Edifier C2XD

Jeg har altid været pænt fascineret af højttalere. Min far plejede at bygge sine egne, og jeg har fået mange velmenende foredrag under min opvækst om vigtigheden ved et balanceret lydbillede, og at man altid skal befinde sig i en retvinklet trekant fra venstre og højre højttaler for at nyde det totale lydbillede. Jeg ville aldrig selv kunne bygge sådan et par bæster, men jeg er glad for i det mindste at have fået god lydskik ind praktisk talt med modermælken.

Jeg nævner al dette, fordi der desværre herskede en mindre fed regel i mit barndomshjem: Nok forstod vi vigtigheden i at have et sæt ordentlige højttalere, men min far fortryder nok stadig den dag, han loddede et kabel sammen, der forbandt min 486 PC med mit teenage-stereoanlæg. Reglen hed "skru ned." En regel, som jeg, nu på egen hånd forklædt som voksen, efterfølgende har fundet stor glæde ved at bryde ved alle givne lejligheder.

Alt dét nævner jeg, fordi Edifiers C2XD stereohøjttalere påstår at være bygget til at bryde "skru ned" reglen. Reklame-gyllet på deres hjemmeside gør et stort nummer ud af, at højttalerne leverer sprød lyd uden forvrængning, selv ved høje volumer. "Fik vi nævnt de høje volumer? Prøv dem ved høje volumer. Kom nu, er du kylling? Bok! Bok!"

Så, okay. Vil de have høj volume? Så skal de edderspritme få volume. Altså hvis 9W for satelitterne (130mm x 90mm x 180mm) eller 35W (288mm x 232mm x 242mm) for subben er hvad der defineres som høj lyd. I det mindste har det otte kilo tunge sæt lidt tyngde. Et højttalersæts værste mareridt er toner indenfor det mellem-til-høje basspektrum, som får membranen til at vibrere så hårdt, at karrosseriet, om man vil, kommer ud på en vildere rystetur end en hoppeborg med en panisk kænguru fanget inden i. Så vi kan lige så godt lægge ud med det hårde skyts. I 1997, da The Prodigy udgav The Fat of the Land, gik der et rygte om, at Liam Howlett med vilje havde lagt en frekvens ind i bassen i nummeret Breathe, der fik bas-membranerne i high-end diskotekshøjttalersystemer, som eftersigende kunne gengive langt dybere frekvenser end almindelige husholdningshøjttalere, til at gå i stykker. Okay, så intet af det viste sig at passe, men faktum er, at den sang er nådesløs i basområdet og har lydt skidt på samtlige Roskilde-ghettoblastere i historien siden dens udgivelse.

En stille lørdag formiddag var der pludselig dømt Breathe til nabolaget - og, guess what. Edifiers højttalere bestod Breathe-prøven. Breathe blev efterfulgt af et pikant udvalg fra den brede musikskat med alt fra hiphop, industrial, electronica og dobbeltpedal-tung metal. På intet tidspunkt klagede eller vrængede de kære skatlinge. Men det vidste jeg fra første nummer. Hvis de kunne klare Breathe-prøven uden at forvrænge eller overstyre på højeste decibel med både bas og diskant skruet op på max, så er jeg sikker på, at de vil kunne klare alt det {Call of Duty} og dancehall og hvad I unge ellers kunne finde på at blaste ud gennem dem.

Og hvis jeg lyder overrasket, så er det fordi, at C2XD højttalerne leverer rigtig god og klar lyd til en ganske fornuftig pris. Afhængigt af hvor man shopper skal man typisk slippe 700-800 kr. Hvilket måske lyder af meget, hvis man bare er ude at shoppe efter et par nye computerhøjttalere, der bare er skridtet over de jammerlige støjæsker, som er samtlige indbyggede laptop speakere på denne klode. Men C2XD er overraskende versatile. De kan sættes til computeren, til tv'et eller bare bruges som stereoanlæg for folk, der kun har iPods eller mp3-afspillere. Lyden fylder fint stuen og har som sagt ingen problemer med at leve op til deres pral om at fungere fint når der skal skraldes igennem.

Der er tre indgange i C2XD. PC indgangen er beregnet til at tage imod output fra PC'ens lydkort, men fordi indgangen i C2XD er fono, så er støjniveauet mindre ved høj volume. Der er to andre indgange i C2XD, som er en mini-jack indgang (der hedder AUX og hvor der ikke medfølger kabel) og OPT, som jeg antager står for optisk et eller andet og som jeg ikke umiddelbart kunne regne ud hvordan virker - og ikke har brug for (det er en optisk toslink-indgang -Red).

For man læser selvfølgelig ikke manualen når man har sådan noget habengut som højttalere. De fungerer meget let - man skal bare sætte stikkene rigtigt i og tænde for svinet - og C2XD er decideret barnemad at have med at gøre. Der er kun ét rigtigt stik til hver ind- og udgang og de er oppe at køre på få sekunder. Edifier har også holdt kompleksiteten helt i bund med interface: kun tre knapper på forsiden foruden volumekontrol, hvoraf en justerer bas og diskant, den anden justerer hvilken indgang, du vil lytte til, og den tredje slukker fisteren. Der hører også en lille fjernbetjening med, hvis du ikke gider rejse dig. Og den er seriøst lille nok til, at man kan komme til at tro, det er en chokoladekiks og sluge den ved et uheld.

Der er ingen EQ eller mulighed for at finpudse lyden, ud over at vælge bas- og diskant-niveau på en skala fra 1-9. Og det er som sagt "kun" stereohøjttalere, så det ville være overflot at kalde dem biografhøjttalere, når du ikke får den fulde surround-glæde med. Der kan også løftes nogle mindre kritikpunkter for designet, hvor subwooferen er en kvadratisk klods, der minder om de der cubes fra Portal. De to satelliter ligner to overvågningskameraer fra en dårlig science-fiction film, men har sådan set fin størrelse og står sikkert. Men "kontrolpanelet" med volumekontrollen - som er en dims for sig selv - er en aflang fister på højde med subben, der ligner monolitten fra 2001 og fylder helt og aldeles alt for meget. Nå ja, og når jeg trykkede på højreknappen på mit tv's fjernbetjening, skruede jeg op for volumen! Jeg fik et pænt chok da jeg satte aftenens Buffy-episode på med soundtrack i Spinal Tap-kaliber. Men det sidste sker nok for de færreste.

De fleste tv - også gamle - har som regel et hovedtelefonstik gemt et sted på sig. Man skal godt nok skrue godt op på tv'et, fordi man kører igennem hovedtelefonstikket, men fordi du forbinder med fono-stik, kan du sagtens skrue højt op uden at høre noget støj. Med i C2XD pakken følger et fono-til-minijack stik, hvor første typisk passer i tv'et og sidste passer i C2XDs indgang til ... PC? Øh, ja. Edifier har ikke selv helt opdaget, hvor versatile, deres højttalere egentlig er.
Kort fortalt er Edifier C2XD en god investering, hvis du ikke er til for meget pjank med dit lydsystem og bare vil have noget, der spiller godt når man sætter lortet til. Det kan sagtens blæse op til en fest eller give dine filmaftener et ekstra basfyldt pift, uanset om du spiller dem fra din computer eller dit tv. Du skal rydde noget plads og sørge for, at dine naboer ikke er alt for sarte, men de kan det vigtigste: de lyder sgu godt. Hvis min far havde købt mig denne, da jeg var barn, så havde han virkelig fortrudt det.