Dreamfall Chapters

Dreamfall: Chapters samler den røde tråd op nøjagtigt hvor forgængeren slap. Zoë Castillo er i koma, og udsigterne er ikke gode, men det er kun hendes krop, der ligger i hospitalssengen. Den rigtige Zoë er fanget i Storytime og holder opsyn med alle de sjæle, der ender der gennem Dream Machines. Flere og flere af dem ankommer, og flere og flere af dem sidder fast i mareridt og drømme, der løber i cirkler og aldrig slutter. Noget må være alvorligt galt med drømmemaskinerne, som Zoë åbenbart ikke fik fikset i Dreamfall. Om det er samme problem som før, eller om der er opstået et helt nyt, står ikke klart. Uanset hvad, løber jeg fra mareridt til mareridt for at hjælpe folk, der er fanget. At forhindre dem i at falde, at føre dem ud af mørket, at slippe af med de monstre, der gemmer sig i deres skabe. Zoë fortæller dem alle, at de skal holde op med at bruge drømmemaskinerne. At hun måske ikke kan redde dem næste gang. Kort derefter møder Zoë en mystisk fyr, der siger at det er på tide at forlade Storytime fuldstændig. Han siger at Zoë må finde ud af hvad der foregår i den virkelige verden, og stoppe drømmemaskinerne en gang for alle.

Det generer mig ærlig talt en smule. Jeg ville gerne være blevet lidt længere i Storytimes smukke omgivelser. Men jeg accepterer den nye udfordring, og jeg har på fornemmelsen at jeg alligevel kommer tilbage dertil på et tidspunkt. I løbet af samtalen får Zoë adskillige dialogvalg, hvor hun enten kan fremstå usikker og skræmt, eller selvsikker og klar til at redde verden igen. Inden jeg beslutter mig, kan jeg høre Zoës indre monolog om spørgsmålet, ved at holde musen over de forskellige dialogmuligheder, og træffe mit valg baseret på det. Nogle valg får selskab af en lille besked, der siger "dette vil blive husket", så jeg tænker mig grundigt om. Det lyder ildevarslende, især da jeg beslutter mig for at skræmme en lille pige ud af drømmen, i stedet for at forsikre hende om at monstre ikke findes og alting nok skal gå.

Min demo går videre til næste kapitel. Pludselig spiller jeg som Kian. Han sidder i en fængselscelle og venter på at blive henrettet. Fængselsinspektøren kommer ind, og de har en fin lille samtale om hans sidste måltid, sidste ønsker og foretrukne henrettelsesmetode. Jeg vælger halshugning. Inspektøren går igen, og Kian fortsætter med at vente på daggry. Inden længe bemærker han dog, at et oprør er i gang i fængslet, og kort efter bliver Kian befriet af en gammel man med træben og klap for øjet, som var han sørøverkaptajn.

Mens de andre fanger hærger, er det på tide at slippe væk. Det lader til at oprøret er arrangeret, måske endda betalt, af nogen udefra. Nogen med magt og indflydelse vil have at Kian overlever, det er tydeligt. På min vej ud af fængslet bemærker jeg, at Kians valg er sværere. Skal jeg true dem, der krydser min vej, eller bruge sund fornuft? Skal jeg dræbe dem eller lade dem leve? For hvert valg, jeg træffer, flytter The Balance sig fra side til side, så jeg skifter mellem at dræbe folk og lade dem leve, bare for at være sikker. Problemerne, jeg står over for, er meget hårdere end før, og det er tydeligt at det første kapitel blot var en blid introduktion. Hvem havde troet at en pude og et kosteskaf kunne give mig alle de værktøjer, jeg skulle bruge for at dirke en lås op? Efter lidt af en flugt befinder jeg mig på taget, hvor piratmanden transporterer mig til et ukendt sted ved hjælp af mystisk blodmagi. Min belønning er en kort film med to tilsyneladende vigtige mænd og en kvinde, der ikke er tilsyneladende tilfreds med at Kian stadig lever, eller at blodmagi ikke er blevet fuldstændig udryddet.

Kapitlet er ikke desto mindre slut, og det næste bringer mig tilbage til Zoë. Hun er vågnet fra sin koma og bliver behandlet af en psykolog, i en by jeg antager er Europolis. Hun taler om sit liv og sit forhold til sin far. Psykologen forsøger at hjælpe hende med at huske livet før komaen. Det er tydeligt at hun har glemt alt om Storytime, hvad hun opdagede der, og hendes nyudstukkede mission. Pludselig ser udsigterne ikke så gode ude for The Balance, menneskeheden, for Stark og Arcadia.

{Dreamfall Chapters} er et historiedrevet adventure-spil, hvilket i dette tilfælde betyder at der ikke er noget med at slås. I stedet er her en masse udforskning og dialog. Heldigvis virker stemmeskuespillet rigtig lovende ud fra det, jeg har spillet indtil videre. Fokus er fast rettet mod valg, realistiske valg der afspejler moralske gråzoner, valg der har uforudsete konsekvenser. Effekten af nogle valg ses øjeblikkeligt, mens andre først viser deres sande ansigter senere hen. Spillet er lineært og drevet af historie og plot, men til tider møder man såkaldte game rooms. Heri har spilleren tid og plads til at udforske verdenen omkring dem. Europolis er et af disse game rooms, der gør det til en vigtig del af spillets formodede længde på 12 timer (indtil videre).

For mit vedkommende er dette et gensyn, jeg har set frem til længe, og hvad appetitvækkere angår, er jeg bestemt sulten nu. Jeg kan ganske enkelt ikke vente med at møde Kian, Zoë og resten af holdet igen, at udforske Stark, Arcadia og Storytime, mens jeg prøver at redde menneskeheden fra sig selv, før det er for sent. Som fan af serien har jeg fået nøjagtigt hvad jeg vil have, og ser frem til at give mig i kast med det fulde eventyr.