Film
Elf
Elf
Will Ferrell sparker kolossalt meget røv i den første julefilm i mands minde, der rent faktisk er værd at se.
Et menneskebarn kommer med en fejltagelse med Julemandens kane til Nordpolen, hvor knægten adopteres af en Alf. 30 år senere beslutter han sig for at finde sin rigtige far, men New York er ligesom ikke helt klar til en fuldvoksen mand i nissekostume, der spiser sirup på sin spaghetti.
Will Ferrel er i topform som det fejlplacerede adoptivbarn Buddy, og efter en sløv start kommer "Elf" helt op at ringe, når filmen når til storbyen. Slutningen er præcis så sukkersød som man kunne forvente, men "Elf" byder på så mange grin, at det er til at leve med. Det var på tide, der kom en julefilm, som ikke bare giver en lyst til at stikke en finger i halsen.
Gamereactor Danmark