Dungeon Hunter 2
Dungeon Hunter-serien er tilbage. Nu skal der myrdes og samles masser af loot. Lee ifører sig magikerkåben og anmelder.
Skulle jeg personliggøre Gameloft, så ville jeg forestille mig en skummelt udseende gut på det lokale gadehjørne, der tilbyder at sælge mig det verdenskendte maleri med Mona Lise for under en halvtredser. Jeg ville muligvis bemærke, at navnet ikke helt var det samme, men da jeg ikke ville have mulighed for at hænge originalen op derhjemme på anden måde, ville jeg ganske sikkert være ganske godt tilfreds med handlen.
For tag ikke fejl: Gameloft leverer varen gang på gang. Seneste skud på stammen er endnu et produkt spejlet fra en anden platforms velkendte titel. Det er dungeon crawleren der er inspirationen, og resultatet er ligesom forgængeren en god blanding af WoW-grafik og Diablo.

Ligesom forgængeren er dette et loot-eventyr, hvor det vigtigste er indsamlingen af nyt gear og nedslagtningen af utallige monstre. Du kan trykke der hvor du vil gå hen, eller benytte et virtuelt joypad, der kan flyttes efter forgodtbefindende. Og som med forgængeren bydes der igen på tre klasser: den tank-lignende kriger, den hårdslående rogue og magikeren (der i dette tilfælde tager rollen som en ranged klasse). Men der er også nyt bag facaden. Antallet af klasser er nu i bund og grund fordoblet, for undervejs i dit eventyr kan du beslutte hvilken af to specialiseringer din karakter skal vælge. Eksempelvis om din kriger skal være beserker-typen eller mere hårdfør, eller om din magiker skal vælge den mørke eller lyse vej.
Man samler undervejs hjælpsomme feer op på sin færd. Disse giver endnu en mulighed for at udnytte det element, som de repræsenterer, til angreb. I bedste sten/saks/papir-stil er nogle monstre naturligvis særligt sårbare eller modstandsdygtige overfor bestemte elementer.

Jeg var vild med det første {Dungeon Hunter} og kvitterede med et solidt 9-tal i anmeldelsen, men det tager ikke lang tid at indse, at på trods af tilføjelserne og en endnu flottere grafik, så vil to´eren ikke kunne opnå samme høje karakter. Ikke fordi den gør synderligt mange ting forkert, men fordi der er sket en del på App Store siden forgængeren, og {Dungeon Hunter 2} ikke har taget samme syvmileskridt. For faktisk er {Dungeon Hunter 2} bedre end forgængeren, men med det nuværende udvalg på App Store er det ikke nok til den absolutte topscore.
Denne gang loves der fem gange så store områder at udforske og vigtigst af alt multiplayer. Du kan spille med vennerne over Wi-Fi både online og lokalt. Det er en enorm bonus med en enkelt ven, men ender som en lettere rodet affære når man er fire på skærmen på én gang.

At der er fem gange så store områder er også en sandhed med modifikationer. De større områder opnås ved et enormt genbrug, så meget at det til tider bliver svært at orientere sig i mængden af deja-vú-oplevelser. Alligevel tager spillet kortere tid at gennemføre end forgængeren hvis man holder sig til hovedhistorien.
Fjenderne er flottere og især på iPad væsentligt mere detaljerede. Til gengæld burde de alle udstyres med en førerhund. Således kan man stå bag en søjle og se masserne klumpe sammen om den anden side. De kan ganske enkelt ikke gå om hjørner, hvis der er forhindringer i vejen.

At Blizzard jævnligt får hug for deres manglende evner til at balancere klasser i deres spil virker direkte uretfærdigt ved sammenligning med {Dungeon Hunter}. Her kan du ved få velvalgte skills knække spillet og blive så stærk, at du som lvl 30 ud af de 100 kan besejre slutbossen uden problemer.
Nu lyder det måske ikke som om {Dungeon Hunter 2} besidder særligt mange kvaliteter, men det gør det.

Multiplayer for to spillere er en lækker tilførsel, både Gameloft Live og Game Center er integreret. Der er achievements at gå på jagt efter. Menusystemet er blevet grundigt opdateret og er nu virkeligt lækkert et navigere rundt i. Der er et væld af side-quests, og en langt mindre lineær følelse i eventyret. Der er oceaner af loot og masser af statistikker at nørkle med - og det er i bund og grund hvad dungeon crawleren altid har drejet sig om. På trods af det enorme genbrug på de enkelte lokationer, er de hver for sig utroligt varierede, og man keder sig sjældent på det fine eventyr.
{Dungeon Hunter 2} ender således som en rigtig god oplevelse, men du skal bare ikke forvente dig banebrydende overraskelser.

Gamereactor Danmark