Earth 2160

Stjernerne kaster et blidt skær ned over Mars’ blodrøde overflade. Mens mine futuristiske kampvogne ruller henover det øde landskab, trækker de en kæmpemæssig sky af støv og sand efter sig. Langt ude i horisonten aner jeg en stor masse af krystalliseret vand. Jeg beordrer straks mine vand-høstere til at tage fat, alt imens jeg læner mig komfortabelt tilbage i min lænestol og tager en slurk af min rum-cola. Ovenstående kunne måske lyde som en fortælling fra en rumrejse, men er sådan set bare et lille udpluk fra det guddommeligt skønne Earth 2160 fra Reality Pump.

Earth 2160 er efterfølgeren til Earth 2150, som i øvrigt er efterfølgeren til Earth 2140 fra 1997. Selvom de to første spil aldrig var de helt store succeser, var begge spil på mange måder nytænkende og afvigende fra den sædvanlige RTS-opskrift. Earth 2160 er på ingen måder revolutionerende, men alligevel formår det at fænge fra start til slut.

Spillet byder på en temmelig lang kampagne, som strækker sig over hele 28 missioner. Der er mulighed for at tage kontrol over fire forskellige fraktioner, heriblandt Eurasian Dynasty, Lunar Corporation, samt United Civilized States og en bunke fremmede rumvæsner. Alle fraktioner byder på spændende enheder og unikke muligheder for at opbygge sin base. For eksempel huser Eurasian Dynasty en enormt avanceret teknologi, og det bærer deres enheder og baseopbygning også præg af. Lunar Corporation derimod, virker som den mindst avancerede fraktion rent teknologimæssigt, og man kan se frem til at styre nærmest dagligdags-agtige tanks, motorcykler og infanteri over slagmarkerne.

Et af spillets klart fedeste tiltag er muligheden for at udforske forskellig teknologi, som man siden hen kan bruge til at skræddersy sine helt egne enheder. Selvom dette allerede var muligt i Earth 2150, går det i Earth 2160 op i en større enhed. Der er ganske enkelt intet mere tilfredsstillende end at lave et special-designet fly, der kun har til formål at smadre fjendens irriterende flyvende shock-tanks. Eller hvad med en tank med en speciel speed-motor, og muligheden for at skyde fjendtlige raketter ned? Mulighederne er stort set uendelige.

Som noget nyt i Earth-serien, er det også muligt at hyre specielle lejesvende. Hver eneste gang du når en milepæl i spillets kampagne, introduceres en ny af slagsen, som du løbende kan gøre brug af. Eftersom hver lejesvend har en bunke unikke kræfter, gælder det om at bruge dem rigtigt i løbet af de forskellige missioner.

Desværre bliver Earth 2160 invalideret af en forholdsvis snæver grænse for, hvor mange enheder man kan bygge. Selvom man efterhånden kan bygge flere og flere enheder, jo længere man kommer i spillet, er der alligevel en begrænsning for, hvor mange enheder man kan have på slagmarken samtidig. Dette tilføjer dog en bunke kærkomne strategiske tiltag, eftersom man for alvor skal tænke over, hvilke enheder man skal bruge mest i de enkelte missioner. Har man bygget for mange enheder, er der ingen mulighed for at sælge dem, og man er derfor tvunget til at lege kamikaze-kriger med dem, hvis man vil bygge andre slags enheder i stedet.

Når vi snakker grafik i Earth 2160, befinder vi os langt ude i fremtiden. Grafikken er nemlig så utrolig, at ingen ord ville kunne beskrive det. Som udviklerne fra Reality Pump selv har udtalt, så benytter spillet sig af en motor, der er en 3D-shooter værdig. Jeg vil ikke begynde at udpensle detaljer, men jeg kan kun sige, at det aldrig er set smukkere i et strategispil. Det samme gør sig gældende for spillets lydeffekter og lækre soundtrack. Desværre er stemmeskuespillet en tand for amatøragtigt, og trækker en del ned på helhedsindtrykket.

Earth 2160 er et helt igennem fabelagtigt strategispil, der kun holdes tilbage af en elendig omgang stemmeskuespil og det faktum, at den store nytænkning ikke har været udviklernes primære bekymring. Det har derimod, gudskelov, et vanedannende gameplay, et soundtrack, der nok skal tage pusten af selv den mest garvede spiller, samt en grafik, der er adskillige lysår foran, hvad vi er vant til at se.