men de er ganske pæne at se på. Der sker bare ikke andet end et par rumskibe som flyver lige ud og skyder på hinanden. Gab hvor kedeligt.

Endless Space 2 er ikke et dårligt spil, og er man til denne type af strategispil, vil det være en sikker vinder. Elsker man at sidde med det store overblik og administrere en hel galakse, så er der nok at tage fat i. Spillets grundlæggende system er aldeles veldesignet og gennemtænkt. Det er nogle kloge udviklere som står bag. Desværre er spillets "fluff" ikke velpræsenteret, og man bliver ikke opslugt af universet. Man er fuldkommen distanceret fra universet og væsenerne som bor i det. Spillet formår ikke at skabe en følelsesmæssig forbindelse til handlingen, og det formår derfor heller ikke at skabe en fornemmelse af narrativ. Man spiller løs, og pludselig har man vundet eller tabt. Endless Space 2 er et spil med en særdeles stærk kerne i spilsystemet, men der er desværre intet spøgelse i maskinen.